Styringskonsulent til behandlings- og specialundervisningstilbud (Beslutning)

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at forslag til effektiviseringsforslag om ansættelse af styringskonsulent til behandlings- og specialundervisningstilbud indarbejdes som ændringsforslag til budgetforslaget, og der indgår en besparelse på netto 0,9 mio. kr. i 2027 og frem.

Problemstilling

Lyngby-Taarbæk Kommune har sammen med 27 andre kommuner været med i København Kommunes udbud af Behandlings- og specialundervisningstilbud (BOS) 2026, tidligere dagbehandling. Målgruppen er børn med særlige behov, som bedst imødekommes ved en integreret behandlings- og specialundervisningsindsats. Behandlings- og specialundervisning (BOS) er tilbud, der yder både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge, der har behov for begge indsatser. Afklaring og vurdering af et barns behov, indstilling og visitation til et BOStilbud varetages på tværs af socialområdet og skoleområdet.
Der er en forventning om, at et fælles udbud kan sikre indsatsernes kvalitetsmæssige indhold til en fast prissætning uanset hvilken kommune, som gør brug af tilbuddet. Derved opnår kommunerne mulighed for et kvalitetsmæssigt godt produkt til en konkurrencedygtig pris, hvilket vil give hver kommune mulighed for bedre ressourceforbrug og styring på området. Den nye rammeaftale er trådt i kraft den 1. august 2026.
Opgaverne som følger af rammeaftalen omhandler dataindsamling, kontraktstyring og faglig understøttelse. Uddybende omfatter det, i prioriteret rækkefølge:
1. Behandling, herunder månedlig fremmødemonitorering og opfølgning på centrale nøgletal.
2. Specialisering i rammeaftalen samt tovholder ift. udbuddet i fagområderne.

3. Etablering og understøttelse af en databaseret og systematisk praksis, der styrker
den faglige kvalitet
den økonomiske styring
områdemonitoreringen (individ/helårsudvikling, progression etc.
bistand ifm. bodsaktivering samt sikring af dokumentation og datagrundlag herfor.
4. Løbende leverandørkontakt som led i fagområdets kontraktstyring og opfølgning på aftalegrundlag på sagsniveau, herunder
understøttelse af rådgiverne
deltagelse i sagsopfølgninger af særlig kompleks eller principiel karakter
5. Bidrag til udvikling, kvalitetssikring og smidiggørelse af interne arbejdsgange på tværs af det børnesociale område og skoleområdet.
6. Understøttelse i hht. sikring af lovmedholdelighed (Barnets Lov og Folkeskoleloven)
Løsninger
En væsentlig ændring ved den nye rammeaftale er, at der forventes takstdifferentiering på et ukendt antal sager pr. måned. Dette skyldes, at den nuværende økonomimodel, med fast takst, erstattes af en ny, hvor der principielt også er fast takst, men hvor der betales efter fremmøde:
Fuld indsats pr. mdr. = Fuld takst
Reduceret indsats pr. mdr. = 50 pct. takstreduktion
Økonomimodellen skaber mulighed for at sænke betalingen, hvis barnet ikke fremmøder på skolen. Fx hvis et barn fremmøder mindre end 15 timer om ugen, sker der en takstreduktion på 50 pct. Se uddybende i bilag.
For at kunne realisere økonomimodellens potentialer kræves omfattende monitorering af elevernes fremmøde. Denne monitoreringsopgave har flere led:
1. Krav til leverandørerne - Lektionsregistrering: Elevernes fremmøde, fravær, for sent mødt, gået før tid, sygdom m.v. skal registreres af leverandørerne i bestemte fraværskoder, jf. folkeskoleloven.
2. Krav til forvaltningen - Fremmødemonitorering: Udgør en omfattende og tværgående styringsopgave, som kræver systematisk databehandling, koordinering på tværs af aktører og løbende kvalitetssikring. Opgaven omfatter følgende hovedaktiviteter:
Indsamling af lektionsdata — Alle leverandører skal i forbindelse med opfølgningsmøder med forvaltningen indlevere fremmøderegistrering fra seneste periode. Data skal indhentes, struktureres og kvalitetssikres, så de kan anvendes i den videre styring.
Validering og kontrol — Registreringerne skal gennemgås systematisk for fejl, uoverensstemmelser og manglende indberetninger. Dette kræver tæt koordinering med rådgivere, familier, leverandører og beliggenhedskommuner for at sikre korrekt

og dokumenteret fremmøde.
Koordinering med øvrige indsatser og økonomi — Fremmødedata skal kobles til andre parallelle indsatser og udgiftsposter, herunder korrekt håndtering af fravær i relation til tabt arbejdsfortjeneste. Dette forudsætter dyb indsigt i både faglige og økonomiske sammenhænge.
Kontraktmæssig sikring af fremmødemonitorering — Monitoreringen skal være kontraktfastsat. Allerede ved indskrivning, og løbende derefter, skal det dokumenteres, om eleven er indskrevet på fuld eller reduceret takst. Der skal laves en ny kontrakt hver gang et barns indsats ændres, hvilket kræver dialog, forhandling m.v. Det forventes derfor at være en større og mere dynamisk opgave sammenlignet med i dag og kræver en styrket kontraktstyring og opfølgning over for leverandørerne.
Opgaven er ikke en teknisk registreringsopgave, men en styringsdisciplin, der kræver betydelige administrative ressourcer, tværgående samarbejde og en robust datastruktur for at sikre korrekt takstafregning, retvisende fremmødedata og sammenhæng til øvrige kommunale indsatser. Der findes aktuelt ingen digitale systemer, der understøtter fremmødemonitoreringen, hvilket betyder, at processen skal håndteres manuelt. Det gør opgaven både ressourcetung, tidskrævende og driftskritisk, og det vurderes ikke at den kan løses tilstrækkeligt med nuværende ressourcer, da opgaven er ny, kompleks og forudsætter specialiseret styring.
Indsatserne, jf. rammeaftalen forudsætter at kompetencer og ressourcer fra flere felter arbejder tæt sammen, og der peges derfor på en styrket og fokuseret tværfaglig indsats på tværs af socialområdet, skoleområdet og Udbud og Indkøb.
Kategorisering og antal helårsbørn
For leverandørerne i tilbuddene omfattet af rammeaftalen gælder det, at ydelserne prissættes ensartet i to priskategorier, kategori A eller kategori B. Kategori A omfatter principielt den gruppe af børn, som har et massivt behandlings- og specialundervisningsbehov. Kategori B omfatter den andel af børnene, som har et særdeles intensivt behandlings- og specialundervisningsbehov. Priskategorierne afspejler således barnets støttebehov, hvortil der medfølger en given normering. .
I Lyngby-Taarbæk Kommune vil 28 børn opstarte på BOS-tilbud omfattet af den nye rammeaftale for skoleåret 2026/2027 med en fordeling ml. kategori A og B på hhv. 9 og 19 børn. Dertil kommer nye visitationer og ukendt tilgang. Derudover er der en andel af børn, som er visiteret til BOS-tilbud, som ikke er omfattet af rammeaftalen. Det kan være en fordel at samtænke styringsopgaverne med de øvrige børn og BOS-tilbud udenfor rammeaftalen, da området i praksis fungerer som en samlet helhed. Det vil styrke grundlaget for mere ensartede processer på tværs af tilbud og understøtte en mere helhedsorienteret økonomi- og kapacitetsstyring.
Strategisk ramme
Tilbuddene er delt mellem Barnets Lov og Folkeskoleloven, samt lov om BOS.

Tilbuddene er delt mellem Barnets Lov og Folkeskoleloven, samt lov om BOS.
Sagen behandler primært opgaven omkring økonomimodellen, herunder fremmødemonitorering, da det er i denne styring besparelserne forventes fundet. Øvrige ændringer, som led i den nye rammeaftale, behandles derfor ikke i regi heraf, ligesom øvrige børn visiteret til BOS-tilbud, der ikke er omfattet af rammeaftalen, ligeledes ikke behandles.

Videre proces

Hvis sagen godkendes, vil der hurtigst muligt slås en stilling op med henblik på opstart ultimo 2026.

Økonomi

Der er ikke nogen bevillingsmæssige konsekvenser, da forslaget indgår som ændringsforslag til budgetforslaget.
Beregning af de økonomiske konsekvenser
Ved fremmøderegistrering af 1. barn i priskategori A med fravær svarende til en takstreduktion på 50 pct. vil der ske en besparelse på op til 0,3 mio. kr. årligt. For priskategori B vil takstreduktion af 1 barn på 50 pct. give en besparelse på op til 0,4 mio. kr. årligt.
Opgørelsen af de økonomiske konsekvenser tager udgangspunkt i en samlet årlig besparelse på 1,6 mio. kr. vedrørende styring og fremmødemonitorering samt en tilhørende lønudgift på 0,7 mio. kr. (2027-priser). Der vil således være en besparelse på 0,9 mio. kr.
Besparelse og lønudgift er fordelt mellem Udsatte Børn (0-14 år), Udsatte Unge (15-17 år) og skoleområdet efter en fast fordelingsnøgle, hvor Udsatte Børn og Unge bærer 55 pct. og skoleområdet 45 pct. af både besparelse og lønudgift. Fordelingen afspejler den forventede opgavevaretagelse og organisering på tværs af de to områder.
Forslaget indebærer personalemæssige konsekvenser i form af en meropnormering på i alt 1,0 årsværk placeret administration på CSI Sekretariat. Årsværket er opgjort på baggrund af gennemsnitslønning for relevant faggruppe.
Se i øvrigt businesscase (bilag) for uddybning af, hvordan en investering i en styringskonsulent på tværs af socialområdet og skoleområdet kan medvirke til både direkte og indirekte gevinster på området.
Tabel 1: Økonomiske konsekvenser

Aktivitetsområde

Besparelse takstreduktion (CSI) Udsatte børn:

Udsatte børn myndighed

Besparelse takstreduktion (CSI) Udsatte børn: Ungeindsats myndighed -396 -396 -396 -396 Ja

Besparelse takstreduktion (CUP)

Skoler og klubber: Visitationsbudget

Lønudgift til styringskonsulent Administration : Sekretariatet CSI

I alt

Personalemæssige konsekvenser (årsværk)

Beløbene er i 2027-niveau (budgetreduktion angives negativt og budgetforøgelse angives positivt).
Beregningen er baseret på bagudrettet data for indeværende skoleår, da kontrakterne for det kommende skoleår endnu ikke er underskrevet. Potentialet er forventeligt større, idet der, ud fra nuværende kendskab til sagerne, forventes at være flere børn med reduceret indsats og dermed reduceret takst, og da antallet af børn forventes at stige i løbet af skoleåret. De seneste år har der været et udgiftspres på området, og en investering i en styringskonsulent skal ses som et delelement i forsøget på at bremse denne udvikling samt sikre de kvalitative gevinster, som beskrevet i bilaget.
Behovet for en styringskonsulent anbefales som en varig investering, da en permanent styringskompetence er nødvendig for at sikre at gevinsterne ikke udhules over tid, men fastholdes og videreudvikles gennem systematisk styring og opfølgning. Samtidig vil det sikre stabil styring af området, ensartet kvalitet og løbende forbedringer på tværs af de relevante centre.
Beslutningskompetence
Børne- og Skoleudvalget anbefaler.
Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler.
Økonomiudvalget beslutter.
Beslutningsforløb
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget 2026-2029, den 19. august 2026, punkt 13:

Anbefalet.
Beslutning fra Social- og Beskæftigelsesudvalget 2026-2029, den 20. august 2026, punkt 7:
Anbefalet. Lasse Lilja Vilhelmsen (C) var fraværende under behandling af punktet. Beslutning Godkendt.