Spring til indholdet
Køge
Skift kommune
KøbenhavnKøgeAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Børn-, Unge- og Skoleudvalget, Køge

Fælles indsats mod skolefravær - de næste skridt

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Børn-, Unge- og Skoleudvalget 1. godkender forvaltningens forslag til en overordnet model for en fælles skolefraværsindsats 2. godkender, at alle folkeskoler i kommunen forpligtes til at implementere den fælles indsats i samarbejde med forvaltningen, PPR og Familiecenter Køge 3. tager forvaltningens orientering om den videre proces til efterretning.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børn-, Unge- og Skoleudvalget, Køge Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på koege.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Børn-, Unge- og Skoleudvalget
1. godkender forvaltningens forslag til en overordnet model for en fælles
skolefraværsindsats
2. godkender, at alle folkeskoler i kommunen forpligtes til at implementere den fælles
indsats i samarbejde med forvaltningen, PPR og Familiecenter Køge
3. tager forvaltningens orientering om den videre proces til efterretning.

Baggrund og vurdering
Skolefravær er et stort problem på landsplan og også i Køge Kommune. En ny dansk
undersøgelse viser, at 5,1 pct. af folkeskoleeleverne i 2024/25 havde langvarigt bekymrende
skolefravær (dvs. mindst 20 pct. fravær i to sammenhængende kvartaler). Undersøgelsen
placerer Køge Kommune blandt den fjerdedel af kommunerne, hvor andelen af
folkeskoleelever med langvarigt bekymrende skolefravær er højest (Vive 2026).
Børne- og Kulturforvaltningens egne data viser, at 11,9 pct. af folkeskoleeleverne i Køge
Kommune havde langvarigt bekymrende skolefravær i løbet af skoleåret 2025/26. Det er 657
unikke børn og unge, som er i risiko for at opleve negative konsekvenser af fraværet senere i
livet.
Hvis fraværstallet skal bringes ned på landsniveau, skal antallet af elever med langvarigt
bekymrende fravær i Køge Kommune ned under 300. Kort sagt har børnene i Køge Kommune
brug for, at politikerne, forvaltningen og skolerne prioriterer en ambitiøs fraværsindsats, som
både hjælper børn, som er i langvarigt fravær, og forebygger, at flere rammes.
Ad indstilling 1: Overordnet model for en fælles skolefraværsindsats (B)
Børn-, Unge- og Skoleudvalget besluttede den 15. juni 2026, at forvaltningen skal søge
fondsmidler til at etablere en skolefraværsindsats, som indebærer en fælles metodisk tilgang
på tværs af Skole- og Familieafdelingens områder. I det igangværende arbejde med at udvikle
en model for en fælles fraværsindsats har forvaltningen taget udgangspunkt i indsatstrekanten
for skolefravær, som anvendes i mange kommuner. Modellen består af fire niveauer, hvor
niveau 1 er trekantens bund (se bilag):
1) Værdier og kultur: Fælles værdisæt for fællesskab, fremmøde og skoletilhør. Det er et fælles
ansvar at forebygge og håndtere fravær. Klare procedurer er vigtige, men det kræver også, at
alle parter deler den samme forståelse af fravær og en grundlæggende indstilling til, at det er
godt for børn og unge at gå i skole. Et fælles værdisæt kan med fordel drøftes i det ny
opgaveudvalg for flere børn i trivsel, hvor alle relevante parter er repræsenteret.

2) Det almene og forebyggende niveau: Ensartet fraværsregistrering og tidlig opsporing vha.
data og generelt trivselsfokus. Ensartet fraværsregistrering inden for den enkelte skole og på
tværs af skoler understøtter tidlig indsats og forebyggelse, da det bliver lettere at identificere
elever i risiko (Vive 2026).
3) Det foregribende niveau: Tidlige, målrettede indsatser for elever med begyndende
bekymrende skolefravær. På dette niveau vil fraværsindsatsen tage afsæt i Trinmodel for
dialog og indsats ved fravær i Aftale om nye regler for fravær og specialundervisning i
folkeskolen med forventet ikrafttrædelse fra skoleåret 2027/28 (se bilag). Jf. den politiske aftale
er den enkelte skole primært ansvarlig for støtteplan og indsatser på dette niveau understøttet
af PPR.
4) Det indgribende niveau: Individuelt tilpassede og tværfaglige indsatser målrettet elever med
langvarigt bekymrende skolefravær. På dette niveau skal indsatsen tilrettelægges med
inspiration fra Social- og Boligstyrelsens Model for samarbejde og indsatser til børn og unge
med skolefravær samt U-start i Hvidovre Kommune. Forvaltningen vurderer, at det tværfaglige
samarbejde om håndtering af langvarigt bekymrende skolefravær i Køge Kommune med fordel
kan foregå i regi af de lokale ressourceteams, hvis faste medlemmer er skoleleder,
forebyggende rådgiver og PPR-psykolog. Familiecenter Køge er primært ansvarlig for
indsatser på dette niveau.
Ad. indstilling 2: Alle folkeskoler forpligtes til at implementere den fælles indsats (B)
Omfanget af elever med langvarigt bekymrende fravær i Køge Kommune understreger, at det
er relevant for alle skoler at arbejde systematisk og målrettet med at forebygge og håndtere
skolefravær. Derfor forpligtes alle skoler såvel som PPR og Familiecenter Køge til at deltage i
aktiviteter arrangeret af forvaltningen og arbejde på at forankre den fælles tilgang.
Ad. indstilling 3: Den videre proces (O)
Såfremt Børn-, Unge- og Skoleudvalget godkender forvaltningens indstillinger, arbejder
forvaltningen videre med at udvikle fraværsindsatsen. Dette vil ske med inddragelse af skoler,
PPR og Familiecenter Køge samt behandling i relevante MED-udvalg. Forvaltningen er i dialog
med dels Børns Vilkår om samarbejde om en indsats på det forebyggende og foregribende
niveau, dels udbyder af kompetenceudvikling med fokus på det indgribende niveau. Parallelt
hermed påbegyndes ansøgning om fondsmidler til finansiering af samarbejdet med Børns
Vilkår og kompetenceudvikling. Endelig udvikler forvaltningen en model for evaluering og
opfølgning, som udvalget vil blive orienteret om 1. halvår 2027.

Økonomi

Projektet vil kun delvist kunne realiseres med midler indenfor egen ramme, og forudsætter
derfor også fondsfinansiering og evt. også at der kan findes yderligere midler. Forvaltningen
estimerer, at der vil være følgende udgifter udover nuværende budgetter til at etablere
indsatser på modellens niveauer:
Det almene og forebyggende niveau: 1 – 2 mio. kr.
Det foregribende niveau: 3 – 5 mio. kr.

Det indgribende niveau: 1,5 – 2 mio. kr.
Hvorvidt indsatsen på sigt vil kunne medføre en besparelse kan på nuværende tidspunkt ikke
vurderes, men det meget høje antal børn og unge med skolefravær i Køge Kommune betyder,
at en eventuel besparelse formodentligt først kan realiseres efter en årrække.

Kilde: Køge Kommune, Børn-, Unge- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.