BU - Ny model for skoleudviklingssamtaler og supplerende temaer

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at Udvalget for Børn & Ungdom godkender den nye model for
skoleudviklingssamtaler
2. at Udvalget for Børn & Ungdom drøfter og vælger supplerende temaer til
skoleudviklingssamtalerne 2026/2027.

Sagsfremstilling

Ny model for skoleudviklingssamtaler
I Lejre Kommune afholdes der skoleudviklingssamtaler med kommunens syv almene skoler og
kommunens specialskole, Firkløverskolen. Hidtil har samtalerne som udgangspunkt været
afholdt i februar. Det foreslås, at skoleudviklingssamtalerne fremover afholdes i november, så
processen i højere grad understøtter skolernes udviklingsarbejde og kobles til den lokale
planlægning og udarbejdelsen af skolernes skoleplaner. Den ændrede placering gør det muligt,
at dialogen fra skoleudviklingssamtalen kan indgå som et aktivt grundlag for skolernes videre
arbejde med udviklingsplaner, skoleplaner og planlægningen af det kommende skoleår.
Modellen er samtidig tæt koblet til skolernes årshjul og det fælles arbejde med

Udviklingskompasset.
En gennemgående udfordring for dialogen på skoleudviklingssamtalerne har været, at de er
koblet til det forrige års testresultater. De data, der lægges til grund for samtalerne, er således
et halvt til ¾ år gamle, når samtalen finder sted. Lægges samtalen i november vil den finde
sted lige efter, at trivselsundersøgelse, karaktergennemsnit og resultater af de nationale
færdighedstest er offentliggjort.
Årshjulet fremadrettet:

Til skoleudviklingssamtalen deltager fra skolen: skolens ledelse, en repræsentant fra
skolebestyrelsen, børn eller unge samt øvrige relevante deltagere. Fra Center for Børn og
Læring deltager centerchef samt relevante ledere og konsulenter. Der afholdes dialogmøder
mellem Udvalget for Børn & Ungdom og skolebestyrelserne, hvor aktuelle tematikker,
erfaringer og udfordringer drøftes.
Den ændrede tidsplan giver skolerne bedre mulighed for at indarbejde nye fokuspunkter fra
skoleudviklingssamtalen i det efterfølgende udviklingsarbejde. Hidtil har
skoleudviklingssamtalen ligget i foråret, hvor planlægningen af det kommende skoleår allerede
har været i gang. Ved at placere samtalen tidligere i skoleåret styrkes sammenhængen mellem
dialogen om skolens udvikling og de beslutninger og prioriteringer, som skal omsættes i
praksis lokalt på skolen.
Det vil fortsat være det seneste skoleårs test- og prøveresultater, der indgår som en del af
grundlaget for samtalen. Samtidig suppleres data med lokale og kvalitative data, herunder
elevperspektiver, observationer og andre lokale erfaringer, som kan medvirke til en mere
nuanceret forståelse af skolens udvikling.
Modellen understøttes af et årshjul, der skaber en tydelig sammenhæng mellem opfølgning,
vidensindsamling, dialog og udviklingsarbejde. I august følges der op på sidste års
udviklingstemaer i de løbende 1:1-møder mellem skoleleder og Center for Børn og Læring. I
september og oktober gennemfører skolerne en vidensindsamling, hvor relevante kvantitative
og kvalitative data samles og analyseres. Dataarbejdet suppleres af datamøder mellem
skolerne og Center for Børn og Læring samt inddragelse af elevernes, medarbejdernes og
forældrenes perspektiver. Skolebestyrelsen involveres løbende i status for udviklingstemaerne.
Dette danner grundlag for skoleudviklingssamtalen i november.
Skoleudviklingssamtalen kobler skolens foretrukne fremtid med status, læring og skabt værdi
for børn og unge og skaber afsæt for skoleudvikling, der tegner sig på baggrund af data,
erfaringer og lokale prioriteringer.

Efterfølgende afholdes dialogmøder mellem Udvalget for Børn & Ungdom og
skolebestyrelserne med afsæt i Udviklingskompassets "VI KAN", som sætter fokus på, hvad
skolerne har lært, udviklet og opnået inden for de fælles fokusområder. Dialogerne bidrager til
fælles refleksion over resultater, udviklingspotentialer og de næste skridt i skolernes
udviklingsarbejde. Udviklingskompasset blev præsenteret for Udvalget for Børn & Ungdom på
udvalgsmødet den 4. maj 2026 og skal danne en væsentlig ramme for det tværgående
udviklingsarbejde i de kommende
Der følges op på skolernes fokusområder gennem de løbende 1:1-møder mellem skoleleder og
Center for Børn og Læring.
Fra februar til juni omsættes dialogen til konkret lokalt udviklingsarbejde og kan naturligt indgå i
planlægningen af det kommende skoleår. Vi sikrer dermed, at udviklingssamtalen bliver et
naturligt grundlag for planlægningen af det kommende skoleår. Årshjulet understøtter derved,
at skoleudviklingssamtalen ikke står som en enkeltstående begivenhed, men indgår som en
sammenhængende og løbende udviklingsproces. Herved styrkes koblingen mellem data,
refleksion, prioritering og handling, samtidig med at arbejdet med Udviklingskompasset,
skolens udviklingsplan og skoleplanen bindes tættere sammen
Supplerende temaer
Med afsæt i Udviklingskompasset foreslås det, at følgende fokuspunkter indgår i
skoleudviklingssamtalerne i skoleåret 2026/2027:
Fælles pædagogiske retning og praksis
Fra individ til fællesskabsfokus
Nærvær og tryghed mærkes af alle
De tre temaer indgår i Udviklingskompasset og er tippepunkter i den forandringsproces, som
skolerne har taget fat i for at understøtte den politiske forventning om, at flere børn og unge
skal opleve at være en del af de almene fællesskaber. Under temaerne indgår også
perspektiver og erfaringer i forhold til trivselsarbejdet og den faglige udvikling.
Temaerne skal understøtte dialogen om skolernes fortsatte udvikling og skabe et fælles fokus
på de indsatser og forandringer, der er igangsat på tværs af skoleområdet. Samtidig giver
temaerne mulighed for, at den enkelte skole kan koble arbejdet til egne udviklingsmål og lokale
prioriteringer.
Skolelederne har været involveret i udviklingen af den nye model for skoleudviklingssamtaler.
Modellen er udviklet med henblik på, at samtalerne i højere grad bliver datainformerede, og at
elevernes perspektiver får en tydeligere plads i dialogen om skolens udvikling.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at den nye model lever op til lovkravene og styrker
skoleudviklingssamtalerne som redskab til lokal skoleudvikling. Modellen giver en tydeligere
proces, et bredere datagrundlag og bedre sammenhæng mellem dialog, prioritering og

opfølgning. Samlet vurderes modellen at give skolerne bedre mulighed for at omsætte viden og
erfaringer til konkrete indsatser til gavn for børn og unge.

Økonomi og finansiering
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.