Lejre
Skift kommune
KøbenhavnLejreAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre

TMB - Orientering om arbejdet med natur og biodiversitet

Som et led i introduktionsprogrammet præsenteres fagudvalget for kommunens arbejde for at fremme natur og biodiversitet på kommunens egne arealer og i kommunen som helhed.

Klima og grønt

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen tages til efterretning
Hvem
Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, Lejre Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på lejre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Som et led i introduktionsprogrammet præsenteres fagudvalget for kommunens arbejde for at fremme natur og biodiversitet på
kommunens egne arealer og i kommunen som helhed.
Udvalget vil blandt andet blive præsenteret for:
Biodiversitetsprincipperne
Natura2000-områder
Naturpleje på kommunens egne arealer
Bekæmpelse af bjørneklo
Arbejdet med kommende træpolitik
Samarbejder med staten og private, for eksempel naturnationalpark og Lerbjerg skov
Indsatser knyttet til trepart og klimaindsats, for eksempel skovrejsning
Vandplanprojekter i vandløb
Hvordan der arbejdes med prioriteringer indenfor budgettet
Principper for biodiversitet
Biodiversitet er et udtryk for hvor mange arter, der findes i et specifikt område. Kommunalbestyrelsen har vedtaget
biodiversitetsprincipper den 29. januar 2024. Formålet med at arbejde efter principperne er, at skabe en mere artsrig natur på
kommunens arealer og bygge videre på mange års naturvenlig drift. Principperne fremgår af kommunens
hjemmeside Biodiversitetsprincipper for drift af kommunale arealer | Lejre Kommune.
Som supplement til principperne, arbejder administrationen i øjeblikket på retningslinjer for forvaltning af kommunens træer.
Retningslinjerne tager form som et bud på en politik, der vil blive forelagt til politisk beslutning.

Natura 2000
Der er fem områder i Lejre Kommune, der er udpeget som Natura2000-områder. Områderne er udpeget for at beskytte
naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene:
Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov
Ejby Ådal og omkringliggende kystskrænter
Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø
Ramsø Mose
Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskoven, Egernæs med holme og Fuglesø
Handleplanerne for de EU-beskyttede områder kan findes på kommunens hjemmeside Vores beskyttede natur | Lejre
Kommune.

Aftalen om et Grønt Danmark
Omlægningen af landbrugsjord til anden anvendelse, som for eksempel natur, vådområde og skov forventes at bidrage positivt
til størrelsen af naturarealet, sammenhæng mellem natur og naturkvaliteten i Lejre Kommune. Kommunalbestyrelsen har
besluttet en omlægningsplan den 15. december 2025, og udvalget holdes løbende orienteret om fremdriften af omlægningen,
senest på mødet den 8. september 2026, hvor udvalget blev orienteret om tilsagn til forundersøgelser.
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Kæmpebjørneklo er en invasiv art, der kan holdes nede med en vedholdende indsats. Kommunen bekæmper kæmpebjørneklo
efter en politisk vedtaget handleplan. Bekæmpelsen virker, og der er kun ganske få bestande af kæmpebjørneklo i Lejre
Kommune. Handleplanen for 2018-2028 fremgår af kommunens hjemmeside Invasive arter | Lejre Kommune.
Samarbejder om natur
Kommunen indgår i mange samarbejder med andre aktører om at skabe mere, bedre og større natur i kommunen, blandt
andet:
i statens arbejde med naturnationalpark i Bidstrupskovene er kommunen inviteret ind i først arbejdsgruppen, dernæst
bestyrelsen.
hos private borgere, der ønsker at skabe natur eller passe på den natur, der findes på deres grunde.
med Nationalpark Skjoldungernes Land, der ønsker at repræsentere en enestående natur, der kan bidrage til
bæredygtigt friluftsliv, oplevelser og læring.

Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.