Besluttet 1. oktober, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk
Anlægsbevilling til renovering af etagedæk på Lindegårdsskolen (Beslutning)
For at overholde tidsplanen for renovering af Lindegårdsskolen (udbedring af etagedæk mm.) er der behov for en anlægsbevilling. Desuden er der behov for en yderligere anlægsbevilling for at kunne reetablere de faglokaler på skolen, som er berørte af renoveringen.
Skoler og børnBudget og økonomi
Steder i sagen: Lindegårdsskolen
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 1. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget anbefaler. Kommunalbestyrelsen beslutter.
- Næste skridt
- Såfremt indstillingspunkterne godkendes, vil forvaltningen kunne indgå kontrakt med rådgiver og dermed videreføre projektet vedrørende renoveringen af etagedækket på Lindegårdsskolen i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. der gives en anlægsbevilling på 38,9 mio. kr. til projektet med renovering af Lindegårdsskolen i 2027-28, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til anlægsprojektet "Renovering af Lindegårdsskolen" i 2027-28,
2. der gives en yderligere anlægsbevilling på 3,8 mio. kr. i 2028 til renoveringsprojektet på Lindegårdsskolen til reetablering af udvalgte faglokaler, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til anlægsprojektet "Rådighedsbeløb til lokaler på folkeskoler" med 0,4 mio. kr. i 2027, 2,9 mio. kr. i 2028 og 0,5 mio. kr. i 2029.
Problemstilling
I november 2025 blev der konstateret nedbøjninger i gulvkonstruktionen i den ældste bygning på Lindegårdsskolen. Kommunalbestyrelsen besluttede først den 26. marts 2026 (sag 7) at give en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til den indledende projektering af udbedringen af etagedækkene og efterfølgende den 25. juni 2026 (sag 8), at der i anlægsprogrammet for 2027-36 indgår yderligere 38,9 mio. kr. til det samlede projekt. Anlægsprogrammet indgår i Budget 2027-30, som behandles i indeværende udvalgsrunde.
I henhold til projektets tidsplan forventer forvaltningen at indgå kontrakt med en rådgiver i efteråret 2026 og at udbyde entreprisen primo 2027. Tidsplanen for projektet er stram og fastlagt ud fra, at renoveringen skal være færdig inden skoleåret 2028/2029, hvor lejemålet til genhusning af Lindegårdsskolen udløber. For at følge tidsplanen er der behov for en anlægsbevilling til det videre arbejde.
Den indledende projektering og nærmere afklaring af renoveringsprojektet har afdækket, at der vil være ekstra udgifter forbundet med at reetablere de faglokaler, der berøres af den
omfattende renovering af etagedækkene. De planlagte arbejder nødvendiggør således, at indvendige installationer, fast inventar og øvrige bygningsdele i de berørte områder skal tages ned, og at faglokalerne efterfølgende skal reetableres, så de kan tages i brug med samme funktionalitet og standard som før renoveringen. Dele af det faste inventar som fx arbejdsborde, høvlebænke og opbevaringsskabe i faglokalerne er taget ned og flyttet til Lindegårdsskolens genhusningslokation. Forvaltningen har i den forbindelse konstateret, at det faste inventar er mere medtaget af flytningen end først antaget og ikke egner sig til genbrug. Store dele af de tekniske installationer, herunder ventilation og udsugning, kan heller ikke genbruges, da dele af ventilationssystemet er placeret i det nedbøjede etagedæk og er blevet beskadiget som følge heraf. Udgiften til faglokaler er estimeret til ca. 3,8 mio. kr. En gennemførelse af projektet, der gør lokalerne egnet til skolebrug, forudsætter derfor en yderligere anlægsbevilling.
Overvejelser om muligheder for at kunne stoppe projektet undervejs
På baggrund af tidligere politiske drøftelser har forvaltningen overvejet at indarbejde en særlig passus i kommende entrepriseaftaler om mulighed for at stoppe arbejdet efter udbedring af de berørte etagedæk. Forvaltningen kan ikke anbefale dette, da en sådan tekst i en entrepriseaftale vil tilskynde bydere til at komme med et dyrere tilbud, idet en entreprenør i givet fald ikke kan være sikker på at få indtægt for hele opgaven. Også set i lyset af, at renoveringen er en forudsætning for, at Lindegårdsskolen kan vende tilbage efter udløb af lejemålet på genhusningslokationen, har forvaltningen derfor ikke planlagt med at indarbejde en sådan option ind i udbuddet af entreprisen.
Løsninger
Udgangspunktet for renoveringsprojektet er, at skolen efter renoveringen fremstår med samme antal basis- og faglokaler som før, der blev konstateret nedbøjninger i gulvkonstruktionen.
Forvaltningen anmoder om en anlægsbevilling på 38,9 mio. kr. til renoveringsprojektet på Lindegårdsskolen, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til anlægsprojektet "Renovering af Lindegårdsskolen" i 2027-28. Dette er under forudsætning af, at Kommunalbestyrelsen godkender sagen "2. behandling af Budget 2027-30", der behandles i indeværende udvalgsrunde. Forvaltningen kan i så fald indgå kontrakt med rådgiver og følge projektets tidsplan.
Forvaltningen anmoder derudover om en yderligere anlægsbevilling på 3,8 mio. kr. i 2028 til reetablering af faglokaler, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til anlægsprojektet "Rådighedsbeløb til lokaler på folkeskoler" med 0,4 mio. kr. i 2027, 2,9 mio. kr. i 2028 og 0,5 mio. kr. i 2029.
De faglokaler, som skal etableres, omfatter Fysik/Kemi, Biologi/Natur og Teknik samt Håndværk og design. I disse faglokaler skal der etableres installationer, som lever op til de gældende lovkrav, samt indkøbes nyt inventar, hvor det eksisterende ikke længere kan genbruges, så de kan tages i brug med samme funktionalitet og standard som før renoveringen. Den foreløbige estimerede merudgift er fordelt som nedenfor:
Fysik/Kemi: 1,5 mio. kr.
Biologi/Natur og teknik: 0,5 mio. kr. Håndværk og design: 1,0 mio. kr. Derudover er der budgetteret med 0,8 mio. kr. til uforudsete udgifter med videre. Tidsplanen for gennemførelse af anlægsprojektet er bilagt (Bilag 1).
Strategisk ramme
Principper for kommunale ejendomme i Lyngby-Taarbæk Kommune 2020.
Vedligeholdelse af kommunens bygningsmasse og gennemførelse af anlægsprogrammet.
Økonomi
Hvis Kommunalbestyrelsen godkender anlægsbevillingerne, vil der samlet være givet en anlægsbevilling på 42,7 mio. kr. til renovering af Lindegårdsskolen. Renoveringen vil omfatte reetablering af berørte faglokaler på skolen.
Mens anlægsbevillingen på de 38,9 mio. kr. - under de nævnte forudsætninger - finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til projektet, finansieres de 3,8 mio. kr. til faglokalerne af anlægsprojektet "rådighedsbeløb til lokaler på folkeskoler".
Ifm. Budget 2021-24 blev der afsat 21,9 mio. kr. til "rådighedsbeløb til lokaler på folkeskoler". Midlerne har blandt andet finansieret selvstændige anlægsprojekter som etablering af "Håndværk- og Designlokale på Kongevejens Skole" samt "Madkundskabslokale på Fuglsanggårdsskolen". Rådighedsbeløbet til projektet udgør nu 11,3 mio. kr., hvoraf 1,1 mio. kr. er forbrugt, mens de resterende midler er budgetlagt i perioden 2027-2030. Projektets formål er at understøtte opgradering og modernisering af faglokaler på kommunens folkeskoler. Såfremt finansieringen herfra godkendes, vil rådighedsbeløbet udgøre 7,5 mio. kr., hvoraf de ikke-forbrugte 6,4 mio. kr. vil kunne anvendes til andre faglokaler.
Ved godkendelse af anlægsbevillingen godkendes det samtidig, at projektet følger den "mindre omfattende model", jf. anlægsstyringsreglerne. Det vil sige, at anlægsprojektet ikke igen forelægges til politisk stillingtagen. Forvaltningen vurderer således, at projektet i forhold til valg af materialer o.l. er ukompliceret.
Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår nedenfor:
Udvalg / Aktivitetsområde
Varig? ja/nej
(LR0ien0nd6oe0vg2eå1rr0idn1sg2s7ak)folen /ØAknolnæogmiudvalget -
Nej
Rådighedsbeløb
til lokaler på
Økonomiudvalget
folkeskoler
/ Anlæg
Nej
I alt
Videre proces
Såfremt indstillingspunkterne godkendes, vil forvaltningen kunne indgå kontrakt med rådgiver og dermed videreføre projektet vedrørende renoveringen af etagedækket på Lindegårdsskolen i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan.
Punkt 5: Lukket: Kunstgræsbane 3 i Lyngby Idrætsby (Beslutning)
Ad 1) Orientering givet. Ad 2) Anbefalet.
Beslutning
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.