Spring til indholdet
Jammerbugt
Skift kommune
KøbenhavnJammerbugtAlle kommuner

Behandlet 2. november, Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, Jammerbugt

Godkendelse af strategi og handlingsplan for rottebekæmpelse 2027-2030

Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Klima- Teknik- og Miljøudvalget godkender Strategi for forebyggelse og bekæmpelse af rotter og Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, Jammerbugt Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Jammerbugt Kommune skal jf. Rottebekendtgørelsen hver 4. år vedtage en strategi for
forebyggelse og bekæmpelse af rotter samt en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse
af rotter.
De overordnede rammer for den kommunale rotteindsats beskrives i Strategi for forebyggelse
og bekæmpelse af rotter i Jammerbugt Kommune 2027–2030. Handlingsplan for forebyggelse
og bekæmpelse af rotter i Jammerbugt Kommune 2027-20230 omsætter strategiens tre temaer
til konkrete aktiviteter, ansvar og succeskriterier.
Strategien bygger videre på Jammerbugt Kommunes hidtidige fokus på effektiv bekæmpelse,
borgerdialog, forebyggelse og miljøhensyn, men styrker samtidig anvendelsen af data,
systematisk kvalitetsopfølgning og målrettede forebyggende indsatser.
Handlingsplanens aktiviteter tager udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes registreringer for
2025 og de nøgletal, som danner grundlag for prioriteringen af indsatserne i planperioden. For
flere af indikatorerne er målsætningen ikke et bestemt tal, men en ønsket udvikling, da
udviklingen i rotteforekomsten påvirkes af en række eksterne forhold, herunder klima, nedbør,
byggemodning og den generelle udvikling i rottebestanden.
Den praktiske rottebekæmpelse varetages i planperioden af den entreprenør, som
Jammerbugt Kommune har indgået kontrakt med, og bekæmpelsen skal ske i
overensstemmelse med strategien og handlingsplanen
Jammerbugt Kommune varetager myndighed, kontrol, håndhævelse og tilsyn. Hvis
Jammerbugt Kommune ændrer organiseringen af den praktiske bekæmpelse, herunder
hjemtager dele af opgaven, indarbejdes dette i handlingsplanen.

Tidsplan
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget 2. november 2026

Retsgrundlag
Miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 1
"Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv rottebekæmpelse."
Denne bestemmelse er uddybet i Rottebekendtgørelsen, som fastsætter de nærmere regler for
kommunens opgaver, herunder tilsyn, behandling af anmeldelser og bekæmpelse af rotter.
Jammerbugt Kommune har blandt andet pligt til at:

Modtage og behandle anmeldelser om rotter,
Undersøge forholdene efter en anmeldelse,
Gennemføre en effektiv bekæmpelse,
Føre tilsyn med visse ejendomme og
Udarbejde handlingsplaner for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
Samtidig har grundejere pligt til at vedligeholde deres ejendomme og begrænse rotternes
levemuligheder mest muligt.

Budgetmæssige konsekvenser
Rottebekæmpelsen er brugerbetalt og reguleres efter en beregnet takst årligt.
Alle grundejere bliver opkrævet et gebyr via kommunens forbrugsafgifter til dækning af
kommunens udgifter til den kommunale rottebekæmpelse. Der kan ikke dispenseres for
gebyret. Dette gælder også for grundejere, som vælger at benytte et privat firma i en
forebyggende indsats eller bekæmpelse af rotter.
Gebyret opkræves for samtlige ejendomme – en tredjedel af kommunens udgifter til
rottebekæmpelsen fordeles ligeligt på alle ejendomme og de resterende to tredjedele del af
gebyret baseres på ejendommens antal bebyggede m2. Kommunen følger løbende økonomien
på rotteområdet og sikrer, at der er sammenhæng mellem opgavens omfang, serviceniveau og
de økonomiske ressourcer, så en effektiv og fagligt kvalificeret rottebekæmpelse kan
opretholdes.

Indstilling

Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Klima- Teknik- og Miljøudvalget
godkender Strategi for forebyggelse og bekæmpelse af rotter og Handlingsplan for
forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Kilde: Jammerbugt Kommune, Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, dagsorden fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.