Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 21. september, Teknik- og Havneudvalget, Langeland

Forslag til lokalplan 152 - Rue Mark Vest

Lokalplan 152 – Boliger på Rue Mark Vest har til formål at skabe planmæssigt grundlag for udstykning og etablering af flere attraktive byggegrunde på Rue Mark Vest samt at udlægge området til boligformål.

BoligerByggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Havneudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Anbefales med mulighed for zinktagrender og ingen krav til vinduesmateriale samt mulighed for dispensation til træbeklædning i facaden.

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på langelandkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Lokalplanen har til formål at skabe planmæssigt grundlag for udstykning og etablering af flere
attraktive byggegrunde på Rue Mark Vest samt at udlægge området til boligformål. Området
fastlægges til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse med helårsbeboelse.
Lokalplanen fastlægger desuden hvordan ny bebyggelse indpasses harmonisk i det
eksisterende landskab og bebyggelsesmiljø gennem krav til bebyggelsens omfang,
materialevalg og arkitektoniske udtryk.
Lokalplanområdet er på 36.867m² hvoraf 21.512m² er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Hele området er beliggende indenfor byzonen.
Området opdeles i tre delområder, hvor delområdet 1 kan anvendes til åben-lav bebyggelse i
op til 2 etager, delområdet 2 kan anvendes til tæt-lav bebyggelse i en etage med udnyttelig
tagetage og slutligt kan delområde 3 udelukkende anvendes til offentligt fællesområde og
rekreativ anvendelse.
Hele område 3 er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Udstykning og tilstandsændringer er
generelt forbudt indenfor strandbeskyttelseslinjen og vil kræve en dispensation fra
myndigheden som er Kystdirektoratet. Der har været en tidlig drøftelse med Kystdirektoratet,
der ikke finder, at der kan meddeles dispensation til, at udstykningen kan strække sig ned i
strandbeskyttelsen. Derfor anbefaledes det i indstillingen om opstart af planprocessen, at
udstykningen fastholdes uden for strandbeskyttelseslinjen. Kommunalbestyrelsen godkendte
denne indstilling den 15. december 2025.
Der planlægges for udlæg af otte grunde i delområde 1. De nye grunde vejbetjenes via
Strandbakken og Rue Mark.
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at de eksisterende funktioner tennisbane og
motionscenter skal fastholdes, indtil der er en løsning til en eventuel flytning af disse faciliteter.
Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at boligerne skal anvendes som helårsboliger, og
at der ikke skal være dispensationsmuligheder fra dette.
På dette grundlag er forslag til lokalplan 152 – Rue Mark Vest udarbejdet, og der skal nu tages
beslutning om, forslaget kan godkendes. Forslaget annonceres efterfølgende offentligt og
sendes i otte ugers offentlig høring. Der planlægges at afholde borgermøde om lokalplanen i
høringsperioden.
Kommuneplantillæg

Delområde 1 og 2 er omfattet af gældende kommuneplanramme 1.B.41. Denne ramme
muliggør boligbebyggelse i området op til 30%.
Men ønske om en bedre udnyttelse af området til tæt-lav bebyggelse ændres denne til 45%
samtidig nedsættes kravet fra mindst to til mindst en parkeringsplads pr bolig. En lokalplan skal
være i overensstemmelse med kommuneplanrammen for området, og derfor er der
sideløbende med forslag til lokalplan 152 udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg 3.
Kommuneplantillægget har sit eget dagsordenpunkt og skal besluttes før lokalplan 152 for at
sikre overholdelse af rækkefølgen i planhierarkiet.
Miljøvurdering
Administrationen har vurderet, at forslag til lokalplan 152 er omfattet af krav om miljøvurdering
jf. Miljøvurderingslovens §8, stk. 1, da planen udarbejdes inden for fysisk planlægning og
fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter. På den baggrund er forslag til
lokalplan 152 screenet for miljøpåvirkninger i medfør miljøvurderingsloven.
Der er i afgørelsen lagt vægt på. At projektet omfatter en mindre byomdannelse af lokal
karakter, der tilpasses skalaen i området. I screeningen vurderes det, at forslaget ikke
medfører væsentlige påvirkninger på nogen af de behandlede miljøfaktorer og derfor ikke giver
anledning til udarbejdelse af en miljøvurderingsrapport, der er således truffet afgørelse om ikke
at udarbejde en miljøvurderingsrapport.

Afledte konsekvenser
Udstykning medfører udgifter til rådgiverbistand til udstykning, jordflytning og eventuel
etablering af støjvold.
Når hele planområdet er udnyttet, kan det blive aktuelt at etablere et forsinkelsesbassin til
håndtering af områdets regnvand. Bassinet forventes placeret uden for lokalplanområdet på
det kommunalt ejede område syd for planområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Teknik- og Havneudvalget over for Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen anbefaler at:
Godkende forslag til lokalplan 152 – Boliger på Rue Mark Vest med henblik på
offentliggørelse og udsendelse i offentlig høring i otte uger
Beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport for lokalplan 152,
godkendes
Der afholdes borgermøde om lokalplan 152 i uge 46 eller 47

Beslutning

Anbefales med mulighed for zinktagrender og ingen krav til vinduesmateriale samt
mulighed for dispensation til træbeklædning i facaden.

Kilde: Langeland Kommune, Teknik- og Havneudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.