Lejre
Skift kommune
KøbenhavnLejreAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre

TMB - Anlægsbevilling til renovering af broer og bygværker 2027

Hvert år gennemgår administrationen i samarbejde med eksterne brorådgivere Lejre Kommunes broer og bygværker. Gennemgangen danner grundlag for en anbefalet disponering af årets midler, som er baseret på broer og bygværkernes tilstandsvurdering og økonomi.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Der meddeles anlægsbevilling på 3.397.750 kr. til følgende projekter:
  • Bevillingen finansieres af det i budgettet for 2027 afsatte rådighedsbeløb på
  • Administrationen bemyndiges til at indgå kontrakt med den entreprenør, som
Hvem
Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på lejre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at der meddeles anlægsbevilling på 3.397.750 kr. til følgende projekter:
a. Totaludskiftning af to brobygværker på Flædevadsvej til ét samlet
b. Generaleftersyn af alle bygværker
c. Klassificering af bro på Kornerup Landevej
d. Projektering incl. udarbejdelse af anlægsoverslag på arbejder på
Munkholmbroen
e. Andre mindre renoveringsarbejder og rådgivningsopgaver
f. Intern bygherrerådgivning
2. at bevillingen finansieres af det i budgettet for 2027 afsatte rådighedsbeløb på
3. at administrationen bemyndiges til at indgå kontrakt med den entreprenør, som
afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Sagsfremstilling

Lejre Kommune ejer 70 brobygværker og 13 rørunderføringer. Derudover har Lejre Kommune
en krydsende passage ved 40 brobygværker, som har en anden bygværksejer (Privat,
Banedanmark og Vejdirektoratet).
Enkelte bygværker er placeret på kommunegrænserne og er dermed fælles med
nabokommunerne, hvorfor udgifterne til vedligeholdelsen af et sådant bygværk deles mellem
de pågældende kommuner.
De tre største kommunale bygværker i Lejre Kommune er Munkholmbroen, Kornerup Buebro
og fløjmuren i tunnellen under Nordvestbanen i Hvalsø.
Der er i 2022 udført generaleftersyn af alle brobygværker, som Lejre Kommune vedligeholder.
Et generaleftersyn er en grundig, visuel og systematisk gennemgang af alle bygværkernes
dele som sikrer, at der foreligger et samlet overblik over bygværkernes tilstand med
anbefalinger til reparationer og ombygninger. Det anbefales, at der udføres generaleftersyn på
alle bygværker hvert femte år. Det anbefales derfor, at der foretages generaleftersyn i 2027.
Gennemsnitskarakteren for alle bygværker, som Lejre Kommune vedligeholder, var i 2022 på
2,2 på en karakterskala fra 0 til 5, hvor den laveste karakter er den bedste. For at opnå den
teknisk-økonomisk optimale tilstand bør karakteren ligge på omkring 1,3 til 1,5.
Landsgennemsnittet for kommunebroer, jf. SAMKOM, er en karakter på 1,40. Tilstanden for
bygværkerne i Lejre Kommune var dermed i 2022 lidt dårligere end landsgennemsnittet.
Med afsæt i generaleftersynet i 2022, anbefaler administrationen, at anlægspuljen for broer og
bygværker 2027 disponeres til følgende renoveringsarbejder med mere:
1. Totaludskiftning af to brobygværker på Flædevadsvej til ét bygværk
2. Generaleftersyn af alle bygværker
3. Klassificering af bro på Kornerup Landevej
4. Projektering inklusiv udarbejdelse af anlægsoverslag på arbejder på Munkholmbroen
5. Samt andre mindre renoveringsarbejder og rådgivningsopgaver, som udføres ad hoc hen
over året.
Punkt 1 – 3 er nærmere beskrevet i vedlagte Notat om broarbejder 2027 – se bilag 1.
Angående punkt 4 Munkholmbroen. Administrationen i Holbæk Kommune har fået udført en
nærmere undersøgelse af Munkholmbroen. Undersøgelsen viser, at lejerne er i forringet
tilstand. De rullelejer, som skal sikre både bæring og nødvendig bevægelse i konstruktionen, er
i flere tilfælde enten ude af funktion eller kraftigt nedslidte. På to af lejerne er selve
rulleelementet væk, mens de øvrige lejer fremstår skævt placeret og utilstrækkeligt
understøttet. Derudover er der konstateret uhensigtsmæssig direkte kontakt mellem broens
betonkonstruktioner, idet de støddæmpende elementer, som skal forhindre dette, ikke længere
fungerer efter hensigten. Samlet set indebærer dette, at konstruktive dele ikke fungerer efter
hensigten, hvilket nødvendiggør udbedring indenfor få år, for at sikre broens fortsatte funktion
og levetid. Det foreslås derfor, at der i 2027 gennemføres projektering og udarbejdelse af et
anlægsoverslag i samarbejde med Holbæk Kommune.

Broarbejdet på Flædevadsvej, som var planlagt til 2026, er udskudt til 2027 som følge af
leveringstiden på det nye broelement. Kombinationen af indhentning af nødvendige tilladelser
samt leveringstiden har medført, at arbejdet ikke kunne gennemføres inden 1. oktober 2026,
hvor der af hensyn til fisk gælder restriktioner for arbejde i vandløbet.
På baggrund af en faglig vurdering, der blandt andet baseres på økonomiske, tekniske og
driftsmæssige forhold, anbefales det at totaludskifte den vejbærende bro og den stibærende
bro til ét nyt fælles brobygværk, da de er tæt placeret. Et samlet bygværk reducerer
kompleksiteten i anlægsarbejdet sammenlignet med en løsning, hvor de enkelte brobygværker
renoveres separat. Derudover opnås en mere robust og langsigtet løsning ved at samle
konstruktionen i ét bygværk. Det nye bygværk vil have en forventet levetid på ca. 120 år.
Alternativt vil stibroen skulle udskiftes inden for en kortere årrække, hvilket vil medføre
yderligere anlægsarbejde i området samt en risiko for påvirkning af den vejbærende bro.
Den vejbærende bro på Flædevadsvej blev bevilget midler fra bropuljen i 2026, som overføres
til 2027. De overførte midler omfatter alene den vejbærende bro. Administrationen anbefaler i
denne sag, at der fra bropuljen 2027 frigives midler til totaludskiftning af den stibærende bro,
således at de to broer kan totaludskiftes samtidig og etableres som ét nyt samlet bygværk.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at frigivelse af midlerne vil muliggøre gennemførelse af projekterne
og dermed forbedre den samlede tilstandsvurdering af bygværkerne. Desuden vurderer
administrationen, at det udvalgte broarbejde på Flædevadsvej vil forbedre trafiksikkerheden for
både bilister og bløde trafikanter på Flædevadsvej.
Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at igangsætte projekteringsarbejdet så
tidligt som muligt. Dette skal ses i lyset af, at nye krav til miljøscreeninger samt indhentning af
nødvendige tilladelser, herunder vandløbstilladelse, forventes at medføre længere
sagsbehandlingstider.
Erfaringer fra de seneste år viser, at sagsbehandling om bl.a. miljøvurdering og natur kan være
tidskrævende. En tidlig igangsætning af projekteringen forventes derfor at reducere risikoen for
udskydelser i projektets gennemførelse.

Økonomi og finansiering
Anlægsbevillingen på i alt 3.397.750 kr. til renovering af broer og bygværker søges frigivet fra
puljen ”Broer og Bygværker”.
Økonomisk oversigt over, hvordan bevillingen for 2027 omtrentlig disponeres:
Rådighedsbeløb

Kr.

Anlægsbevilling broer og bygværker 2027

Forventet overført fra anlægsbevilling 2026 til 2027

Kr. ekskl.
moms

Disponering af udgifter

Totaludskiftning af brobygværk på Flædevadsvej

Generaleftersyn

Klassificering af brobygværk på Kornerup Landevej

Entreprenørudgifter i alt

Kr. ekskl.
moms

Rådgiverhonorar – projekt, udbud, fagtilsyn m.m.

Øvrige udgifter – landinspektør, uforudsete udgifter m.m.

Rådgiverhonorar for projekt på Munkholmbroen

Andre mindre renoveringsarbejder og rådgivningsopgaver som udføres ad
hoc hen over året

Intern bygherrerådgivning

I alt kr. ekskl. moms

Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.