Beskæftigelsesreformen og drøftelse om prioritering af ressourcerne

Indstilling

Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Beskæftigelsesudvalget
1. at drøfte principper for prioritering af ressourcerne til beskæftigelsesindsats gennem
en prioriteringsøvelse i form af spil, der er udviklet til formålet.

Baggrund og vurdering
Beskæftigelsesreformen markerer en grundlæggende ændring af rammerne for den
kommunale beskæftigelsesindsats. Dele af reformen trådte i kraft 1. februar og 1. juli 2026, og
reformen vil være fuldt implementeter 1. januar 2027, når en ny hovedlov forventligt træder i
kraft.
Reformens formål er at skabe en mere enkel og værdig beskæftigelsesindsats med større
fokus på resultater for borgerne og mindre fokus på proceskrav og administration.
Kommunerne får større frihed til at tilrettelægge indsatsen ud fra lokale forhold og den enkelte
borgers behov. Samtidig gennemføres betydelige besparelser på beskæftigelsesindsatsen,
hvilket øger betydningen af lokale valg og prioriteringer.
Reformen ændrer rammerne for beskæftigelsesindsatsen. Antallet af målgrupper reduceres fra
tretten til fem grupper, og en lang række regler afskaffes. Kommunerne får mere frihed til at
tilrettelægge kontakt, opfølgning og indsatser ud fra konkrete vurderinger af den enkelte
borgers situation. Samtidig flyttes det statslige styringsfokus fra detaljerede krav til aktiviteter
og proces til mere vægt på resultater og effekter.
Køge Kommune har allerede igangsat arbejdet med at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til
reformens nye rammer. Teamstrukturen i Jobcenter Køge og Ungecentrum er forenklet og
tilpasset reformens målgruppelogik, og der arbejdes med at målrette indsatsen ud fra
borgernes behov og beskæftigelsespotentiale. Fra 1. august 2026 lægges jobcentret sammen
med de områder på socialområdet, hvor borgerne har et arbejdsmarkedsperspektiv. Reformen
giver samtidig kommunen et større ansvar for den lokale anvendelse af ressourcer og
indsatser.
Tidligere politiske behandlinger
Beskæftigelsesreformen og dens konsekvenser for Køge Kommune har været behandlet ad
flere omgange.
I november og december 2025 drøftede det daværende Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg
principper og pejlemærker for implementeringen af reformen. Udvalget udpegede fire
foreløbige fokusområder for den fremtidige beskæftigelsesindsats i Køge Kommune:
Indsatsen for unge uden job og uddannelse eller i risiko for det.
Indsatsen for ledige, der med den rette hjælp kan opnå lønnet beskæftigelse.
Udviklingen på sygedagpengeområdet.
Virksomhedsindsatsen og virksomhedernes rekrutteringsudfordringer.

I februar 2026 blev Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteret om reformens indhold og
konsekvenser for Køge Kommune. Samtidig godkendte udvalget en proces for det videre
arbejde med reformen, herunder udviklingen af en arbejdsmarkedspolitisk strategi og
inddragelse af relevante råd og interessenter.
I juni 2026 godkendte Social- og Beskæftigelsesudvalget en ny strategi for den
virksomhedsrettede indsats i samarbejdet mellem Køge og Stevns Kommuner. Strategien har
fokus på rekruttering, opkvalificering og samarbejde med virksomhederne og udgør
virksomhedssporet i det videre strategiarbejde.
Prioriteringer i beskæftigelsesindsatsen
Beskæftigelsesreformen kombinerer større kommunal frihed med et reduceret økonomisk
råderum. For Køge Kommune forventes reformen ved fuld indfasning at medføre et reduceret
økonomisk råderum på ca. 27 mio. kr. årligt sammenlignet med 2025.
Beskæftigelsesindsatsen omfatter blandt andet virksomhedsrettede tilbud, vejledning og
opkvalificering, mentorstøtte, ungeindsatser samt indsatser for sygemeldte og borgere længere
fra arbejdsmarkedet. Reformen indebærer, at disse indsatser fremover skal tilrettelægges
inden for en samlet mindre økonomisk ramme.
Hvor lovgivningen tidligere i høj grad fastlagde indholdet af indsatsen, bliver det fremover i
højere grad en kommunal opgave at afveje ressourcerne mellem forskellige målgrupper,
indsatser og ambitionsniveauer. Samtidig vil det ikke være muligt at opretholde samme omfang
af kontakt, opfølgning og tilbud som tidligere.
De nye rammer aktualiserer blandt andet spørgsmål om balancen mellem tidlige og
forebyggende indsatser og indsatser til borgere med komplekse udfordringer, mellem
virksomhedsrettede aktiviteter og øvrige støtteforløb samt mellem lokale ambitioner og de
økonomiske muligheder. Samtidig skal beskæftigelsesindsatsen understøtte både borgernes
tilknytning til arbejdsmarkedet og virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Prioriteringsøvelse
Som led i udvalgets drøftelse gennemføres på mødet en prioriteringsøvelse, der tager afsæt i
reformens målgrupper og de økonomiske rammer for beskæftigelsesindsatsen. Formålet er at
synliggøre de afvejninger, som følger af reformens kombination af større frihed og færre
ressourcer. Erfaringer og pejlemærker fra øvelsen indgår i udvalgets efterfølgende
strategiarbejde.

Økonomi

Beskæftigelsesreformen forventes ved fuld indfasning at medføre et reduceret økonomisk
råderum på ca. 27 mio. kr. årligt for Køge Kommune. De ændrede økonomiske rammer
indebærer, at ressourcerne til beskæftigelsesindsatsen i højere grad skal prioriteres mellem
forskellige indsatser og målgrupper. Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men
indgår i de politiske drøftelser af den fremtidige prioritering af ressourcerne på området.

Beslutning

Drøftet.