Besluttet 27. august, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk
Indtægtsbevilling EU projekt SMART-PEDs (Beslutning)
Forvaltningen anmoder om deltagelse i EU-projektet "SMART-PEDs", som har fokus på at etablere geografiske områder, der producerer mere energi end de forbruger. Blandt andet forventes projektet at medfinansiere solcelle-løsninger på kommunens bygninger.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 27. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1-2) Anbefalet.
- Næste skridt
- Projektets resultater vil blive anvendt i arbejdet med implementeringen af kommunens DK2020 Klimaplan.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. kommunens deltagelse i det 3-årige EU-projekt "SMART-PEDs" godkendes,
2. indtægts- og udgiftsbevilling indarbejdes på aktivitetsområdet Klima, Miljø og Natur i budgetopfølgningen, når endelig betalingsplan kendes.
Problemstilling
Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet en DK2020-klimaplan, hvis overordnede mål er, at Lyngby-Taarbæk bliver CO2-neutral i 2050.
En af de vigtige indsatser i klimaplanen er fremme af lokal energiproduktion og reducere energiforbruget i bygninger - ikke mindst i en krisetid hvor beredskab og selvforsyning fylder stadig mere.
Løsninger
Projektet "SMART-PEDs" er blevet godkendt af EU's DUT Program
SMART-PEDs "Systemic Multi-scale Approaches for Rapid Transition to Positive Energy Districts" projektet understøtter kommuner og virksomheders arbejde med at skabe robuste, klimaneutrale bysamfund.
Projektresultaterne omfatter en Best Practice Guide, politiske anbefalinger og digital værktøjskasse til energiplanlæggere. SMART-PEDs samler 10 partnere fra Danmark, finland, Schweiz, Sverige og Spanien i et fælles projekt. Projektet er ledet af Linköping universitet. Lyngby-Taarbæk Kommune deltager som Case by og formidler i tæt samarbejde med DTU. EU-støtten vil i Lyngby-Taarbæks tilfælde primært blive anvendt til at medfinansiere solcelle og batteri-løsninger på nogle af kommunens nye institutioner.
Ansøgningen er kommet i stand med både økonomisk og faglig hjælp fra Greater Copenhagen EU Office. Projektets officielle løbetid er fra januar 2026 til december 2028, men har haft en forsinket opstart grundet de svenske partneres forsinkede godkendelse fra deres nationale funding agency.
Strategisk ramme
"SMART-PEDs" bidrager til Kommunens vedtagne DK2020-Klimaplan.
Videre proces
Projektets resultater vil blive anvendt i arbejdet med implementeringen af kommunens DK2020 Klimaplan.
Økonomi
Projektets økonomi indeholder 90% finansiering fra EU's DUT program. Det samlede budget for Lyngby-Taarbæk Kommune er 110.450 € (830.000 kr.) hvoraf 750.000 kr. finansieres af EU. Der er primært tale om lønmidler. De resterende 10% afholdes indenfor aktivitetsområdet Klima, Miljø og Natur, som en del af de allerede afsatte ressourcer til implementeringen af kommunens DK2020-klimaplan. Der er derfor ikke tale om ekstra ressourcer, som kommunen bidrager med.
Indtægts- og udgiftsbevilling indarbejdes på aktivitetsområdet Klima, Miljø og Natur i budgetopfølgningen, når den endelig betalingsplan kendes.
Beslutningskompetence
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler.
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.
Beslutningsforløb
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2026-2029, den 18. august 2026, punkt 14:
Ad 1-2) Anbefalet.
Beslutning
Ad 1-2) Anbefalet.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 18. Læs den originale sag hos kommunen.