Drøftelse af udkast til arbejdsmarkedspolitisk strategi for Køge Kommune

Indstilling

Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Beskæftigelsesudvalget at drøfte udkast til
arbejdsmarkedspolitisk strategi.

Baggrund og vurdering
Social- og Beskæftigelsesudvalget drøftede i august 2026 principper for prioritering af den
fremtidige beskæftigelsesindsats og godkendte samtidig procesplanen for udarbejdelse af en
arbejdsmarkedspolitisk strategi for Køge Kommune.
På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et udkast til strategi, som forelægges udvalget til
en første drøftelse. På baggrund af drøftelsen forelægges udvalget endeligt forslag til
godkendelse på næstkommende møde, hvorefter strategien kan sendes i høring. Efter
vedtagelsen lægges der op til. at strategien følges op af en konkretiserende tids- og
handleplan.
Beskæftigelsesreformen træder formelt i kraft fra den 1. januar 2027. Med reformen har
kommunerne fået en længe ønsket frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen mere
lokalt og med langt færre proceskrav. I stedet lægger reformen op til, at kommunerne fremover
i højere grad skal møde den enkelte ledige med udgangspunkt i egne ønsker og derfor
individualiserede og håndholdte indsatser. Samtidig er det dog også centralt i reformen, at den
nationale resultatopfølgning vil få et endnu stærkere fokus på at måle kommunernes evne til at
få de ledige i beskæftigelse. Kommunerne vil således blive mål på fire centrale resultater:
Afgang til job og uddannelse
Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet
Andelen af borgere, der modtager offentlig forsørgelse
Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
Endelig vil kommunernes indsats også løbende blive vurderet gennem statslige tilfredsmålinger
blandt ledige og virksomheder.
Reformerne kommer med færre krav men også store besparelser og derfor risici
Beskæftigelsesreformen indeholder desuden betydelige besparelser, der som udgangspunkt
findes ved at reducere krav til samtaler og tilbud til de ledige, som er længst fra
arbejdsmarkedet. Besparelserne er gennemført i Køge i forbindelse med budget 2026 og 2027.
Der foreligger imidlertid omfattende viden og dokumentation for, at samtaler og tilbud især til
ledige længere væk fra arbejdsmarkedet har stor betydning for at sikre tilbagevenden til
arbejdsmarkedet. Reformen og besparelserne risikerer dermed at øge borgeres periode på
offentlig forsørgelse og føre til en utilsigtet stigning i tilkendelser af førtidspension.
Udover beskæftigelsesreformen har Folketinget også vedtaget en reform af
sygedagpengeområdet, som trådte i kraft juli 2026. Også i denne reform er det centralt, at den
indeholder betydelige kommunale besparelser i form af færre krav om opfølgning overfor
modtagere af sygedagpenge. Disse besparelser er også gennemført i Køge i forbindelse med

budget 2026 og 2027. På baggrund af den foreliggende viden og dokumentation risikerer en
reduceret opfølgning på sygedagpengeområdet også at føre til en utilsigtet stigning i
tilkendelser af førtidspension.
Derfor er der behov for en samlet arbejdsmarkedsstrategi for Køge.
Samlet giver reformen og de tilhørende besparelser behov for en tydelig politisk forankret
strategi for gennemførelsen af reformerne i Køge Kommune. Strategien skal:
Udstikke en tydelig retning for forvaltningens udmøntning af reformen, herunder mødet
mellem den enkelte ledige og den kommunale medarbejder
Understøtte samarbejdet med virksomhederne i Køge og omegn med fortsat fokus på de
kompetencer, som virksomhederne efterspørger
Sikre at besparelserne på området realiseres
Sikre sammenhæng på tværs til øvrige kommunale områder, herunder socialområdet og
ungeområdet
Sikre at de nationale mål for reformen ovenfor opnås, herunder at imødegå en utilsigtet
vækst i antallet af borgere på førtidspension på sigt
På den baggrund lægges op til en samlet arbejdsmarkedsstrategi, hvor det overordnede mål
er: Flest mulige borgere i Køge skal opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Vejen dertil
kan være meget forskellig og tage kortere eller længere tid, men langt de fleste menneskers
trivsel udvikles og sikres bedst gennem deltagelse i forpligtende arbejdsfællesskaber.
Vejene til arbejde skal følge disse strategiske retninger:
1. Den enkelte ledige skal mødes med udgangspunkt i egne ønsker men også med
faglighed og arbejdsmarkedets behov. Det betyder, at Jobcentrets medarbejdere skal
udnytte frisættelsen fra tidligere proceskrav til at møde borgeren mere individuelt, men
vejledningen og eventuelle tilbud til den ledige skal også fortsat have baggrund i
faglighed og arbejdsmarkedets efterspørgsel. Brug af uddannelse skal også tænkes ind,
men også her gælder, at uddannelse især skal rettes mod brancher, der efterspørger
arbejdskraft.
2. Ledige der kan selv, skal selv. Det betyder, at ressourcestærke ledige, som fx
dagpengemodtagere, i videst muligt omfang skal henvises til at benytte digitale
selvbetjeningsløsninger fremfor at møde en medarbejder. Selvbetjeningsløsningerne skal
medvirke til at finde de nødvendige besparelser og skal løbende udbygges i Jobcentret.
3. Sygemeldte skal tilbage til arbejdsmarkedet. Det betyder, at Jobcentret på trods af
besparelser fortsat skal søge at prioritere ressourcer til opfølgning for de borgere, hvor
det vurderes, at de har en særlig risiko for ikke at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Indsatsen kan godt strække sig over længere tid, hvis sigtet er at undgå førtidspension.
4. Ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, skal også i beskæftigelse. Det
betyder, at Jobcentret på trods af besparelser fortsat skal prioritere indsatser til ledige
længere fra arbejdsmarkedet, der har psykiske, sundhedsmæssige eller sociale

udfordringer. Målet er at undgå unødige tilkendelser af førtidspension. Til gengæld kan
indsatsen godt tage længere tid og være tålmodig. Nye metoder og indsatser skal
udvikles på tværs i kommunen, fx mellem jobcentret, unge- og socialområdet.
Civilsamfundet skal også inddrages, for her kan især udsatte ledige opnå tilknytning til
meningsfulde fællesskaber.
5. Tilknytning til arbejdsmarkedet skal primært ske på ordinære vilkår. Det betyder, at
direkte ansættelse på almindelige vilkår i virksomheder prioriteres højest i indsatsen. Der
kan godt være tale om få timers ansættelse afhængigt af den enkeltes formåen. Det
vigtige er, at der er tale om løntimer på ordinære vilkår. Brug af andre tilbud, som fx
virksomhedspraktikker prioriteres i mindre grad.
6. Alle skal med – også mennesker med handicap. Det betyder, at vi vil gøre en særlig
indsats for alle dem med nedsat arbejdsevne. Desværre oplever mange mennesker med
synlige eller usynlige handicap, at det er meget svært at opnå tilknytning til
arbejdsmarkedet. Det skal jobcentret arbejde på – også ved brug af mulige
støtteordninger.
7. Et godt virksomhedssamarbejde er afgørende for at lykkes. Det betyder, at Køge
fortsat vil prioritere ressourcer til den virksomhedsrettede indsats og et tæt samarbejde
virksomhederne i Køge. Samarbejdet er forankret blandt andet i Rekruttering Køge Bugt
og Køge Kommunes Arbejdsmarkedsråd (KKA).
Den videre proces
Udvalgets bemærkninger fra drøftelsen indgår i udarbejdelsen af det endelige forslag til en
samlet strategi. Det endelige forslag til en samlet arbejdsmarkedsstrategi for Køge Kommune
2026 - 2029 forelægges herefter udvalget i december 2026 og sendes herefter i høring. Som
led i høringen afholdes også en temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen i januar 2027. Den
endelige strategi behandles af Social- og Beskæftigelsesudvalget i februar 2027 og vedtages
endelig af Kommunalbestyrelsen i marts 2027.
Efter vedtagelse forelægges udvalget forslag til en handleplan, der omsætter strategiens
principper og prioriteringer til konkrete mål med tidsangivelser.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.