Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Ældre- og Sundhedsudvalget, Køge

Godkendelse af underleverandører i sygehjemmeplejen til levering af rengøring

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at de eksisterende fritvalgsleverandører af helhedspleje i en midlertidig periode på ét år kan udføre rengøring som underleverandører til kommunens lokalteams hos borgere, der primært modtager rengøringshjælp.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Køge Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Næste skridt
Ajourcare og DFS Plus har begge oplyst, at de forventer at kunne starte den 1. november 2026. Hvis udvalget godkender forslaget, vil administrationen færdiggøre aftalegrundlag, afregning og implementering med henblik på opstart fra denne dato.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at de
eksisterende fritvalgsleverandører af helhedspleje i en midlertidig periode på ét år kan
udføre rengøring som underleverandører til kommunens lokalteams hos borgere, der
primært modtager rengøringshjælp. Ordningen tilrettelægges med hensyn til kontinuiteten
i helhedsplejen og forventes at kunne starte den 1. november 2026.

Baggrund og vurdering
Køge Kommune oplever aktuelt betydelige rekrutteringsudfordringer på ældreområdet.
Administrationen har opgjort, at der var 95 vakante stillinger i hjemmeplejen i juli 2026 og i
gennemsnit 82 vakante stillinger om måneden i perioden januar-juli 2026. Opgørelsen af de
vakante stillinger er et udtryk for, hvor mange stillinger der mangler for at kunne løfte
opgaverne ved den aktuelle aktivitet. Rekrutteringssituationen betyder, at det er vanskeligt for
de kommunale lokalteams at følge med efterspørgslen på hjælp i borgernes hjem.
For at imødekomme kapacitetsudfordringerne anvendes der i stigende omfang vikarer.
Erfaringerne fra sommeren 2026 har dog vist betydelig ustabilitet i vikarberedskabet. Omkring
20 pct. af de bookede vikarer er således ikke mødt op. Det begrænser mulighederne for at
anvende vikarer som en sikker og stabil løsning på kapacitetsudfordringen. Derfor er der behov
for at afprøve alternative løsninger, som kan styrke kommunens mulighed for at levere den
visiterede hjælp til borgerne.
Administrationen foreslår på den baggrund, at de eksisterende fritvalgsleverandører af
helhedspleje får tilbud om at indgå som underleverandører til kommunens lokalteams ved
levering af rengøringshjælp i borgernes hjem. Ordningen vil omfatte borgere, der får
rengøringshjælp efter serviceloven eller ældreloven. Det foreslås, at ordningen i første omgang
er midlertidig og gælder i ét år.
I praksis indebærer modellen, at borgeren fortsat har kommunen som leverandør og
kontaktpunkt, mens rengøringen i konkrete tilfælde udføres af en leverandør, som allerede er
godkendt som fritvalgsleverandør af helhedspleje. Borgeren får dermed ikke et særskilt valg
mellem underleverandørerne; kommunen fordeler opgaverne mellem dem.
Ordningen forventes at give mere stabil rengøringshjælp til de borgere, der omfattes, og
samtidig mindske behovet for vikarer til disse opgaver. Ordningen løser dog kun en mindre del
af den samlede bemandingsudfordring, og der vil derfor fortsat være behov for vikarer i
hjemmeplejen, hvorfor borgere fortsat vil kunne opleve, at hjælpen leveres af en vikar.
I løbet af 2027 vil administrationen vurdere, om der er behov for at for berede et egentligt
udbud af opgaven, eller om rekrutteringssituationen forbedres i en sådan grad, at
rengøringsopgaven igen kan varetages af kommunens lokalteams uden denne supplerende
kapacitet.
Omfang og økonomi
Det vurderes, at ordningen på nuværende tidspunkt vil omfatte ca. 300 borgere, som kun eller
hovedsageligt modtager hjælp til rengøring. Borgerne er fordelt på seks af kommunens i alt

otte lokalteams.
Betalingen til underleverandørerne er beregnet til ca. 1,8 mio. kr. om året. Det betyder dog
ikke, at kommunen forventes at få en tilsvarende merudgift. Beløbet svarer omtrent til det, det
ville have kostet, hvis kommunen selv havde løst opgaven. Ved køb hos eksterne leverandører
kommer der dog nogle ekstra omkostninger oveni. Det forventes til gengæld, at disse i høj grad
vil blive opvejet af lavere udgifter til eksempelvis vikarer og merarbejde.
Konsekvenser for borgerne
Ordningen er målrettet borgere, der kun eller hovedsageligt modtager rengøringshjælp. For de
berørte borgere ændrer ordningen ikke den visiterede hjælp, men alene hvem der konkret
udfører rengøringen. Samtidig forventes en fast underleverandør at give større stabilitet i
rengøringshjælpen end den nuværende brug af skiftende vikarer. I tilfælde, hvor borgeren ikke
ønsker en privat leverandør, kan rengøringshjælpen fastholdes hos kommunen.
Borgere, der primært modtager personlig pleje, er ikke tiltænkt ordningen og vil fortsat som
udgangspunkt få rengøringen udført af det kommunale lokalteam. På den måde tilrettelægges
ordningen med fokus på at bevare størst mulig sammenhæng og kontinuitet i hjælpen for
borgere med størst plejebehov.

Videre proces

Ajourcare og DFS Plus har begge oplyst, at de forventer at kunne starte den 1. november
2026. Hvis udvalget godkender forslaget, vil administrationen færdiggøre aftalegrundlag,
afregning og implementering med henblik på opstart fra denne dato.
I løbet af 2027 vil administrationen samtidig vurdere udviklingen i rekrutteringssituationen og
tage stilling til, om opgaven efter den midlertidige periode fortsat skal løses ved brug af
eksterne leverandører, eller om den igen kan varetages af kommunens lokalteams.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Ordningens forventede omkostninger på 1,8 mio kr. forventes finansieret inden for den
samlede ramme til personlig pleje og praktisk hjælp på ældreområdet.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Køge Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.