Besluttet 7. september, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Køge
Status på lommepenge- og fritidsjobindsatsen Jobplaneten
Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Beskæftigelsesudvalget at tage status på Jobplaneten til efterretning. Baggrund og vurdering Jobplaneten blev forankret i Køge Kommune den 1. februar 2023 efter tidligere at have været et projekt under den boligsociale helhedsplan finansieret af A.P.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Beskæftigelsesudvalget at tage status på
Jobplaneten til efterretning.
Baggrund og vurdering
Jobplaneten blev forankret i Køge Kommune den 1. februar 2023 efter tidligere at have været
et projekt under den boligsociale helhedsplan finansieret af A.P. Møller Fonden.
Jobplaneten er et tilbud til unge i alderen 13-17 år, der styrker deres vej til uddannelse og
beskæftigelse gennem lommepengejob, fritidsjob og fagforløb. Forskning viser, at fritidsjob
styrker unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked og har positive sociale og
økonomiske effekter på længere sigt.
Indsatsen er primært målrettet unge i udsatte boligområder, men er åben for alle unge i Køge
Kommune.
Jobplaneten arbejder med tre typer job:
Lommepengejob giver unge i almene boligområder deres første møde med
arbejdsmarkedet i trygge rammer og med tæt voksenstøtte.
Offentlige fritidsjob er job på kommunale arbejdspladser, fx dagtilbud, skoler, plejehjem
og kulturtilbud.
Private fritidsjob er ordinære fritidsjob på private arbejdspladser, hvor Jobplaneten støtter
den unge i jobsøgning, samtale og fastholdelse.
En oversigt over Jobplanetens samlede indsatser fremgår af bilaget.
Status og resultater
I indeværende år har Jobplaneten pr. 15. juli 2026 etableret 90 offentlige fritidsjob, 11 private
fritidsjob og 8 lommepengejob. Siden maj 2023 er der i alt etableret 449 offentlige fritidsjob og
79 lommepengejob.
Udbygningen af lommepengejob-indsatsen afhænger af frivillige voksne, som kan være til
stede, mens de unge arbejder efter skoletid og om aftenen. Det er fortsat en udfordring at
rekruttere frivillige, hvilket begrænser antallet af lommepengejob. Der er aktuelt etableret
lommepengejob i Hastrupparken, Karlemoseparken, Søparken og Ellemarken.
Styrket indsats i 2026
Jobplaneten har i 2026 haft fokus på at styrke de unges vej til arbejdsmarkedet gennem flere
fritidsjob, stærkere lokale partnerskaber og øget støtte til de unges egen jobsøgning.
Samarbejdet med kommunale arbejdspladser er udvidet – særligt på ældre-, sundheds-, skoleog dagtilbudsområdet – for at skabe flere offentlige fritidsjob tæt på de unges hverdag.
Jobplaneten samarbejder tæt med Ungevejledningen om, at identificere og motivere unge, der
har brug for støtte til at tage de første skridt mod uddannelse og beskæftigelse. Den løbende
koordinering styrker overgangen til både offentlige og private fritidsjob og bidrager til et godt og
varigt match mellem den unge og arbejdspladsen.
For at gøre flere unge selvhjulpne i deres jobsøgning har Jobplaneten udviklet et nyt
workshopforløb over tre mødegange. De unge arbejder med CV, ansøgninger og jobsamtaler
og får konkrete redskaber til selv at søge fritidsjob. Workshopforløbet supplerer de
eksisterende jobcaféer og skal på sigt bidrage til, at flere unge får private fritidsjob.
Som supplement til lommepenge- og fritidsjobindsatsen har Jobplaneten desuden gennemført
fagforløb i samarbejde med boligorganisationerne og den boligsociale helhedsplan. Her får de
unge mulighed for at afprøve forskellige håndværksfag og udvikle både faglige, personlige og
sociale kompetencer gennem konkrete projekter. Der gennemføres i 1. halvår to fagforløb i
boligområderne.
Styrket lokal tilstedeværelse og partnerskaber
Et fortsat fokus har været at bringe Jobplaneten tættere på de unge og styrke samarbejdet
med lokale aktører.
En fast medarbejder arbejder områdebaseret i boligområderne med base i helhedsplanens
sekretariat. Det har styrket samarbejdet med de boligsociale medarbejdere,
afdelingsbestyrelser, SSP og øvrige lokale aktører og skabt et bedre grundlag for at etablere
lokale lommepengejob.
Samtidig er Jobplaneten udvidet indsatsen til Herfølge med etablering af faste jobcaféer og
øget lokal tilstedeværelse. Sammen med de eksisterende jobcaféer i de øvrige almene
boligområder har jobcafeerne i første halvår 2026 haft besøg af 69 unge.
Jobplaneten har desuden deltaget i en række fælles aktiviteter med den boligsociale
helhedsplan (bl.a. Idrætsbibliotekets fødselsdag i Ellemarken og sommerferieaktiviteter i
boligområderne). Aktiviteterne har styrket kontakten til de unge og gjort indsatsen mere synlig.
Samlet status fremgår af bilag.
Fokus for 2. halvår 2026
videreudvikle lommepengejobindsatsen i samarbejde med boligorganisationer og lokale
aktører
videreudvikle workshopforløbene, så flere unge bliver selvhjulpne i deres jobsøgning
Øget fokus på etablering af private fritidsjob
Økonomi
Sagen har ingen økonomisk konsekvens for Køge Kommune.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Køge Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.