Lyngby-Taarbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 27. august, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk

Budget 2027-30 - Forslag til besparelser med henblik på høring (Beslutning)

Økonomiudvalget har den 22. januar 2026 besluttet budgetprocessen for budget 2027-30. Som en del af budgetprocessen skal der arbejdes med forslag til lokale besparelser for 28 mio. kr. i 2027. Med denne sag behandles forvaltningens besparelsesforslag med henblik på efterfølgende høring.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 27. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt at sende det administrative budgetforslag og herunder besparelsesforslag i høring. Økonomiudvalget bemærker, at det i de videre forhandlinger forventes, at servicerammen udnyttes fuldt ud, blandt andet med henblik på at begrænse de foreslåede besparelser særligt i forhold til børn og sårbare ældre. Derudover er der opmærksomhed på, at det er nødvendigt at tilføre det specialiserede område yderligere midler, som følge af stigende behov på området.
Næste skridt
Efter Økonomiudvalgets behandling sendes besparelsesforslagene i høring sammen med det administrative budgetforslag. Forslagene vil herefter indgå i budgetforhandlingerne sammen med de indkomne høringssvar.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at de fremlagte forslag til besparelser sendes i høring og indgår i den videre proces for budget 2027-30.

Problemstilling

Økonomiudvalget behandlede den 22. januar 2026 en sag om budgetprocessen for 2027-30. Sagen beskrev kommunens økonomiske situation med udgangspunkt i budget 2026-2029 og et skøn for udviklingen i kommunens driftsoverskud og likviditet. Det fremgår heraf, at der er en væsentlig strukturel ubalance i budgettet, og at kommunens forventede driftsoverskud i de kommende år ligger under den fastlagte målsætning. Hvis driftsoverskuddet ikke styrkes, vil det inden for få år også medføre, at kommunen heller ikke kan opfylde målsætningen for likviditeten.
På den baggrund besluttede Økonomiudvalget, at der skal arbejdes med en samlet besparelsesramme på driften på 183 mio. kr. frem mod 2030. I 2027 udgør besparelsesrammen 54 mio. kr. Heraf forudsættes 5 mio. kr. realiseret gennem tværgående råderumsspor, mens de resterende 48 mio. kr. skal findes gennem lokale besparelser.
Økonomiudvalget besluttede, at de lokale besparelser i 2027 udmøntes som en generel rammebesparelse på 20 mio. kr. på tværs af alle områder, mens de resterende 28 mio. kr. fordeles på baggrund af konkrete forslag, som forvaltningen vurderer hensigtsmæssige.
Økonomiudvalget bemærkede desuden, at ”ovenstående danner grundlag for forvaltningens administrative budgetforslag, som der først tages stilling til ifm. budgetlægningen.”.
Der fremlægges en særskilt sag i indeværende møde om ”Råderum på indkøbsområdet”, som udmønter en netto besparelse på 4 mio. kr. i 2027 stigende til 15 mio. kr. i 2029. Besparelsen medgår til udmøntning af den forudsatte ramme for de tværgående råderumsspor på 5 mio. kr. i 2027. Investeringsudgifter i forslaget indebærer, at der ikke nås de fulde forudsatte beløb i 2027.
Rammebesparelsen på 20 mio. kr. er indarbejdet i det administrative budgetforslag.
Med denne sag fremlægges forvaltningens forslag til udmøntning af den resterende besparelsesramme på 28 mio. kr. Forslagene fremlægges med henblik på efterfølgende høring og inddragelse i budgetforhandlinger om budget 2027-30.

Løsninger

Forvaltningen har udarbejdet forslag til udmøntning af besparelsesforslag i 2027-30 svarende til nedenstående beløb fordelt på de enkelte udvalg. Der er vedlagt en oversigt, der viser de samlede forslag fordelt på aktivitetsområder (bilag 1).

Børne- og Skoleudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Social- og Beskæftigelsesudvalget Teknik- og Miljøudvalget Ældre- og Sundhedsudvalget Økonomiudvalget
Samlet

Samlet er der forslag for i alt 19,3 mio. kr. i 2027, 39,4 mio. kr. i 2028 og 42,1 mio. kr. i 2029 og frem. Oversigter over besparelsesforslagene opdelt på de enkelte udvalg, og den nærmere beskrivelse af de enkelte forslag, er vedlagt (bilag 2).
Forvaltningen har i arbejdet med besparelsesforslagene arbejdet med en samlet ramme for forslag på knap 34 mio. kr. årligt i perioden 2027-30 svarende til 134 mio. kr. over hele budgetperioden. Formålet har været at skabe et politisk prioriteringsrum, hvor der er flere forslag end den samlede besparelsesramme på 28 mio. kr. årligt.
Besparelsesforslagene udmønter ikke rammen fuldt ud i 2027, men flere af forslagene har en stigende økonomisk effekt og der er i perioden 2027-30 fremlagt forslag for i alt 143 mio. kr. Set over den samlede budgetperiode overstiger forslagene dermed den forudsatte besparelsesramme.
Der fremlægges en særskilt sag om ”Styringskonsulent til behandlings- og specialundervisningstilbud” til behandling i Børne- og Skoleudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i august 2026. De økonomiske konsekvenser af sagen er indarbejdet i opgørelsen af de samlede besparelsesforslag, og sagen vil indgå som en del af det samlede høringsmateriale vedrørende besparelsesforslagene til budget 2027-2030. Derudover vil sagen fra det tværgående råderumsspor om ”Råderum på indkøbsområdet” ligeledes indgå i høringsmaterialet. De bevillingsmæssige konsekvenser af de to sager håndteres i forbindelse med den endelige budgetlægning for 2027-2030, ligesom det er tilfældet med besparelsesforslagene, som fremlagt med denne sag. Desuden indgår et forslag om "Mindre brug af skærm på skoleområdet" i opgørelsen af de samlede besparelsesforslag. Forslaget har været i særskilt høring i forbindelse med den politiske behandling af en sag i juni og august om mere analog undervisning i folkeskolen og indgår derfor ikke i høringsmaterialet.
Besparelsesforslagene er drøftet i Center-MED den 13. august 2026 og i Hovedudvalget den 20. august 2026. Referater fra MED-behandlingen er vedlagt som bilag (bilag 3).

Forslaget om "Hjemtagning af rengøringsopgaven på Fuglevad Vandmølle" er erstattet med med forslaget "Driftsaftaler med foreninger" efter høringen hos MED, ligesom der er foretaget enkelte andre ændringer.
Strategisk ramme
Processen for budget 2027-30 er udarbejdet med udgangspunkt i styrelsesloven, Styrelsesvedtægten, Principper for økonomistyring i Lyngby-Taarbæk Kommune – herunder den økonomiske politik.

Videre proces

Efter Økonomiudvalgets behandling sendes besparelsesforslagene i høring sammen med det administrative budgetforslag. Forslagene vil herefter indgå i budgetforhandlingerne sammen med de indkomne høringssvar.

Økonomi

Sagen har på nuværende tidspunkt ikke bevillingsmæssige konsekvenser, idet forslagene fremlægges med henblik på godkendelse af udsendelse til høring.
De økonomiske konsekvenser af forslagene fremgår ovenfor i løsningsafsnittet og i den nærmere beskrivelse af de enkelte forslag.
Beslutningskompetence
Økonomiudvalget beslutter.

Beslutning

Godkendt at sende det administrative budgetforslag og herunder besparelsesforslag i høring.
Økonomiudvalget bemærker, at det i de videre forhandlinger forventes, at servicerammen udnyttes fuldt ud, blandt andet med henblik på at begrænse de foreslåede besparelser særligt i forhold til børn og sårbare ældre. Derudover er der opmærksomhed på, at det er nødvendigt at tilføre det specialiserede område yderligere midler, som følge af stigende behov på området.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.