Langeland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 23. september, Socialudvalget, Langeland

Status fra Familieafdelingen

Børne- og Skoleudvalget har på mødet den 7. februar 2022 besluttet, at der til hvert udvalgsmøde skal gives en kort status fra Familieafdelingen.

Kort fortalt

Hvem
Socialudvalget, Langeland Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Den 7. februar 2022 besluttede Børne- og Skoleudvalget, at Familieafdelingen skulle give en
kort status til fagudvalgsmøderne. Den 24. februar 2025 besluttede Kommunalbestyrelsen, at
fagudvalget løbende skulle orienteres om målsætninger, budget, den faglige indsats og den
administrative indsats. I forlængelse heraf giver forvaltningen på udvalgsmødet en kort
orientering om forhold relateret til Familieafdelingen.
Overordnet status på arbejdet i Familieafdelingen
Ny funktion i Familieafdelingen
I Familieafdelingen oprettes en ny funktion kaldet en ”flyver”. Funktionen oprettes i ét år, og har
til hensigt at sikre faglig tilgængelighed og sparring i afdelingen. Desuden skal funktionen
supplere uerfarne børne- og ungerådgivere til møder, sikre kontinuitet i sagerne og kvalificere
indstillinger til børne- og ungeudvalget. Funktionen varetages af en erfaren medarbejder, som
har et særligt indblik i sagsbehandlingen i Familieafdelingen. Funktionen forventes besat fra
november 2026.

Den faglige og administrative indsats
Samarbejdet med Task Force
Forløbet med Task Force er igangsat og forløber efter forløbsplanen. Den 21. august blev der
afholdt workshop i udviklingsplanen i Odense. På mødet deltog ledelsen og
medarbejderrepræsentanter. Efterfølgende er der nedsat en styre- og arbejdsgruppe, som skal
udvikle, implementere og følge op på udviklingsplanen.
Udviklingsplanen tager afsæt i fire anbefalinger, som Task Force har fremhævet.
Anbefalingerne og fokusområderne for udviklingsarbejdet er defineret således:
1) Styrke systematikken i sagsbehandlingen
2) Styrke kvaliteten i faglige vurderinger
3) Sikre korrekt og kvalificeret behandling af underretning, screening, afdækning og
børnefaglige undersøgelse
4) Sikre systematisk inddragelse, herunder aktiv brug i sagsbehandlingen af barnets eller
den unges perspektiver
På baggrund af anbefalingerne formuleres konkrete aktiviteter og målsætninger, som løbende
følges op på ved statusmøder med Task Force. Der er planlagt seks statusmøder mellem Task

Force og Familieafdelingen, og det første statusmøde afholdes i uge 46.
Næste møde med Task Force er en workshop om ledelsestilsyn og faglig ledelse, som
afholdes i uge 39.
Task Force deltager desuden under et andet dagsordenspunkt på fagudvalgsmødet, hvor der
vil blive givet en status på forløbet.

Faglige fokusområder
Familieafdelingen har udarbejdet et årshjul for 2026, hvor fokusområder for afdelingen er
fordelt på måneder. I august måned har der været foretaget ledelsestilsyn på
anbringelsessager. Derudover er der blevet lavet individuelle sagsgennemgange med hver
børne- og ungerådgiver.

Budget
I januar blev økonomimodulet i fagsystemet, DUBU, implementeret. Modulet forventes at
medvirke til at forbedre overblikket og styringen af økonomien på det specialiserede
børneområde. Dette arbejdes der fortsat på.
Løbende vil økonomien i afdelingen være påvirket af sagstilgange og sagernes kompleksitet.
Fx vil anbringelsessager udgøre en mærkbar udgift for området. Udgifterne hertil følges via
dagsordenspunktet vedrørende den månedlige økonomiske opfølgning, som er et fast punkt på
udvalgsmødet i Socialudvalget.

Afledte konsekvenser
Der er ingen afledte konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:
Orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Langeland Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.