På dagsordenen 4. november, Børn-, Unge- og Skoleudvalget, Køge
Modernisering af Køge Kommunes folkeskoler - Et almenområde der kan mere for flere
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Børn-, Unge- og Skoleudvalget 1. godkender rammer og proces for prioritering af de 25 mio. kr. til modernisering af skolerne, der blev afsat som led i beslutningen om budget 2027-2030. 2. godkender den overordnede prioritering af det afsatte anlægsbudget.
Skoler og børnBudget og økonomi
Kort fortalt
- Hvem
- Børn-, Unge- og Skoleudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på koege.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Børn-, Unge- og Skoleudvalget
1. godkender rammer og proces for prioritering af de 25 mio. kr. til modernisering af
skolerne, der blev afsat som led i beslutningen om budget 2027-2030.
2. godkender den overordnede prioritering af det afsatte anlægsbudget.
Baggrund og vurdering
Som led i beslutningen om budget 2027-2030 blev der på anlægsinvesteringsplanen afsat i alt
25 mio. kr. til "Modernisering af skoler - et almenområde, der kan mere for flere".
Der skal fastlægges rammer og proces for, hvordan midlerne prioriteres på en måde, der sikrer
understøttelse af den overordnede målsætning om at skabe "de bedst mulige rammer for
borgere og medarbejdere" (budgetaftalens hensigtserklæring nr. 11). Og i en
skolesammenhæng med et særligt fokus på, hvordan de fysiske rammer kan udvikles til at
understøtte et almenområde, der kan mere for flere.
Forslag til rammer og proces
Forvaltningen foreslår, at der trækkes på erfaringen med prioritering af de anlægsmidler, der
på baggrund af tilskud fra staten er afsat til opgradering af skolernes faglokaler. Her bestod
processen af en byggeteknisk gennemgang af alle faglokaler i et samarbejde mellem Teknisk
Forvaltning, Børne- og Kulturforvaltningen og de enkelte skoler. Gennemgangen mundede ud i
en prioriteringsliste baseret på såvel den teknisk, objektive vurdering af lokalerne som
skolernes vurdering af hvilke forbedringer, der ville give bedst mening i et pædagogisk
perspektiv.
Ift. modernisering af skolerne kan der fastlægges en proces, der indeholder nogle af de samme
elementer. Men det vil også give god mening at tage udgangspunkt i de anbefalinger, det
kommende opgaveudvalg om trivsel og et almenområde, der kan mere for flere udarbejder. De
ventes at foreligge i juni 2027.
Endelig er det planen, at en mindre del af det afsatte budget prioriteres til et kvalitetsmæssigt
løft af de elevtoiletter på skolerne, der trænger mest.
Samlet set giver det anledning til følgende forslag til proces of overordnede tidsplan:
November 2026 - januar 2027
Godkendelse af rammer og proces samt overordnet prioritering af det afsatte budget i
Børn-, Unge- og Skoleudvalget
Gennemgang af alle skoler med to fokuspunkter - evt. en særskilt gennemgang med hver
sit fokus:
Hvor oplever de enkelte skoler sig særligt udfordret på de fysiske rammer ift. at
understøtte målsætningen om et almenområde, der kan mere for flere?
Hvordan er kvaliteten af elevtoiletterne samlet set, og hvad vil den enkelte skole
pege på som konkrete tiltag mhp. at understøtte elevernes trivsel?
Opstilling af prioriteringsliste ift. elevtoiletter baseret på såvel den tekniske vurdering som
de enkelte skolers vurdering af potentiale ift. elevernes trivsel
Februar - juni 2027
Igangsætning af processen omkring modernisering af toiletter (projektering, indhentning
af tilbud mv.)
Drøftelse i opgaveudvalget af hvordan et løft af skolernes fysiske rammer bedst kan
understøtte et almenområde, der kan mere for flere og afgivelse af anbefalinger
Påbegynde arbejder med modernisering af toiletter (vil forløbe over en flerårig periode)
Efterår 2027
Opstilling af prioriteringsliste vedr. forbedring af de fysiske rammer ift. at understøtte
målsætningen om et almenområde, der kan mere for flere baseret på såvel skolernes
egne vurderinger som overordnede kriterier ud fra opgaveudvalgets anbefalinger
Igangsætning af processen omkring forbedring af de fysiske rammer (projektering,
indhentning af tilbud mv.)
Forår 2028
Påbegynde arbejder med forbedring af de fysiske rammer ift. et almenområde, der kan
mere for flere (vil forløbe over en flerårig periode)
Processen vil blive gennemført i et tæt samarbejde mellem Børne- og Kulturforvaltningen og
Teknisk Forvaltning. Og såvel ift. toiletter som arbejder med at forbedre de fysiske rammer i
øvrigt vil der blive koordineret med planlagt vedligehold og øvrige genopretningsarbejder på
skolerne.
De konkrete arbejder på de enkelte skoler tilrettelægges og gennemføres i tæt samarbejde
med skolerne.
Som det også var tilfældet med projektet omkring opgradering af skolernes faglokaler foretages
den endelige prioritering af, hvilke arbejder, der igangsættes, af forvaltningen.
Økonomi
Ud af det samlede afsatte anlægsbudget på 25 mio. kr. foreslår forvaltningen, at de 5 mio. kr.
afsættes til modernisering af toiletter, medens de 20 mio. kr. prioriteres til moderniseringer
mhp. at understøtte et almenområde, der kan mere for flere.
Kilde: Køge Kommune, Børn-, Unge- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.