På dagsordenen 3. november, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre
TMB - Lokalplan LK 116 for boliger i Det gamle Mejeri i Kirke Hyllinge
Lejre Kommune modtog i juni 2026 en anmodning om en lokalplan for omdannelse af det gamle mejeri i Kirke Hyllinge. På lokalplanprioriteringssagen i september besluttede udvalget at prioritere lokalplanen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri inviterer til indledende borgermøde torsdag den 26. november 2026.
- Hvem
- Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på lejre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
1. at udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri inviterer til indledende borgermøde torsdag den 26. november 2026.
Sagsfremstilling
Saabye Arkitekter har på vegne af ejeren, Ørntoft Ejendomme, anmodet om igangsættelse af en lokalplan omdannelse af det
tidligere mejeri i Kirke Hyllinge på Sæbyvej 5-7. Ejeren ønsker at omdanne det tidligere mejeri til 12 attraktive lejeboliger med
tilhørende fælles gårdrum, have, legeplads og øvrige fælles faciliteter.
Visionen er at udvikle området med stor respekt for den historiske arkitektur og samtidig føre bygningerne tættere på deres
oprindelige udtryk. Projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag 1.
Administrationen anbefaler, at arbejdet med lokalplanen begynder med, at der afholdes borgermøde hvor naboer og
interessenter kan få mulighed for at komme med forslag, ideer og andre kommentarer før planen udarbejdes.
Udtalelser
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at borgermødet kan bidrage med lokale perspektiver og input til den videre planlægning, bl.a. om
trafikafviklingen for området, og dermed danne et godt grundlag for udarbejdelsen af lokalplanen.
Administrationen foreslår, at der indbydes til borgermøde torsdag den 26. november 2026 kl. 19. Administrationen vil forsøge at
finde et egnet lokale inde i Kirke Hyllinge. Hvis det ikke er muligt, foreslås Karleby Forsamlingshus.
Økonomi og finansiering
Ingen
Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.