Spring til indholdet
Køge
Skift kommune
KøbenhavnKøgeAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Køge

Orientering om forventet indførelse af arbejdspligt for fordrevne fra Ukraine

Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Beskæftigelsesudvalget at tage orienteringen om arbejdspligt for fordrevne fra Ukraine til efterretning. Baggrund og vurdering Regeringen har fremsat lovforslag om ændring af den gældende særlov for fordrevne fra Ukraine.

Kort fortalt

Hvem
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Køge Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på koege.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Beskæftigelsesudvalget at tage
orienteringen om arbejdspligt for fordrevne fra Ukraine til efterretning.

Baggrund og vurdering
Regeringen har fremsat lovforslag om ændring af den gældende særlov for fordrevne fra
Ukraine. Lovforslaget indebærer bl.a., at undtagelsen fra arbejdspligten for ukrainere med
opholdstilladelse efter særloven ophæves. Fremover skal ukrainere, der modtager
kontanthjælp og ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, være omfattet af
arbejdspligten på lige fod med andre borgere i kontanthjælpssystemet.
Lovforslaget giver kommunerne fire måneder til at indføre arbejdspligten for de omfattede
ukrainere. Med forventet ikrafttræden 1. januar 2027 skal de omfattede ukrainere være
påbegyndt indsatsen senest 1. maj 2027.
I Køge Kommune vil lovændringen ud fra det nuværende sagsantal indebære, at op til 120
ukrainere bliver omfattet af arbejdspligten. Dermed vil to til tre gange så mange borgere som i
dag være omfattet af arbejdspligten.
En sådan udvidelse af målgruppen for arbejdspligt vil medføre et væsentligt større
kapacitetsbehov på kommunens beskæftigelsesrettede tilbud, og eventuelle flaskehalse, der
måtte opstå på tilbudssiden, vil udfordre kommunens mulighed for at iværksætte arbejdspligten
inden for tidsfristerne. Det understreger behovet for samarbejde med virksomheder og andre
aktører om at etablere flere tilbud, primært virksomhedspraktik og nytteindsats, suppleret med
danskundervisning og anden opkvalificering inden for de gældende regler.
CDI, Jobcenter Køge og Ungecentrum Køge forbereder udvidelsen af arbejdspligten ved at
tilpasse de eksisterende tilbud og undersøge mulighederne for flere nytteindsatspladser, bl.a.
på kommunale arbejdspladser og hos andre aktører.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser for kommunerne afventer lovbehandling og aftale mellem staten
og KL.

Kilde: Køge Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.