Spring til indholdet
Lyngby-Taarbæk
Skift kommune
KøbenhavnLyngby-TaarbækAlle kommuner

På dagsordenen 12. november, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk

Mulighed for botilbud på Kaningaarden (Beslutning) (Genforelæggelse)

Forvaltningen oplever en vedvarende efterspørgsel efter skærmede, længerevarende botilbudspladser til voksne med betydeligt nedsat funktionsevne samt pladser på døgndækkede børne- og ungehjem til behandlingskrævende unge i alderen 13-17 år.

Skoler og børnUnge og uddannelseDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 12. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Uanset den politiske beslutning om det videre arbejde med et botilbud på Kaningaarden vil forvaltningen vende tilbage.

Hvad betyder det for dig?

Bor du i Lyngby-Taarbæk, ændrer sagen intet lige nu. Økonomiudvalget skal anbefale, om Kaningaarden på Furesøvej 161-165 skal laves om til botilbud til voksne og unge i alderen 13-17 år. Forvaltningen foreslår 8 pladser til unge i Hovedbygningen og 4 til voksne i Portnerboligen, og ombygningen vil tage ca. 2,5 år fra bevilling. Sagen nævner ikke et samlet beløb her.

Berører især Unge i alderen 13-17 år med behov for børne- og ungehjem Voksne med betydeligt nedsat funktionsevne Lejere i Portnerboligen og kollektivet i Hovedbygningen Naboer til Kaningaarden på Furesøvej

For og imod

For

  • Giver lokale pladser, så unge og voksne kan bo tæt på familie, skole og netværk i stedet for langt væk.Forvaltningen
  • Kan afkorte ventetid for unge, som i dag sendes hjem fra psykiatrien og risikerer forværring. Solisttilbud kan koste op til 15.000 kr. i døgnet.Forvaltningen
  • Nabokommunerne mangler også pladser, så det er svært at købe pladser hos dem. Lokal kapacitet gør kommunen mindre afhængig.Forvaltningen
  • Ledige pladser kan sandsynligvis sælges til andre kommuner, fordi efterspørgslen er stor.Forvaltningen

Imod

  • Forvaltningen ser ikke behov i egen kommune for alle otte ungepladser, så økonomien afhænger af at sælge pladser til andre kommuner.Forvaltningen
  • Gentofte har fået lånetilsagn til et børne- og ungehjem med 10-12 pladser, og de andre kommuner overvejer også egne tilbud. Det kan give for mange pladser.Forvaltningen
  • Ombygning kræver ændringer af bygningerne og lang tid, ca. 2,5 år. Salg af ejendommen med lejer ville påvirke prisen markant.Forvaltningen
  • En målgruppeanalyse kommer først i januar 2027 og peger måske på andre behov, så beslutningen kan være for tidlig.Forvaltningen

Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 12. november 2026. Du finder dem på ltk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at der træffes beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med et
botilbud på Kaningaarden, herunder i så fald hvilket eller hvilke scenarier, der skal arbejdes
videre med.

Problemstilling

Behov for botilbud til voksne og unge (13-17 år) i kommunen
Behov for skærmet botilbud til voksne

Forvaltningen oplever en vedvarende efterspørgsel efter skærmede, længerevarende
botilbudspladser til voksne med betydeligt nedsat funktionsevne (Serviceloven § 108). Det kan
være borgere med udadreagerende eller selvskadende adfærd, ofte kombineret med
udviklingsforstyrrelser. Målgruppen har komplekse og sammensatte behov, der kræver en
specialiseret og individuelt tilrettelagt støtte, der tager højde for borgernes særlige
kommunikationsformer samt behov for struktur, forudsigelighed og tryghed. Mange har
samtidig vanskeligheder i sociale relationer og er særligt sårbare over for sanseindtryk. Det
stiller høje krav til både de fysiske rammer inde og ude samt til en tæt og kontinuerlig
medarbejderstøtte.
Der er aktuelt ikke de nødvendige fysiske faciliteter til at etablere sådanne tilbud i kommunen,
og kommunen køber derfor pladser til målgruppen eksternt. Det begrænser mulighederne for
faglig og økonomisk styring, ligesom borgerne kan risikere at få tilbud om ophold langt fra
familie og netværk. Etableringen af et lokalt skærmet tilbud vil styrke kommunens muligheder
for at samle faglige kompetencer og sikre en tæt og sammenhængende indsats omkring
borgerne. Samtidig giver det bedre muligheder for at følge op på indsatserne og anvende
ressourcerne effektivt. For borgerne betyder et lokalt tilbud, at de kan forblive tæt på familie,
netværk og kendte rammer, hvilket understøtter tryghed og kontinuitet i deres hverdag.
Behov for tilbud unge (13-17 år)

På børne- og ungeområdet har forvaltningen ligeledes udfordringer med at finde pladser på
døgndækkede børne- og ungehjem til unge i alderen 13-17 år med væsentligt nedsat
funktionsniveau på grund af bl.a. angst, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd (Barnets
Lov § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3). Kommunens unge (13-17 år) med behov for plads på et børneog ungehjem oplever derfor ofte ventetid. Ventetiden betyder, at den indsats, som kommunen
har vurderet er nødvendig for den enkelte unge, ikke altid kan etableres på det tidspunkt, hvor
behovet opstår, og dette udfordrer efterlevelsen af intentionerne i Barnets Lov. Mens de unge
venter på en plads, vil de oftest blive sendt hjem fra børne- og ungdomspsykiatrien, hvor
kommunen så sætter ind med støtte i hjemmet og familiebehandling, ligesom en forælder som
oftest kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste for at tage sig af den unge derhjemme. Det er
ikke en optimal løsning, da de unge risikerer en forværring af deres psykiske udfordringer, får
flere problemer og oplever flere indlæggelser i børne- og ungdomspsykiatrien. Samtidig
risikerer familierne, at deres trivsel og stabilitet udfordres, da de ikke er tilstrækkeligt rustet til at

tage sig af et behandlingskrævende barn. I særlige tilfælde har løsningen været et solisttilbud,
som købes hos eksterne leverandører. Her kan døgntaksterne ligge på op til 15.000 kr./døgn.
Begge løsninger kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte unge og familien, herunder
eventuelt søskende, og er samtidig en omkostningstung løsning for kommunen.
Forvaltningen køber, hvor det er muligt, pladser på børne- og ungehjem eksternt, men
efterspørgslen efter tilbud til målgruppen overstiger den samlede kapacitet. Et højt specialiseret
lokalt tilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune til unge i alderen 13-17 år vil foruden at skabe
forsyningssikkerhed i kommunen understøtte den rette og tidlige indsats for unge i målgruppen
samt skabe kontinuitet i deres liv; herunder understøtte at de opretholder kontakten til familie,
venner, skole og fritidsliv. Det vil samtidig øge muligheden for tæt koordinering med øvrige
kommunale indsatser i form af misbrugsbehandling, uddannelsesvejledning og -tilbud,
forældretilbud mv. samt opfølgning på indsatsen.
Dialog med nabokommunerne om fremtidige prioriteringer af lokale tilbud i de tre andre kommuner

Forvaltningen er i september 2026 gennem "4-kommune samarbejdet" (Gentofte, Gladsaxe,
Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner) blevet orienteret om, at de øvrige tre kommuner
også er udfordret på boligkapacitet til lignende målgrupper og også ser på mulighederne for at
udvide kapaciteten internt i kommunen for at kunne tilbyde borgerne et tilbud i nærmiljøet. Der
opleves generelt et pres på efterspørgslen efter relevante pladser, og det reducerer
muligheden for at afhjælpe kapacitetsudfordringen ved at anvende tilbud i nabokommunerne.
Dette understøtter et behov for at styrke den lokale kapacitet.
Anvendelse af Kaningaarden til botilbud

På baggrund af kommunens behov for ovennævnte botilbud besluttede Kommunalbestyrelsen
den 11. december 2025 at igangsætte forundersøgelser og indledende projektering med
henblik på eventuel omdannelse af Hovedbygningen på den kommunalt ejede Kaningaarden til
et skærmet botilbud for voksne.
Kaningaarden består af to bygninger: Hovedbygningen på 844 m² (brutto) beliggende på
Furesøvej 161, som pt. huser et kollektiv, og "Portnerboligen" på 482 m² (brutto) beliggende på
Furesøvej 163-165. Sidstnævnte er opdelt i to lejemål, som pt. anvendes til midlertidig
genhusning af flygtninge fra Ukraine, samt en almindelig udlejningsbolig. Hovedbygningen og
Portnerboligen er omfattet af de samme lokalplanmæssige betingelser.
Da der ud over botilbud til voksne også vurderes at være et behov for at e tablere botilbud til
unge (13-17 år) er både Hovedbygningen og Portnerboligen bragt i spil, jf. afsnit om
målgruppebehov ovenfor. Sideløbende med undersøgelsen af de bygningsmæssige
muligheder for at indrette botilbud til voksne i Hovedbygningen har forvaltningen derfor også
undersøgt mulighederne for at indrette botilbud for unge (13-17 år) i henholdsvis
Portnerboligen, scenarie 1A (i kombination med botilbud til voksne i Hovedbygningen) samt i
Hovedbygningen, scenarie 2 (i kombination med botilbud til voksne i Portnerboligen) og,
indledningsvist, i både Hovedbygning og Portnerbolig (scenarie 3).

Løsninger

Undersøgte løsningsscenarier på Kaningaarden

Forvaltningen har på baggrund af de kortlagte behov for henholdsvis et skærmet botilbud til
voksne (serviceloven § 108) og et botilbud til unge (barnets lov § 43) samt de
bygningsmæssige muligheder på Kaningaarden undersøgt fire scenarier, jf. tabel.
Scenarie

Hovedbygning

Portnerbolig

Scenarie

Skærmet botilbud til voksne - 4
pladser

Uændret anvendelse (midlertidig
placering af flygtninge og udlejning til
bolig)

Scenarie
1A

Skærmet botilbud til voksne - 4
pladser

Børne- og ungehjem - 6 pladser

Scenarie

Børne- og ungehjem - 8 pladser

Skærmet botilbud til voksne - 4 pladser

Scenarie

Børne- og ungehjem - 8 pladser

Børne- og ungehjem - 6 pladser

Muligheder for anvendelse af Kaningården

Hovedbygningen rummer, som følge af bygningens størrelse, de største
anvendelsesmuligheder, mens Portnerboligen har mere begrænsede muligheder. De
scenarier, hvor Portnerboligen anvendes til botilbud, forudsætter derfor, at Hovedbygningen
ligeledes indgår i løsningen. I scenarie 1A, 2 og 3 forudsættes det konkret, at dele af
medarbejder- og beboerfaciliteterne knyttet til Portnerboligen placeres i Hovedbygningen.
Faciliteterne kan eksempelvis placeres i Hovedbygningens kælder, hvor der er direkte adgang
udefra. Det giver mulighed for at styre adgangen til faciliteterne og samtidig understøtte en
hensigtsmæssig afskærmning mellem de forskellige beboergrupper. Der er på den baggrund
ikke udarbejdet scenarier, hvor Portnerboligen anvendes til botilbud uden samtidig anvendelse
af Hovedbygningen.
Både i scenarie 1A, 2 og 3 vil der være mulighed for sambrug af udvalgte
medarbejderfaciliteter og støttefunktioner. Det kan give en driftsmæssig synergi og reducerer
behovet for at etablere funktionerne i begge bygninger.
Væsentlige forudsætninger for de fysiske rammer, som skal kunne honoreres i forhold til målgrupper

Ud over de bygningsmæssige forhold har forvaltningen vurderet en række forhold knyttet til
Kaningaardens omgivelser og samlede indretning, som har betydning for muligheden for at
etablere et fagligt og driftsmæssigt velfungerende botilbud.
Følgende forhold vurderes særligt væsentlige:

Rolige og overskuelige omgivelser: De påtænkte målgrupper kan have behov for en høj
grad af struktur og forudsigelighed og kan være særligt påvirkelige af støj og aktivitet i
omgivelserne. Muligheden for at skabe rolige og overskuelige rammer indgår derfor som
en væsentlig forudsætning.
Mulighed for skærmning og egnede udearealer: Der skal være mulighed for at etablere
relevante udendørs opholdsarealer, herunder skærmede arealer tilpasset de enkelte
målgruppers behov. Ved flere tilbud på matriklen skal der samtidig være mulighed for at
adskille beboergruppernes udearealer, hvor dette vurderes fagligt nødvendigt.
Sameksistens mellem målgrupper: Hvis Kaningaarden skal rumme flere tilbud, herunder
eventuelt tilbud til både voksne og unge, skal målgruppernes indbyrdes forenelighed
indgå i den videre vurdering. Indretningen skal give mulighed for relevant fysisk og
organisatorisk skærmning, så forskellige målgruppers adfærd, aktiviteter og støttebehov
ikke påvirker hinanden uhensigtsmæssigt.
Adgangs-, trafik- og parkeringsforhold: Der skal være hensigtsmæssig adgang og
tilstrækkelig kapacitet til medarbejdere, besøgende og relevante køretøjer. Der skal
herunder være mulighed for sikker afhentning og aflevering af borgere, der transporteres
til og fra dag- og aktivitetstilbud.
Tilgængelighed og sikkerhed: Bygninger og udearealer skal kunne indrettes i
overensstemmelse med målgruppernes funktionsniveau og støttebehov. Det omfatter
blandt andet tilgængelighed, brand- og evakueringsforhold samt mulighed for at etablere
et forsvarligt arbejdsmiljø for medarbejderne.
Med afsæt i ovenstående har forvaltningen fået udarbejdet fire mulige løsningsscenarier:
Scenarie 1: Skærmet botilbud for 4 voksne i Hovedbygningen

En ekstern rådgiver har udarbejdet et skitseforslag (bilag 3) for etablering af et skærmet
botilbud til fire voksne i Hovedbygningen, som indeholder tegninger, der viser forslag til
disponering af rummene i bygningen samt økonomiske og tidsmæssige overslag for
anlægsprojektet. Skitseforslag viser, at de ønskede funktioner til tilbuddet kan placeres i
bygningen, men at der skal arbejdes videre med særligt fokus på disponering og indretning,
hvis tilbuddets drift skal fungere hensigtsmæssigt. Forvaltningen har vurderet, at de
planmæssige forhold, herunder den gældende lokalplan, ikke er til hinder for at etablere de
nødvendige tilpasninger ind- og udvendigt, herunder med hensyn til adgangsforhold, parkering,
udendørs belysning, indretning af afskærmede opholdsområder nær bygningen mv.
Vurdering af Scenarie 1
Oprindeligt var scenarie 1 delvist tiltænkt borgere med et meget højt støttebehov, det vil sige
borgere med behov for støtte fra to medarbejdere døgnet rundt, som udgjorde to af de fire
pladser (jf. Kommunalbestyrelsen den 11. december 2025, pkt. 47). Efter en nærmere
undersøgelse af de bygningsmæssige muligheder er det imidlertid forvaltningens vurdering, at
de fysiske rammer ikke i tilstrækkelig grad kan indrettes, så borgernes individuelle behov og
den nødvendige, socialpædagogiske støtte kan tilgodeses samtidig med, at borgernes adfærd
og indbyrdes samspil ikke forstyrrer hinanden. Botilbuddet i scenarie 1 er derfor tiltænkt

borgere med behov for et skærmet tilbud og støtte fra typisk én medarbejder i de vågne timer.
Denne målgruppe udgjorde to af de fire pladser i den oprindelige beregning.
Forvaltningen vurderer, at et lokalt skærmet tilbud vil styrke kvaliteten og sammenhængen i
indsatsen for borgere med komplekst og højt støttebehov, der er visiteret til et længerevarende
botilbud. Samtidig skaber det bedre rammer for en effektiv ressourceanvendelse og sikrer, at
borgerne bevarer tilknytningen til deres netværk og lokalmiljø. Det er forvaltningens anbefaling,
at der etableres fire pladser til voksne i denne målgruppe.
Scenarie 1A: Skærmet botilbud for 4 voksne i Hovedbygningen og børne- og ungehjem for 6 børn/unge i
Portnerboligen

Planerne for Hovedbygningen er som i Scenarie 1. Derudover etableres et børne- og ungehjem
i Portnerboligen til seks unge. Ekstern rådgiver har udarbejdet et skitseforslag (bilag 3) med
forslag til Portnerboligens indretning med seks værelser, fælles opholdsområde samt
beboerfaciliteter og dele af medarbejderfaciliteterne, ligesom der er udarbejdet et økonomisk
og tidsmæssigt overslag for et anlægsprojekt. Som følge af det mindre areal i Portnerboligen er
dele af medarbejderfaciliteterne (bad, omklædning, større møderum mv.) placeret i
Hovedbygningen til fælles brug for de to botilbud.
Vurdering af Scenarie 1A
Forvaltningen vurderer, at et lokalt børne- og ungetilbud vil kunne give de unge kortere
anbringelsesforløb og et mere effektivt behandlingsflow med gradvist lavere intensitet. Hertil
kommer øget kvalitet i anbringelsen, der forventes at kunne give en bedre effekt for den unge,
da anbringelser på et børne- og ungehjem lokalt giver bedre forudsætninger for opretholdelse
af betydningsfulde relationer samt tilknytning til skole, fritidsaktiviteter samt eventuelt andre
kommunale indsatser til den unge eller familien. Det vurderes dog, at der er usikkerhed knyttet
til forudsætningen om fuld belægning på et børne- og ungetilbud, da behovet blandt
kommunens egne borgere i målgruppen kan variere over tid. Forvaltningen vurderer dog, at
eventuelle ledige pladser vil kunne sælges til andre kommuner som følge af den generelle
efterspørgsel på området.
Scenarie 2: Skærmet botilbud for 4 voksne i Portnerboligen og børne- og ungehjem for 8 børn/unge i
Hovedbygningen

For at forbedre driftsøkonomien for børne- og ungehjemmet kan antallet af pladser til unge
øges fra seks til otte, hvis boligerne med tilhørende faciliteter etableres i Hovedbygningen
fremfor i Portnerboligen, hvor pladsforholdene og indretningen bliver for pressede ved et højere
antal boliger. Til gengæld er det vurderingen, at Portnerboligen er mulig at indrette til det
skærmede tilbud til 4 voksne. Ved at bytte placering for de to tilbud kan arealerne i de to
bygninger således udnyttes bedre. En ekstern rådgiver har udarbejdet et skitseforslag for
denne anvendelse af bygningerne (bilag 4). Kælderen i Hovedbygningen er udnyttet til fælles
faciliteter for medarbejderne i de to tilbud (bad, omklædning, et større møderum mv.).
Vurdering af Scenarie 2

Forvaltningen vurderer, i lighed med scenarie 1A, at et lokalt børne- og ungetilbud vil kunne
styrke kvaliteten og skabe et mere effektivt behandlingsflow for de unge. Forvaltningen ser på
nuværende tidspunkt dog ikke en efterspørgsel i egen kommune på alle otte pladser til denne
målgruppe, men set i lyset af efterspørgslen efter pladser på denne type tilbud i KKR-regi
vurderes det, at ledige pladser vil kunne sælges til eksterne kommuner. Et større tilbud vil, alt
andet lige, give større faglig og økonomisk robusthed og giver mulighed for at opretholde en
bred personalesammensætning. Der er også mulighed for at skabe mere målrettede
gruppetilbud til de unge, når målgruppen er større.
Scenarie 3: Børne- og ungehjem for 14 børn/unge i Hovedbygningen og Portnerboligen

Forvaltningen har også set på muligheden for at etablere et børne- og ungetilbud i begge
bygninger med i alt 14 pladser. Bygningsmæssigt vurderes det at scenariet kan lade sig gøre.
Men som beskrevet ovenfor er forvaltningen i gennem 4-kommunesamarbejdet blevet bekendt
med, at de øvrige tre kommuner også ser på muligheder for lignende tilbud, og forvaltningen er
derfor betænkelig ved at gå videre med et tilbud i denne størrelse. Dette scenarie er således
ikke undersøgt videre.
Alternativ målgruppe/scenarie

Forvaltningen er på nuværende tidspunkt i gang med en målgruppeanalyse, der forventes
forelagt politisk i januar 2027. De første, foreløbige resultater peger på et behov for et lokalt
tilbud til unge voksne borgere med udviklingsforstyrrelser. Analysen indikerer samtidig, at
målgruppen primært består af borgere med et mindre støttebehov, hvorfor potentialet i en
økonomisk business case må vurderes at være lille, men at der vil være kvalitet forbundet med
et internt tilbud, og at der kan være god synergi i at tænke målgruppen sammen med det
skærmede tilbud til voksne, da der kan være væsentlige faglige sammenfald mellem de to
målgrupper. Der er behov for yderligere undersøgelse, før der kan tages stilling til et sådant
scenarie.
Forventet tidsperspektiv for etableringen af botilbuddene

Anlægsprojektet i alle scenarierne estimeres på nuværende tidspunkt at vare ca. 2 1/2 år fra
den politiske godkendelse af anlægsbevilling til igangsættelse og frem til, at ombygningerne er
gennemført og er klar til indflytning. Det forudsættes for scenarie 1A , 2 og 3, at der vil kunne
arbejdes parallelt på ombygningerne af de to bygninger. Tidsestimatet er uden eventuelle
forsinkelser.
Juridiske overvejelser

Juridisk vurdering af forhold vedrørende opsigelse af lejere samt procesovervejelser i relation til
dette fremgår af bilag 5,6 og 7.
Opsummering/anbefaling

Det faglige behov for at tilbyde lokalt forankrede botilbud til begge målgrupper og potentialet for

en tidlig og styrket indsats for unge taler for den beskrevne løsning i scenarie 2. Scenariet
vurderes samlet set at skabe værdi for både borgere og kommunen ved at kombinere
behovene for de forskellige botilbud, høj socialfaglig kvalitet, effektiv udnyttelse af ressourcer
og den bedst mulige anvendelse af bygningsmassen på Kaningaarden. Jf. økonomiafsnittet
nedenfor vil det videre arbejde med et botilbud på Kaningaarden dog kræve, at der særskilt
findes finansiering til dette, idet der ikke er afsat midler i anlægsprogrammet for 2027-36 til
formålet. Dette gælder for alle de beskrevne scenarier, hvor udgiften til scenarie 2 er størst, og
scenarie 1 er mindst.
Scenarie 3 har stort fagligt og behandlingsmæssigt potentiale. På baggrund af de samlede
omstændigheder, herunder etablering af lignende tilbud i nabokommuner, vil forvaltningen ikke
anbefale at Kaningaarden anvendes til etablering af tilbuddet.

Strategisk ramme

Kommunen har fokus på at sikre relevante tilbud internt i kommunen, der matcher borgernes
behov, hvilket indebærer en løbende vurdering af behovet for lokale, kommunale tilbud. Der
ses samtidig sammenhæng til Kommunalbestyrelsens strategioplæg med det tværgående
tema om "Plads til forskellighed", der har fokus på at understøtte muligheden for at leve et
trygt, selvstændigt og meningsfuldt liv tæt på eget nærmiljø.
Desuden: Styrelseslovens anvisning af forsvarlig økonomisk forvaltning samt "Principper for
kommunens ejendomsportefølje mht. køb, salg og udlejning" og Bekendtgørelse om offentligt
udbud af kommunale ejendomme.

Økonomi

Økonomisk overblik over scenarier

Nedenfor fremgår en foreløbig businesscase for de enkelte scenarier. Denne beskriver den
samlede anlægsudgift samt den potentielle og skønnede årlige mindreudgift på driften for hver
af de beskrevne løsninger.
Potentiel
Anlægsudgift
årlig
(mio. kr.)
mindreudgift
(mio. kr.)

Scenarie

Hovedbygning Portnerbolig

Scenarie 1

Skærmet
botilbud til
voksne (4
pladser)

Uændret
anvendelse

Scenarie 1A

Skærmet
botilbud til
voksne (4
pladser)

Børne- og
ungehjem (6
pladser)

Scenarie 2

Børne- og
ungehjem (8
pladser)

Skærmet
botilbud til
voksne (4
pladser)

Anlægsudgiften indeholder i alle scenarier engangsudgiften forbundet med etablerings- og
ombygningsudgifter.
Den potentielle årlige mindreudgift kan opdeles i mindreudgifter relateret til selve tilbuddet og
afledt ejendomsdrift. Den angiver den potentielle skønnede årlige mindreudgift i de enkelte
scenarier, og er baseret på en række forudsætninger (fremgår af bilag 1 og bilag 2). I
forlængelse af disse forudsætninger er de skønnede mindreudgifter forbundet med stor
usikkerhed ligesom, at det pt. ikke er muligt at skelne mellem a) hvad der vil kunne realisere en
besparelse ift. nuværende driftsbudgetter og b) hvad der vil kunne modvirke en yderligere
opdrift på udgifterne til det sociale område. Usikkerheden bunder i, at de skønnede
beregninger er knyttet op på erfaringer over de seneste år og de udgifter, der har været i
forbindelse med individuelle og alternative løsninger. De beregnede potentielle mindreudgifter
skal derfor ses som et groft foreløbigt skøn, som vil skulle afklares yderligere.
De potentielle mindreudgifter er i de enkelte scenarier som følger:
Scenarie 1

Den samlede potentielle mindreudgift forventes i scenarie 1 at udgøre ca. 1,6 mio. kr. årligt, og
består af:
Etableringen af et skærmet botilbud til voksne: Her er mindredugiften baseret på en økonomisk
beregning på et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, der tager udgangspunkt i,
at mindre ændringer i borgernes støttebehov kan give mulighed for at anvende
medarbejderressourcerne mere effektivt (teknisk beregning uddybet i bilag 1). Der er en
estimeret mindredudgift (netto) på ca. 0,36 mio. kr. årligt pr. borger i forhold til den nuværende
gennemsnitlige udgift pr. borger i målgruppen. Dette svarer til en samlet årlig estimeret
mindreudgift på ca. 1,46 mio. kr. ved 4 borgere. Den bagvedliggende tekniske beregning
uddybet i bilag 1.
Afledt ejendomsdrift Hovedbygning: For Hovedbygningen alene er der i dag budgetteret med
en årlig nettolejeindtægt på 0,2 mio. kr. årligt, som skal nulstilles ved overgang til kommunal
drift. Kommunen betaler i 2026 340 t.kr. i ejendomsskat for Hovedbygningen. Denne udgift
forventes at bortfalde, da ejendommen opnår skattefritagelse ved etablering af det kommunale
botilbud. Netto giver det en årlig driftsbesparelse på 140 t. kr.
Scenarie 1A

Den samlede potentielle mindreudgift forventes i scenarie 1A at udgøre ca. 2,9 mio. kr. årligt,
og består af:

Etableringen af et skærmet botilbud til voksne: Afsættet er det samme som i scenarie 1. Dette
svarer til en årlig samlet estimeret mindreudgift på 1,46 mio. kr.
Etablering af et børne- og ungehjem med 6 pladser: Her er den skønnede mindreudgift baseret
på etableringen af et børne- og ungehjem efter Barnets lov § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3, hvorved
udgifter til indsatser, der er blevet iværksat som erstatning for børne- og ungetilbud undgås, da
borgene kan placeres på det rette tilbud til målgruppen. Der fremgår af bilag 2 en teknisk
beregning, som viser en estimeret mindreudgift (netto) på 1,11 mio. kr. årligt pr. plads ved
denne løsning i forhold til den nuværende gennemsnitlige udgift pr. borger i målgruppen. Der er
dog en særlig usikkerhed forbundet med de økonomiske forudsætninger bagved dette, idet der
i de seneste 12 måneder har været flere ekstraordinære akutte anbringelser, som har
nødvendiggjort særforanstaltninger ud over normal praksis. Omfanget af sådanne sager
fremadrettet er generelt vanskeligt at forudsige, hvorfor forvaltningens forsigtige bud vil være
en mindreudgift (netto) på ca. 0,28 mio. kr. årligt pr. plads, svarende til 25% af udgangspunktet.
Da det umiddelbart forventes, at kommunen selv vil kunne fylde 5 af de de 6 pladser vil dette
give en samlet estimeret årlig mindreudgift på ca. 1,4 mio. kr. Det er derudover forudsat at den
6. plads vil kunne sælges til øvrige kommuner.
Afledt ejendomsdrift Hovedbygning og Portnerbolig: For ejendommene Furesøvej 161-165,
som omfatter Hovedbygningen og Portnerboligen, er der samlet budgetlagt en årlig
nettoindtægt på 0,3 mio. kr. i 2027 og fremadrettet (27 p/l). Såfremt ejendommene overgår fra
udlejning til kommunal drift, skal dette budget nulstilles. Kommunen betaler i 2026 i alt 360 t.kr.
i ejendomsskat for ejendommene, en udgift, der forventeligt bortfalder ved fritagelse som følge
af anvendelsen til kommunalt formål/botilbud. Netto giver dette en årlig driftsbesparelse på 60
t. kr. årligt.
Scenarie 2

Den samlede potentielle mindreudgift forventes i scenarie 2 at udgøre ca. 3,5 mio. kr. årligt, og
består af:
Etableringen af et skærmet botilbud til voksne: Afsættet er det samme som i scenarie 1. Dette
svarer til en årlig samlet estimeret mindreudgift på 1,46 mio. kr.
Etablering af et børne- og ungehjem med 8 pladser: Afsættet er det samme som i scenarie 1A
om etablering af et børne- og ungehjem med 6 pladser, men grundet stordriftsfordele er den
estimerede årlige mindreudgift større pr. plads (den tekniske beregning af dette fremgår af
bilag 2). Således vil forvaltningens forsigtige bud på en mindreudgift (netto) - under de samme
forbehold som nævnt under scenarie 1A - udgøre ca. 0,4 mio. kr. årligt pr. plads. Da det
umiddelbart forventes, at kommunen selv vil kunne fylde 5 af de de 8 pladser vil dette give en
samlet estimeret årlig mindreudgift på ca. 2 mio. kr. Det er derudover forudsat at de resterende
3 pladser vil kunne sælges til øvrige kommuner.
Afledt ejendomsdrift Hovedbygning og Portnerbolig: Afsættet er det samme som i scenarie 2.
Netto giver dette en årlig driftsbesparelse på 60 t. kr. årligt.
Generelle forbehold ift. beregninger knyttet til børne- og ungehjem

Det er vanskeligt at beregne en potentiel besparelse, der er direkte knyttet til et børne- og
ungehjem. Det skyldes, at ventetid og usikkerhed om borgernes udvikling skaber et usikkert
grundlag for at vurdere konkrete mindreudgifter. På længere sigt forventes et lokalt højt
specialiseret tilbud som dette dog at kunne reducere udgifterne gennem tidligere og mere
målrettet indsats.
Forventningen om eksternt salg indebærer dog en økonomisk risiko, da den er afhængig af, at
efterspørgslen fra andre kommuner kan omsættes til en stabil belægning over tid. Omvendt
kan denne mulighed, jf. beskrivelsen om finansieringsmuligheder nedenfor, potentielt åbne for
mulighed for at optage lån fra den statslige lånepulje til nye botilbudspladser.
Finansieringsmuligheder

Det videre arbejde med et botilbud på Kaningaarden vil kræve, at der findes særskilt
finansiering til dette, idet der ikke er afsat midler i anlægsprogrammet for 2027-36 til formålet.
I budgetforslaget for budget 2027-30 indgår der som en del af anlægsprogrammet et
rådighedsbeløb til investeringer med råderumsarbejdet, hvor der i perioden 2027-2029 samlet
er afsat 50 mio. kr. til at realisere råderum på service. Idet scenarierne potentielt taler ind i
formålet med anlægspuljen, vil anlægspuljemidlerne potentielt kunne udmøntes til at
gennemføre et af de beskrevne scenarier. Dette skal dog ses i lyset af øvrige behov for
engangsinvesteringer på anlæg for at kunne realisere råderum på service. Samtidig vil det i
den forbindelse skulle afklares hvor stor den del af den potentielle besparelse, der vil kunne
realisere en råderumsbesparelse ift. nuværende driftsbudgetter
Potentiel finansiering fra lånepulje

I KL og regeringens aftale om kommunernes økonomi 2027 er det aftalt at afsætte 0,5 mia. kr.
årligt i perioden 2027-2030 til udvidelse af botilbudskapaciteten målrettet borgere med
komplekse behov samt det specialiserede børneområde (0-18 år). Muligheden for at ansøge
om midler fra puljen i 2027 er passeret, men det vil igen være muligt i 2028 (fristen er
forventeligt ultimo 2026). Kriterierne for lånepuljen var i 2027 følgende:
1. Der kan søges om låneadgang til etablering af botilbudskapacitet for så vidt angår botilbud
opført efter SEL §§ 107 og 108 og børne- og ungehjem efter § 43, stk. 1., nr. 6, i barnets lov.
2. Projekterne skal føre til en udvidelse af kapaciteten af antallet af pladser for bestemte
målgrupper indenfor det specialiserede børne- og voksenområde. Der kan ikke opnås
låneadgang til at omdanne eksisterende pladser efter ABL §105 til pladser efter SEL §§ 107 og
3. Der kan søges om låneadgang til projekter med en samlet bruttoanlægsudgift over 5 mio. kr.
i alt mhp. at understøtte udbygning af kapacitet, der kan være vanskelig at prioritere for den
enkelte kommune.
4. Minimum 25 pct. af pladserne skal være til rådighed for andre kommuner end den kommune,
der ansøger om låneadgang.

Ift. ovenstående beregninger vil disse kriterier forventeligt kunne være opfyldt for børne- og
ungehjemsdelen af scenarie 2. Dette vil dog skulle afdækkes yderligere ift. de konkrete krav i
2028. Det er her ikke estimeret hvor stor en andel af udgiften til scenarie 2, som særskilt
vedrører børne- og ungehjemmet.
I forhold til fordeling af puljen for 2028-2030 skal der ske en koordinering i regi af KKR
(Kommunekontaktrådet) i forlængelse af de aftalte initiativer i økonomiaftalen for 2026 om, at
KKR skal koordinere den kommunale kapacitetsudvikling på botilbudsområdet.
Finansiering via en lånepulje som ovenstående vil kunne afhjælpe den kortsigtede, likvide
finansiering, men der vil fortsat skulle findes særskilt finansiering til den efterfølgende ydelse
og forrentning i forbindelse med budget 2027-30.
Ift. kommunens tekniske vejledende anlægsramme, så gælder det overordnet at den samlede
anlægsramme for kommunerne i 2027 er eksklusiv den afsatte botilbudspulje. Dertil er det
forventningen, at anlægsrammen ved udmøntning af lånepuljen i 2027 vil blive forhøjet
tilsvarende. Dette er dog ikke afklaret pt., ligesom at det ikke er afklaret hvorvidt det samme
potentielt vil være gældende i 2028.

Videre proces

Uanset den politiske beslutning om det videre arbejde med et botilbud på Kaningaarden vil
forvaltningen vende tilbage.
Hvis det besluttes, at forvaltningen skal arbejde videre med et eller flere scenarier vil den
fremtidige sag indeholde perspektiverne for dette, herunder i forhold til konkret finansiering.
Finansieringen er forudsætningen for, at der kan startes op på det videre arbejde med dette.
Hvis det besluttes, at forvaltningen ikke skal arbejde videre med et botilbud på Kaningaarden,
vil forvaltningen vende tilbage med en sag vedrørende udfordringer i forhold til
kapacitetsudviklingen på botilbudsområdet, herunder særskilt vedrørende sårbare unge.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 12. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.