På dagsordenen 12. november, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk
2. Budgetopfølgning 2026 - Økonomiudvalgets område
Økonomiudvalget skal behandle forvaltningens redegørelse vedrørende 2. budgetopfølgning for 2026 på udvalgets område.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 12. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets område vil indgå i kommunens samlede opgørelse af 2. budgetopfølgning, som forelægges Økonomiudvalget på samme møde og Kommunalbestyrelsen den 17. november 2026.
Hvad betyder det for dig?
Du mærker ingen ændring i hverdagen: Det er en status på kommunens penge i 2026 for Økonomiudvalgets område. Kommunen venter at bruge 8,0 mio. kr. mindre end budgetteret på drift og få 9,7 mio. kr. mere ind uden for servicerammen, især fra refusion af særligt dyre enkeltsager. Der træffes ingen beslutning, udvalget bliver kun orienteret.
For og imod
For
- Giver et mindreforbrug på 8,0 mio. kr. på serviceområderne, så udvalget holder sig inden for sin serviceramme.Forvaltningen
- Forbedrer resultatet med 3,5 mio. kr. siden 1. budgetopfølgning, blandt andet fordi administrationen nu ligger under budget i stedet for over.Forvaltningen
Imod
- Viser at en del af mindreforbruget skyldes ekstra refusion for dyre enkeltsager, som følger af stigende udgifter på de specialiserede områder, der fik næsten 70 mio. kr. i tillægsbevillinger.Forvaltningen
Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 12. november 2026. Du finder dem på ltk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen orienterer om 2. budgetopfølgning 2026 på fagudvalgets område.
Problemstilling
Der skal gives en status for det samlede forventede regnskab for året i kommunen, og
fagudvalget orienteres hermed om status på eget område.
Løsninger
Der følges op på forventet regnskab i forhold til korrigeret budget. På Økonomiudvalgets
område er der bevillinger både på serviceområdet og på overførsler mv.
Service
Der rammestyres på servicerammen, og udvalgene skal således - ved evt. merforbrug - skabe
balance på udvalgets serviceramme via modgående initiativer. Der gives altså som
udgangspunkt ikke tillægsbevillinger på service i løbet af året. En samlet overskridelse af
servicerammen kan medføre en sanktionering, herunder af Lyngby-Taarbæk Kommune.
Rammestyringen er derfor en vigtig forudsætning i overholdelse af den samlede serviceramme.
Der forventes et samlet mindreforbrug på 8,0 mio. kr. på Økonomiudvalgets serviceramme i
Vedtaget
budget
Korrigeret
budget
Forventet
regnskab
Afvigelse til
korr. budget
Økonomiudvalget
Administration
Puljer
Ejendomme
I alt
(+) angiver merforbrug og (-) angiver mindreforbrug
Det forventede resultat er udtryk for en forbedring på 3,5 mio. kr. siden 1. budgetopfølgning,
som primært kan henføres til en forbedring på administration, hvor der forventedes et
merforbrug på 2,3 mio. kr. ved 1. budgetopfølgning.
Administration
På aktivitetsområdet Administration forventes nu et samlet mindreforbrug på 1,5 mio. kr., som
primært kan henføres til centerdriften og som dækker over en række mer- og mindreforbrug.
Der forventes merforbrug på Social Indsats og Uddannelse og Pædagogik på hhv. 1,4 mio. og
1,1 mio.kr. Omvendt forventes der mindreforbrug på Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur
(1,2 mio.kr.), By og Natur (1 mio.kr.), Økonomi og Indkøb (0,9 mio.kr.), Sundhed og Omsorg
(0,7 mio.kr.) og Politik og Organisation (0,5 mio.kr.)
Der ventes et mindreforbrug på 0,1 mio.kr. på Tværgående puljer og på et merforbrug på 0,4
mio.kr. på afholdelse af folketingsvalget i marts 2026.
Puljer
Der forventes et samlet mindreforbrug på 2,0 mio. kr., som vedrører:
1,6 mio. kr. i mindreforbrug vedr. tjenestemandspensionen
0,5 mio. kr. i forventet mindreforbrug på administrationsbidrag til Udbetaling Danmark
0,1 mio. kr. i forventet merforbrug vedr. initialomkostninger til IT-fællesskabet IT29.
Ejendomme
På aktivitetsområdet Ejendomme forventes et mindreforbrug på 4,5 mio. kr., som alene
vedrører Udlejningsejendommene.
Mindreforbruget på Udlejningsejendommene kan især henføres til forventede mindreforbrug på
bygningsvedligehold på Andre faste ejendomme, samt højere indtægter på Andre faste
ejendomme og Flygtningeejendomme.
Der forventes balance på Kommunale Ejendomme.
Opfølgningen på de enkelte områder er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.
Overførsler mv.
Overførsler mv. er bevillinger, der ligger uden for servicerammen og generelt er svært styrbare
områder. Ofte er områderne påvirket af konjunkturer, og kommunen kan ikke selv beslutte
serviceniveauet. Både mer- og mindreforbrug på ikke-servicebevillinger har ”modpost på
kassen” – dvs. at eventuelle merforbrug finansieres af kassen, ligesom mindreforbrug tilgår
kassen.
Der forventes et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. på aktivitetsområde Øvrige (ikke service) på
Økonomiudvalgets område i 2026:
Vedtaget
budget
Korrigeret
budget
Forventet
regnskab
Afvigelse til
korr. budget
Økonomiudvalget
Øvrige (ikke service)
I alt
(+) angiver merforbrug og (-) angiver mindreforbrug
Det forventede mindreforbrug er sammensat på følgende måde:
9,5 mio. kr. i forventede merindtægter vedr. Refusion af særligt dyre enkeltsager
1,4 mio. kr. i forventet mindreforbrug vedr. kontante ydelser – herunder merudgiftsydelser
og tabt arbejdsfortjeneste
1,2 mio. kr. i forventet merforbrug til flytteafregninger og tomgangsleje vedr. de
kommunale udlejningsejendomme, som er udlejet efter almenboligloven.
Der forventes merindtægter på 9,5 mio. kr. fra den centrale refusionsordning vedrørende
særligt dyre enkeltsager, hvilket er en stigning på 4,0 mio. kr. siden 1. budgetopfølgning. De
forventede merindtægter skal ses i lyset af, at der er givet tillægsbevillinger på knap 70 mio. kr.
til de specialiserede områder indenfor servicerammen i løbet af 2026 som følge af de stigende
udgifter primært på Social- og Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalgets
specialiserede områder.
Indtægtsbudgettet vedr. Særligt dyre enkeltsager er allerede blevet hævet med 15 mio. kr. i
forbindelse med sagen om udfordringerne på de specialiserede områder i januar 2026. Der er
siden givet yderligere tillægsbevillinger primært til Udsatte børn, og der forventes på denne
baggrund yderligere merindtægter på den centrale refusionsordning.
Kommunernes samlede refusionsindtægter indgår i beregningen af bloktilskuddet.
Refusionsordningen er således finansieret af kommunerne selv og kan betragtes som en
mellemkommunal refusionsordning - En solidarisk og kollektiv foranstaltning, der beskytter den
enkelte kommunes økonomi, hvis den står med mange særligt dyre enkeltsager. Indtægterne
kan således ikke regnskabsteknisk og styringsmæssigt ses i sammenhæng med de
serviceudgifter de vedrører.
Strategisk ramme
Der er fastsat en række grundlæggende principper for kommunernes budgetopfølgning i den
kommunale styrelseslov, i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem for
kommuner, samt i ’Principper for økonomistyring i Lyngby-Taarbæk Kommune’, der er
udarbejdet med henblik på at skabe de rette incitamenter i økonomistyringen i kommunen.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser af den samlede sag om 2. budgetopfølgning fremgår af bilag 2.
Videre proces
Budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets område vil indgå i kommunens samlede opgørelse
af 2. budgetopfølgning, som forelægges Økonomiudvalget på samme møde og
Kommunalbestyrelsen den 17. november 2026.
I forbindelse med regnskabet tages samlet stilling til overførsler til 2027 jf. Lyngby-Taarbæk
Kommunes principper for økonomistyring.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 12. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.