Besluttet 20. oktober, Hovedudvalget, Kalundborg
Nye veje til et arbejdsliv i balance – projektansøgning til PARK-puljen
1. Taget til efterretning 2. Godkendt Afbud: Anita Rathje, Charlotte Due
Kort fortalt
- Hvem
- Hovedudvalget, Kalundborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 20. oktober 2026
- Status
- Besluttet. 1. Taget til efterretning 2. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resume og sagens baggrund
Hovedudvalget informeres om projektbeskrivelsen ’Nye veje til et arbejdsliv i balance’, der
indgår i Kalundborg Kommunes og Lyngby-Taarbæk Kommunes fælles ansøgning til PARKpuljen. Projektet skal forebygge fysisk og psykisk nedslidning gennem en samlet indsats på
individ-, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau. IGLO-modellen anvendes som projektets
gennemgående ramme.
Indstillinger
Kommunaldirektøren indstiller, at Hovedudvalget:
1. tager projektbeskrivelsen til information, og
2. godkender, at formand og næstformand underskriver ansøgningen
Behandling
Hovedudvalget.
Kalundborg Kommune har i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdet projektet
’Nye veje til et arbejdsliv i balance’. Projektet har fokus på systematisk forebyggelse af fysisk
og psykisk nedslidning gennem tidlig opsporing, læring og lokal forankring. I Kalundborg
Kommune omfatter projektet Aktivitet og Plejehjem samt Madservice. Projektets rammer ligger
fast. De nødvendige ansøgningsdokumenter vil blive udarbejdet inden fristen den 30. oktober
2026. Formanden og næstformanden for Hovedudvalget skal derfor først underskrive
ansøgningen i slutningen af oktober.
Projektet varer 24 måneder og har planlagt opstart den 1. april 2027.
Projektets form og anvendelse af IGLO-modellen
IGLO-modellen er projektets gennemgående metode og struktur. Modellen tager udgangspunkt
i, at fysisk og psykisk nedslidning påvirkes af forhold på flere niveauer, og at en varig
forebyggende indsats derfor ikke alene kan rette sig mod et enkelte niveau. Projektet arbejder
sammenhængende på fire niveauer:
Individ: Den enkelte medarbejders medvirken til et sundt og sikkert arbejdsmiljø
Gruppe: Arbejdsfællesskabets samarbejde, arbejdsgange, prioriteringer og fælles
håndtering af arbejdsmiljømæssige risici.
Ledelse: Ledelsens og arbejdsmiljøorganisationens rammesætning og understøttelse af
det lokale forebyggelsesarbejde.
Organisation: Systematisk læring, evaluering, forankring og udbredelse af projektets
erfaringer.
Projektets fire indsatser følger IGLO-modellens niveauer og bygger videre på hinanden.
Indsats 1 – Individniveau
Projektet indledes med biohacking og tidlig opsporing. Formålet er at styrke medarbejdernes
viden om egen fysisk og psykisk sundhed og skabe et grundlag for tidlig opsporing af risiko for
nedslidning. Indsats 1 starter projektet op og forventes at vare cirka tre til fire måneder. Den
viden, der skabes i denne periode, danner afsæt for de efterfølgende indsatser på gruppe- og
ledelsesniveau.
Indsats 2 – Gruppeniveau
På baggrund af resultaterne fra indsats 1 gennemfører arbejdspladserne lokale
prøvehandlinger. Prøvehandlingerne tilpasses den enkelte arbejdsplads og kan blandt andet
handle om fysisk arbejdsmiljø, psykosocialt arbejdsmiljø, arbejdspladskultur og sociale
ressourcer. Formålet er at styrke arbejdsfællesskabernes evne til i fællesskab at forebygge
belastninger og udvikle arbejdsgange, der understøtter kerneopgaven.
Indsats 3 – Gruppe- og ledelsesniveau
Der etableres et netværk af trivselsagenter, som skal understøtte sammenhængen mellem
projektets indsatser og fungere som lokale ankre for prøvehandlingerne. Ledere,
arbejdsmiljøgrupper og trivselsagenter skal i fællesskab omsætte projektets data og erfaringer
til konkrete forbedringer i hverdagen.
Indsats 2 og 3 udgør hovedparten af projektets aktiviteter. De gennemføres fra primo sommer
2027 og frem til ultimo 2028. I denne periode arbejdes der løbende med lokale
prøvehandlinger, læring, tilpasning og opfølgning.
Indsats 4 – Organisationsniveau
Den organisatoriske indsats gennemføres løbende gennem hele projektperioden. Indsatsen
omfatter evaluering, analyse af resultater, erfaringsudveksling mellem kommunerne,
videndeling, forankring i MED- og arbejdsmiljøorganisationen samt udvikling af en model, der
kan anvendes på andre arbejdspladser. Arbejdet tager afsæt i forbedringsmodellen PDCA,
hvor indsatser planlægges, afprøves, vurderes og tilpasses løbende.
Den samlede læring fra projektet skal omsættes til en IGLO-baseret implementeringsmodel.
Modellen skal samle erfaringerne med, hvilke indsatser der virker, for hvem de virker, og under
hvilke organisatoriske betingelser de virker.
Projektet organiseres på strategisk niveau, projektledelsesniveau og lokalt niveau. Der
etableres en fælles tværkommunal styre- og læringsgruppe, og de lokale MED-, arbejdsmiljøog evt. triogrupper får en central rolle i prioritering, gennemførelse og opfølgning på de lokale
prøvehandlinger.
Den tidligere sag blev behandlet af Hovedudvalget den 8. september 2026. Her blev det oplyst,
at den færdige projektansøgning skulle forelægges Hovedudvalget, og at ansøgningen
forudsætter underskrift fra formand og næstformand.
Økonomiske konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser som følge af selve sagens behandling.
Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Godkendt
Afbud: Anita Rathje, Charlotte Due
Kilde: Kalundborg Kommune, Hovedudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.