Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Hovedudvalget, Kalundborg

Program årligt møde med HU og MED-udvalgenes formænd/næstformænd 2026

Godkendt. Afbud: Anita Rathje, Charlotte Due

Kort fortalt

Hvem
Hovedudvalget, Kalundborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund

Hvert år inviterer Hovedudvalget formænd og næstformænd fra MED-udvalgene eller P-MED til
et fælles møde. Programmet for dagen skal godkendes på udvalgets møde.
Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller at programmet for årsmødet godkendes.
Behandling

Hovedudvalget.

Det årlige møde afholdes den 19. november 2026. Formålet er at samle MED-organisationen
på tværs for at dele erfaringer, drøfte aktuelle emner og skabe et fælles afsæt for det videre
arbejde i med-organisationen i Kalundborg Kommune.
Årsmødet vil i 2026 have fokus på to centrale temaer
Det første tema er en evaluering af kommunens Politik om fravær på grund af sygdom, som
har været gældende siden oktober 2024. Formålet er at få et fælles billede af, hvordan
politikken er blevet omsat lokalt, og hvilke erfaringer MED-udvalg og arbejdspladser har gjort
sig med de ændringer, der blev indført. Evalueringen skal særligt belyse erfaringerne med
trinmodellen og den bredere ’solopgangsmodel’, hvor hensigten har været at introducere en
helhedsorienteret tilgang til forebyggelse og håndtering af sygefravær med særligt fokus på
organisering, information og fastholdelse af fokus på omsorg i tilgangen til sygemeldte
medarbejdere.
Det andet tema er en af MED-organisationens opgaver, som er en årlig redegørelse der skal
bidrage til den strategiske arbejdsmiljøindsats. I henhold til MED-aftalen skal Hovedudvalget
hvert år evaluere den samlede arbejdsmiljøindsats på baggrund af redegørelser fra de enkelte
MED-udvalg og vurdere behovet for justeringer af indsatsen. Erfaringer viser, at der er behov

for en mere dialogbaseret og systematisk tilgang for dette arbejde. Derfor planlægges en
fælles proces på årsmødet, hvor MED-udvalgene bidrager med input til redegørelsen og deler
erfaringer med arbejdsmiljøarbejdet. Det er hensigten, at temaet fremover skal være en fast del
af årsmøderne.
Ved programmets afslutning gives der mulighed for andre indslag, hvis Hovedudvalget ønsker
at dele relevant information om andre særlige emner med MED-udvalgene.
Program
08.00-08.30 Let morgenmad
08.30-09.00 Velkomst ved Hovedudvalgets formand og næstformand
Evaluering af kommunens politik om fravær på grund af sygdom, herunder
erfaringsudveksling om arbejdet med politikken og ’solopgangsmodellen’
Fælles proces om MED-udvalgenes bidrag til den årlige redegørelse for den
strategiske arbejdsmiljøindsats
12.00-12.30: Evt. andre punkter
12.30-13.00 Frokost
Praktisk information
Årsmødet afholdes den 19. november 2026 hos Move Eco Health Hotel, J. HagemannPetersens Allé 22, 4400 Kalundborg. Der serveres let morgenmad fra kl. 08.00. Programmet
starter kl. 08.30-12.30 og afsluttes med frokost.
Mødet faciliteres af cand.psych. Thomas Rosenberg fra Mobilize Strategy Consulting.
Formænd og næstformænd i MED-udvalg og P-MED er inviteret via kalenderindkaldelse.
Programmet sendes ud via samme kalenderindkaldelse.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Beslutning

Godkendt.
Afbud: Anita Rathje, Charlotte Due

Kilde: Kalundborg Kommune, Hovedudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.