Status på skoleudvikling

Sagsfremstilling

Skolernes skriftlige redegørelser for arbejdet med skoleudvikling:
Skolerne har i deres redegørelser fulgt en fælles skabelon, så hver skole giver svar på:
1. Hvad har i vakt skolens nysgerrig i undersøgelsesrapport 1, hvordan har skolen arbejdet
med rapport 1 og hvordan evaluerer skolen sit arbejde?
2. Hvilke pejlemærker planlægger skolen at arbejde med i skoleåret 2026/27, hvordan
planlægger skolen, at arbejdet med de(t) valgte pejlemærke(r) skal foregå og hvordan
evaluerer skolen sit arbejde?
3. Ønsker skolen at fortsætte samarbejdet med Nordic Learning? Hvis samarbejdet afbrydes,
hvordan sikrer skolen sig så adgang til evaluering og sparring på skoleudviklingen, jævnfør
pejlemærkerne?
Fælles træk i skolerne redegørelser af status:
I forhold til undersøgelsesrapport 1 er det et fælles træk mellem skolerne, at resultaterne
vedrørende det pædagogiske personales muligheder for at styrke fællesskaber for flere børn
og unge har vakt skolernes nysgerrighed. På tværs af skolerne er der derfor et særligt fokus på
at styrke personalets adgang til samarbejde og sparring gennem to-voksenordninger, coteaching, ny kompetencecenterstruktur samt et PPR, der er tættere på i hverdagen.
Skolelederne fremhæver desuden, at de forventer, at data fra Hjernen & Hjertet vil blive en
vigtig faktor i arbejdet med at styrke børnefællesskaberne. Ligeledes arbejder ledelsen
strategisk med at bruge møder mellem ledelse og personale, eksempelvis p-møder, MUS og
TUS, som sparringsarenaer. Som følge heraf er det et fællestræk på tværs af skolerne, at de
planlægger at arbejde videre med pejlemærket om flere fagprofessionelle tættere på børnene.
Flere skoler beretter desuden, at de arbejder med pejlemærket omhandlende et stærkere
samarbejde med forældrene.

På tværs af skolerne anvendes de seks pejlemærker som retningsgivende for
kvalitetsudviklingen. Det er et fælles træk, at skolerne planlægger at evaluere indsatserne
gennem en systematisk anvendelse af data fra Hjernen & Hjertet samt nationale tests og
undersøgelser. Som sparringsrum forventer skolerne primært at anvende eksisterende
mødefora i skolevæsenet, eksempelvis skolebestyrelsesmøder, p-møder og skoleledermøder.
To skoler ønsker at fastholde samarbejdet med Nordic Learining om sparring og følgeskab
i skoleudviklingen. Derudover påpeger flere af skolerne, at de deltager i netværk og
konferencer, hvor de henter ny viden og inspiration til udviklingen af skoleområdet.
Sagen vedlægges en skriftlig redegørelse fra hver skole, som mere detaljeret fortæller,
hvordan den enkelte skole arbejder med skoleudvikling.
Det fortsatte samarbejdet med Nordic Learning:
Nymarken og Marslev skoler ønsker at fortsætte samarbejdet med Nordic Learning. I det
videre samarbejde ønsker de to skoler at fortsætte deres fokus på co-teaching, udvikling af
værdiskabende mellemformer og at opbygge kompetencer på tværs af det pædagogiske
personale i forhold til brug af neuroaffektive kompetencer i den pædagogiske praksis.
Nedenfor ses en samlet oversigt over skolernes ønsker i forhold til samarbejdet med Nordic
Learning.
Skole

Fortsætter
samarbejdet

Nymarken Skole

x

Marslev Skole

x

Afbryder
samarbejdet

Kerteminde Byskole

x

Langeskov Skole

x

Hindsholm
Børn&unge

x

Munkebo Skole

x

Økonomiske konsekvenser/finansiering
Aftalen med Nordic Learning finansieres af midler afsat til Fremtidens skole i Budgetaftale
2026-2029. I alt er afsat kr. 362.666 til samarbejdet med Nordic Learning i 2027.

Lovgrundlag

Høring

Politikker og strategier
Fællesskab i Kerteminde: "Fællesskab i Kerteminde"
Velfærdsstrategi: "På forkant med fremtidens velfærd"
Børn- og ungepolitik: "Glade livsduelige børn og unge har hele verden som legeplads."
Kvalitet, læring og trivsel i folkeskolerne:

Punktet afgøres i
Børn-, unge- og uddannelsesudvalget.

Indstilling: Direktionen indstiller at
Sagen tages til efterretning.

Aktuel beslutning på Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget 2026-2029 01-09-2026
Orientering taget til efterretning