Lyngby-Taarbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 10. september, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk

Budget 2027-30 - 1. behandling (Beslutning)

Forvaltningen fremlægger det administrative budgetforslag 2027-30 til 1. behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med henblik på oversendelse til 2. behandling.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 10. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Næste skridt
Der er fastlagt følgende tidsplan for den politiske budgetproces: 10. september: 1. behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 24. september: Frist for ændringsforslag fra de politiske partier. 1. oktober: 2. behandling i Økonomiudvalget. 8. oktober: 2. behandling i Kommunalbestyrelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at det administrative budgetforslag 2027-30 oversendes til 2. behandling.

Problemstilling

Kommunalbestyrelsen skal behandle budgetforslaget fra Økonomiudvalget to gange med mindst tre ugers mellemrum.
Det administrative budgetforslag 2027-30 (bilag 1) er udarbejdet med udgangspunkt i kommunens økonomiske politik samt principper for økonomistyringen, ligesom Økonomiudvalget den 22. januar 2026 har godkendt den konkrete proces for budget 2027-30.
Det administrative budgetforslag og forslag til besparelser er sendt i høring med høringsfrist den 15. september 2026.
Løsninger
Generelt
Økonomiudvalget behandlede den 22. januar 2026 en sag om budgetprocessen for 2027-30. Sagen beskrev kommunens økonomiske situation med udgangspunkt i budget 2026-2029 og et skøn for udviklingen i kommunens driftsoverskud og likviditet. Det fremgår heraf, at der er en væsentlig strukturel ubalance i budgettet, og at kommunens forventede driftsoverskud i de kommende år ligger under den fastlagte målsætning. Hvis driftsoverskuddet ikke styrkes, vil det inden for få år også medføre, at kommunen heller ikke kan opfylde målsætningen for likviditeten.
På den baggrund besluttede Økonomiudvalget, at der skal arbejdes med en samlet besparelsesramme på driften på 183 mio. kr. frem mod 2030. Det indgår heri, at der arbejdes med et løft af anlægsniveauet med 20 mio. kr. årligt fra 2030. I 2027 udgør besparelsesrammen 54 mio. kr. Det blev besluttet at udmønte 20 mio. kr. som en generel rammebesparelse på tværs af alle områder, mens de resterende besparelser forudsættes realiseret gennem konkrete besparelsesforslag, herunder tværgående råderumsforslag.
Økonomiudvalget bemærkede desuden, at ”ovenstående danner grundlag for forvaltningens administrative budgetforslag, som der først tages stilling til ifm. budgetlægningen.”
Rammebesparelsen på 20 mio. kr. er indarbejdet på tværs af områderne i det administrative budgetforslag. Der resterer herefter en central pulje på 34 mio. kr. i 2027, 85 mio. kr. 2028, 124

mio. kr. i 2029 og 163 mio. kr. i 2030 og frem, som er indarbejdet i budgetforslaget med henblik på efterfølgende udmøntning.
Økonomiudvalget har den 27. august 2026 behandlet forvaltningens forslag til udmøntning af besparelsesrammen på 34 mio. kr. i 2027 og frem med henblik på høring.

Målsætninger i den økonomiske politik

Der er fem målsætninger i kommunens økonomiske politik:

1. Resultatet af den ordinære drift skal som minimum udgøre 235 mio. kr. (262 mio. kr. i 2030 p/l) og skal finansiere anlægsinvesteringer og afdrag på lån.
2. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre mindst 200 mio. kr. årligt, stigende til 250 mio. kr. fra 2028.
3. Servicerammen skal overholdes.
4. Anlægsinvesteringerne skal udgøre minimum 180 mio. kr. (193 mio. kr. i 2030 p/l) i årligt gennemsnit.
5. Forvaltningen skal årligt fremlægge effektiviserings- eller spareforslag for mindst 1 pct. af serviceudgifterne.

Med et løft af anlægsniveauet på 20 mio. kr. fra 2030 modsvarer det et anlægsniveau på 213 mio. kr. og et driftsoverskud på 282 mio. kr. i 2030 (i 2030 p/l).

Nedenfor vurderes det administrative budgetforslag i forhold til målsætningerne i den økonomiske politik.

Ad 1

Mio. kr. i løbende p/l Driftsoverskud Afdrag på lån Betalinger til Hovedstadens Letbane Nettoanlæg* I alt (–overskud / +underskud) *P/L effekten på anlæg indgår i driftsoverskuddet.

Resultatet af den ordinære drift skal som minimum udgøre 235 mio. kr. (262 mio. kr. i 2030 p/l) og skal finansiere anlægsinvesteringer og afdrag på lån. Hertil kommer et nødvendigt løft af driftsoverskuddet med yderligere 20 mio. kr. i 2030 ved et tilsvarende løft af anlægsniveauet. I 2027 forventes et overskud på 249,3 mio. kr. Det falder til 223,8 mio. kr. i 2028, men stiger herefter til 255,2 mio. kr. i 2029 og 288,7 mio. kr. i 2030.
I 2027 og 2028 kan overskuddet på den ordinære drift ikke finansiere anlægsinvesteringer og afdrag på lån, som kommunens målsætning foreskriver. Der forventes således et underskud efter anlægsinvesteringer og gældsafdrag på 64,7 mio. kr. i 2027 og 127,1 mio. kr. i 2028. I 2029 forventes et overskud på 19,1 mio. kr. og i 2030 på 21,3 mio. kr., idet der i alle årene også indgår indtægter fra ejendomssalg.

Ad 2
Mio. kr. i løbende p/l Kassebeholdning ultimo året Kassebeholdning gennemsnitligt

Budget 2027-2030 lever op til målsætningen om en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 200 mio. kr. stigende til 250 mio. kr. fra og med 2028.

Ad 3

Mio. kr. i 2027 p/l

Serviceramme for LTK

Serviceudgifter i LTK - Budget 2027-30

Note: Den opgjorte serviceramme for LTK er inkl. en andel af den ikke-fordelte serviceramme på 1,3 mia. kr. svarende til kommunens DUT-nøgle. Budget 2027 er ekskl. teknisk servicebufferpulje.

KL har ved udmelding af de vejledende servicerammer tilbageholdt 1,3 mia. kr. som følge af bl.a. sundhedsreformen, som forventes at påvirke kommunerne forskelligt. Ved opgørelsen af servicerammen for Lyngby-Taarbæk Kommune er det forudsat, at Lyngby-Taarbæk Kommune får en andel af den ikke-fordelte serviceramme svarende til kommunens DUT-nøgle - i alt 3.579 mio.kr.. Dette også henset til de fortsat stigende udgifter på socialområdet, jf. bl.a. sag om fornyet udgiftsvækst på det specialiserede område.

Budgetforslaget indeholder serviceudgifter for 3.550 mio. kr. og opfylder dermed målsætningen om overholdelse af servicerammen.

Der er i budgetforslaget indarbejdet en ikke udmøntet besparelsespulje på 34 mio. kr. i 2027. En række af de fremlagte spareforslag skal indfases og får derfor først fuld effekt i løbet af budgetperioden. I 2027 er der alene forslag om reduktioner af budgetterne på service for godt 20 mio. kr. En annullering af den resterende besparelsespulje i 2027 vil betyde et træk på servicerammen på ca. 13 mio. kr. Derudover er det i sagen om forslag til håndtering af status på de specialiserede områder foreslået at løfte områderne med 16 mio. kr. på service i 2027 og frem (ØK 27.08.2026). Dette løft indgår ikke i budgetforslaget men er oversendt til budgetforhandlingerne. Ved udmøntning af de fremlagte spareforslag og løft af specialområdet vil der herefter ikke være ledig serviceramme i 2027.

Ad 4

Anlægsudgifterne udgør mellem 232 og 316 mio. kr. årligt i budgetperioden, og opfylder således målsætningen om anlægsinvesteringer på minimum 180 mio. kr. i årligt gennemsnit:

Mio. kr. i 2027 p/l Udgiftsbudget Vejledende anlægsramme Forskel

Anlægsbudgettet i budgetforslaget for 2027 overstiger kommunens vejledende anlægsramme med 14 mio. kr.

Fra 2030 er anlægsbudgettet hævet med 20 mio. kr. årligt i tråd med Økonomiudvalgets beslutning i januar 2026.
Ad 5
Økonomiudvalget har den 22. januar 2026 besluttet, at der som led i budgetprocessen 2027-30 udmeldes rammer for arbejdet med besparelsesforslag for 54 mio. kr. i 2027 stigende til 183 mio. kr. i 2030, heraf 20 mio. kr. som en rammebesparelse i 2027 og frem. Økonomiudvalget har den 27. august 2026 behandlet forvaltningens forslag til udmøntning af besparelsesrammen i 2027 med henblik på efterfølgende høring.
Øvrige forudsætninger
Forslaget baserer sig på det vedtagne budget 2026-29 og budgetændringer i politiske sager til og med kommunalbestyrelsens møde i juni 2026 – herunder sagerne om justeringer i anlægsprogrammet, nødvendige omprioriteringer vedrørende driften, budgetreguleringen vedr. den forventede udgiftsudvikling på de specialiserede socialområder (KMB 25.06.2026) samt demografireguleringen (KMB 21.05.2026). Der er desuden indarbejdet konsekvenser for 2027-30 af årets Lov- og Cirkulæreprogram og pris- og lønregulering. Øvrige sager fra august/september indarbejdes senere som tekniske ændringsforslag til budgettet.
I budgetforslaget indgår de skønnede konsekvenser af aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi 2027.
Budgetter på beskæftigelsesområdet er tilpasset på baggrund af nye ledighedsskøn samt de forventede effekter af beskæftigelsesreformen.
Sundhedsreformen har væsentlig betydning for kommunens økonomi, da regionerne fra 2027 overtager en række kommunale sundhedsopgaver, bl.a. midlertidige pladser, akutsygepleje og dele af genoptræningsopgaven. Herudover overdrages også baghuset på Lyngby Hovedgade 1A. De endelige økonomiske konsekvenser inkl. overgangsordning er endnu ikke kendt og forventes først afklaret lige inden budgetvedtagelsen. KL skønner, at Lyngby-Taarbæk Kommunes udgiftsandel udgør ca. 59,6 mio. kr. (2027 priser). De forventede konsekvenser er indarbejdet i budgetforslaget og der er afsat en reserve på 3,9 mio. kr. i budgetforslaget til at imødegå eventuelle merudgifter, når de endelige konsekvenser ligger fast (bilag 2).
Indtægtssiden baserer sig på statsgaranterede skatte- og tilskudsbeløb for 2027, samt skøn for statsgarantien for overslagsårene 2028-2030 fra KL's skatte- og tilskudsmodel primo august måned.
Der er på drift, anlæg og finansposter indlagt en række andre tekniske ændringer, jf. budgetforslaget i øvrigt. En oversigt over tekniske korrektioner som følge af gennemgang af budgetgrundlaget og forudsætninger i politiske sager er vedlagt (bilag 3).
Der henvises til budgetforslaget (bilag 1) for en uddybet gennemgang af de generelle budgetforudsætninger.
Takster og gebyrer

I takstoversigten (bilag 1 – side 127 og frem) fremgår de takster og gebyrer, der er indarbejdet i budgetforslaget. Hvis budgetforslaget ændres på de takstbærende områder, skal taksterne reguleres.
Høring
Budgetforslaget samt forslag til besparelser er sendt i høring med høringsfrist den 15. september 2026. De indkomne høringssvar fremsendes til Kommunalbestyrelsen umiddelbart herefter og vil indgå i sagen om 2. behandling af budgettet.
Sager oversendt til budgetforhandlingerne
De politiske udvalg har oversendt en række sager til budgetforhandlingerne. Det drejer sig om nedenstående sager.
Nedlæggelse af tidlig SFO-start (KMB 28.01.2026, pkt. 19 og KMB 25.06.2026, pkt. 24) Pulje for tilgængelighedsinitiativer (KMB 11.12.2025, pkt. 24) Evaluering af arkitekturråd (ØK 13.05.2026, pkt. 16) Areal ved den grønne sti i Virum (ØK 18.06.2026, pkt. 28) Styrket fondssøgning (ØK 18.06.2026, pkt. 39) Muligheder for ekstraordinær gældsafvikling (ØK 18.06.2026, pkt. 40) Opfølgning på analyse af Tandplejen (KMB 25.06.2026, pkt. 5)
Strategisk ramme
Budgetforslag 2027-2030 er udarbejdet med udgangspunkt i styrelsesloven, styrelsesvedtægten, principper for økonomistyring i Lyngby-Taarbæk Kommune (herunder den økonomiske politik) samt den godkendte budgetproces 2027-30.

Videre proces

Der er fastlagt følgende tidsplan for den politiske budgetproces:
10. september: 1. behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
24. september: Frist for ændringsforslag fra de politiske partier.
1. oktober: 2. behandling i Økonomiudvalget.
8. oktober: 2. behandling i Kommunalbestyrelsen.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser fremgår ovenfor og er uddybet i resultatopgørelsen i budgetforslaget (bilag 1 – side 13).

Beslutningskompetence Økonomiudvalget anbefaler. Kommunalbestyrelsen beslutter. Beslutning Anbefalet. Anette Skafte (O) var fraværende

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 10. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.