På dagsordenen 10. november, Økonomiudvalget, Langeland
Udtrædelse af Fællesindkøb Fyn
Langeland Kommune udtræder af Fællesindkøb Fyn (FIF). Baggrunden for dette er, at Kerteminde Kommune og Nordfyns Kommune har besluttet at udtræde af FIF ultimo 2027. Såfremt Langeland Kommune ikke udtræder, vil kommunen potentielt være dårligere økonomisk stillet end de øvrige anførte kommuner.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Langeland Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på langelandkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Fællesindkøb Fyn er et indkøbssamarbejde mellem Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland,
og Nordfyns kommuner. I Fællesindkøb Fyn er der ansat ni medarbejdere og en Indkøbs- og
udbudschef. Fællesindkøb Fyn bistår medlemskommunerne med fælles udbud og
konkurrenceudsættelser, fælles kontraktstyring og ledelsesinformation samt understøtte
arbejdet i kerneforretningen i kommunerne og arbejdet med e-handel. Dertil serviceres
kommunerne med rådgivning og vejledning i spørgsmål om udbud, indkøb, kontrakter,
processer, leverandørsamarbejder mv.
Baggrund for udtrædelse af FIF er, at der ultimo 2027 kun forventes at være to
medlemskommuner tilbage grundet Kerteminde Kommunes og Nordfyns Kommunes
udtrædelse af FIF.
Det forventes ikke, at FIF kan fortsætte med kun to medlemskommuner. Hvis Langeland
Kommune ikke udtræder, vil kommunen potentielt være dårligere økonomisk stillet end de
øvrige anførte kommuner. Langeland Kommune betaler cirka 0,7 mio. kr. årligt til Fællesindkøb
Fyn.
Afledte konsekvenser
De gældende retningslinjer for udtrædelse af FIF er, at der kan ske udtrædelse ved årsskiftet
med et skriftligt varsel på seks måneder. Udtrædelse kan derfor tidligst ske 31. december 2027
medmindre andet aftales medlemskommunerne imellem.
Ved udtrædelse af FIF vil Langeland Kommune skulle håndtere indkøbs- og
udbudsprocesserne i eget regi.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, at:
Langeland Kommune meddeler Fællesindkøb Fyn at kommunen udtræder af
samarbejdet
Administrationen på et kommende Økonomiudvalgsmøde præsenterer en plan for,
hvordan den fremadrettede drift af indkøbs- og udbudsområdet kan administreres
Kilde: Langeland Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.