Besluttet 30. september, Økonomiudvalg, Jammerbugt
Orientering om Nordjyllands Trafikselskabs budgetforslag for 2027
Vækst- og Udviklingsforvaltningen fremsender sagen til Klima-, Teknik- og Miljøudvalgets og Økonomiudvalgets orientering. Beslutning fra Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, den 21. september 2026, punkt 98: Orientering taget til efterretning. Afbud: Ole Stavad
Trafik og cyklerBudget og økonomi
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalg, Jammerbugt Kommune
- Hvornår
- Onsdag 30. september 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Nordjyllands Trafikselskab (NT) har fremsendt budgetforslag for 2027 i officiel høring med
svarfrist d. 30. september 2026.
NT's budgetforslag for Jammerbugt Kommune for 2027 (1.000 kr.):
Åben buskørsel inkl. Flextur og Plustur
Kørsel, adm. Udgifter m.v.
Indtægter
Nettoudgift
Regulering, forfjor
Tilskud til NT
Flexhandicap
Kørsel, adm. Udgifter m.v.
Indtægter
Nettoudgift
Regulering, forfjor
Tilskud til NT
Budget 2026
Budget 2027
Budget 2026
Budget 2027
NT oplyser, at prisudviklingen for bustrafik har fundet et mere stabilt leje efter de voldsomme
udsving tilbage i 2022. Dog har HVO-diesel indekset været støt stigende det seneste år, hvilket
skyldes de geopolitiske spændinger i Mellemøsten. NT forventer i budgetforslaget 2027 en
stabil udvikling i prisindekset, men med et højt udgangspunkt grundet situationen i
Mellemøsten. Passagerindtægterne forventes reduceret i forhold til 2026, hvilket blandt andet
skyldes regeringens tiltag om at lade 17-årige køre alene i dagtimerne samt et højere
befordringsfradrag.
NT forventer et lille fald i udgifterne til Flexhandicap. Dette skyldes blandt andet en
effektiviseringsgevinst som følge af indførelse af et nyt fastkørselssystem.
Det er NT's bestyrelse - og ikke kommunerne - der godkender NT's budget, hvorfor sagen
betragtes som en orienteringssag. Kommunerne har dog mulighed for at påvirke NT's budget
for Jammerbugt Kommune ved at regulere i serviceniveauet.
Vedlagt som bilag er NTs Budgetforslag 2027 – Høringsudgave. Materiale, der vedrører
Jammerbugt Kommune, kan findes på side 68-71.
Tidsplan
Teknik- og Miljøudvalget d. 21. september 2026.
Økonomiudvalget d. 30. september 2026.
Retsgrundlag
Lov om trafikselskaber.
Budgetmæssige konsekvenser
NT's udgifter for den åbne kollektive trafik i Jammerbugt Kommune stiger med 0,931 mio. kr. i
2027, hvilket primært skyldes et forventeligt betydeligt fald i passagerindtægter. Efter
regulering for tidligere år er der tale om en merudgift på 0,689 mio. kr. i forhold til budget 2026.
Merudgiften kan afholdes inden for det afsatte kommunale budget for kollektiv trafik i 2027.
Indstilling
Vækst- og Udviklingsforvaltningen fremsender sagen til Klima-, Teknik- og Miljøudvalgets
og Økonomiudvalgets orientering.
Beslutning fra Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, den 21. september 2026, punkt 98:
Orientering taget til efterretning.
Afbud: Ole Stavad
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Kilde: Jammerbugt Kommune, Økonomiudvalg, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.