Evaluering af vinterdrift (Orientering)

Indstilling

Forvaltningen orienterer om vinterdriftssæsonen 2025-2026, nye tiltag for kommende sæsoner samt status på materiel, mandskab og budget.

Problemstilling

Vintersæsonen 2025-2026 var kendetegnet ved et ekstraordinært kraftigt snefald i februar 2026, der satte kommunens vinterberedskab under pres og medførte perioder med mangelfuld snerydning i flere områder. Februar 2026 var således den meste snerige måned i 16 år, og snestormen mindede om en voldsom snestorm i 1996. Kommunens Vinter- og renholdelsesregulativ, der beskriver serviceniveauet for vinterbekæmpelse af kommunevejene, kunne ikke i alle tilfælde efterleves.
Vinterdriften har medført et forventet merforbrug på 5,5 mio.kr. i 2026, jf. 1. budgetopfølgning 2026. Merforbruget skal ses i lyset af, at der løbende er sket besparelser på kommunes budget til vinterberedskab, herunder blandt andet grundet andre år med milde vintre. Generelt forudsiger Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, at antal snedage frem mod 2050 mindskes med 30-40% grundet klimaforhold. I stedet vil der være flere kraftige enkelthændelser og større temperaturskift, som skal indtænkes i vinterberedskabet.
Forvaltningen orienterer om rammer for kommunens vinterbekæmpelse, beredskabsudfordringer og forslag til tiltag på kort og længere bane for at sikre, at kommunen kan udføre den nødvendige snerydning mm. af kommuneveje og stier.
Regler og rammer for vinterbekæmpelse
Serviceniveau og forpligtelser er fastsat i kommunens Vinter- og renholdelsesregulativ (bilag 1), der beskriver retningslinjerne for snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på offentlige veje og stier. Kommunens beredskab skal kunne honorere regulativet alle ugens dage og på alle tider af døgnet - afhængig af den enkelte kørebanes og stis færdselsmæssige betydning.
Kommunen rydder sne, når det sner så meget, at fremkommeligheden for trafikanterne ikke er acceptabel. Den kommunale Arealdrift har en vintervagt i beredskab i vintersæsonen, der kalder ud, når vinterbekæmpelse er nødvendig. Derudover har Vejdirektoratet et døgnbemandet situationscenter i sæsonen, der tager kontakt til kommunerne, når de går i gang med at rydde sne mm. Kommunens vintervagt er ikke vågen hele natten, og derfor fungerer Vejdirektoratets situationscenter som et sikkerhedsnet.
De offentlige veje er opdelt i fire vintervejklasser: A, B, C og D (bilag 1) og definerer prioriteringen af indsatsen og

servicemål efter vejenes trafikale betydning og dermed hvornår og hvor hurtigt, vejene skal sneryddes og glatførebekæmpes.
Snerydning og glatførebekæmpelse foretages dels af kommunens egne medarbejdere og materiel, dels med bistand fra eksterne leverandører, herunder fx rydning af cykelstier. Indsatsen fra de eksterne leverandører, typisk landmænd, hviler på kontraktmæssige aftaler.
Beredskabsudfordringer: Manglende materiel, kontraktforhold og mandskab
Kommunens vinterdrift havde i februar 2026 særlig svært ved at opretholde beredskabet, fordi:
Færre interne medarbejdere end tidligere indgik i kommunens vinterberedskab.
Mangel på fungerende materiel til at opretholde beredskabet.
Ikke tilstrækkeligt klare kontrakter med eksterne leverandører om blandt andet vinterbekæmpelse af cykel- og gangstier samt udfordringer med nogle af de eksterne chauffører. Mange af de eksterne leverandører er bønder og bruger deres egne traktorer til udførsel af arbejdet. Udfordringen var blandt andet, at mange af bøndernes traktorer er blevet så store, at de ikke kunne rydde C-veje (typisk villaveje). Derudover var der underleverandører, der ikke havde de nødvendige kompetencer til at rydde cykelstier.
Manglende mulighed for oplagring af sne.
Derudover var vinterberedskabet påvirket af stigende priser på blandt andet diesel og salt samt pres på leverandører fra mange kommuner. De højere priser har betydet budgetoverskridelser i mange kommuner.
Løsninger
Forvaltningen har sammen med Arealdriftsafdelingen arbejdet med flere tiltag for at imødekomme viften af udfordringer og være godt rustet til en ny vintersæson:
Nyt materiel: Der er indkøbt en sneslynge, som kan anvendes til rydning af sne blandt andet på Letbanen. Derudover er der købt fire traktorer samt indlejet endnu tre traktorer til at rydde cykelstier. Flere entreprenører ejer ikke specialiserede maskiner, eksempelvis en traktor til at rydde cykelstier. Derfor er det nødvendigt for beredskabet at eje eller leje maskinerne selv.
Opdaterede aftaler med eksterne leverandører: Der er i august 2026 indgået aftaler med alle de eksterne leverandører, der bliver brug for, uagtet snemængde, i kommende vintersæson.
Ny medarbejder: Forvaltningen har ansat en medarbejder på ti timer ugentligt til at optimere ruterne og det kortmateriale, som forvaltningen og eksterne kører efter. Det forventes, at optimerede ruter både vil spare interne medarbejderes og eksterne leverandørers køretid.
Flere medarbejdere i beredskab: Nyansatte medarbejdere i driften skal indgå i vinterberedskabet for fremtiden. Derudover har flere nuværende medarbejdere meldt sig til beredskabet.
Oplagring af sne: Forvaltningen er i dialog med en ekstern part med en oplagt grund til oplagring af sne og undersøger flere andre mulige oplagringspladser.
Målrettet formidling til borgerne: Forvaltningen vil intensivere sin formidling til borgerne om status for snerydning mm.
Det forventes, at de nye traktorer vil give en løbende driftsbesparelse, både fordi de kan køre hurtigere end de ældre traktorer, og fordi de kan læsses med salt hurtigere end før, hvor de blev læsset med salt fra poser.
Derudover betyder Letbanen, at der skal tilføjes en ny rute, og at øvrige ruter skal omlægges grundet skinner, stoppesteder og kantsten.
Tiltagene er nødvendige skridt for at imødekomme endnu en eventuel hård vintersæson og vil effektivisere driften. Det aktuelle merforbrug i 2026 forventes dog ikke at kunne dækkes af effektiviseringerne.
Regulativtjek og dialog med andre kommuner

Forvaltningen vil vurdere, om kommunens Vinter- og renholdelsesregulativ (senest revideret april 2025) bør revideres. Forvaltningen vil gå i dialog med og gennemgå sammenlignelige kommuners regulativer for at undersøge, om fx responstid, måltal, udlicitering og serviceniveau kan effektivisere Lyngby-Taarbæks vinterberedskab yderligere.
Strategisk ramme
Kommunalbestyrelsen er jf. vejloven vejmyndighed for kommunevejene og skal derfor fastsætte rammerne for vinterdrift i kommunen. Rammerne vinterdriften er fastsat i kommunens vinter- og renholdelsesregulativ, der fastsætter retningslinjerne for udførelse af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på offentlige veje og stier samt på private fællesveje og stier. Regulativet skal godkendes af Politiet.

Økonomi

Orienteringen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Gennem de seneste 6 år er vinterdriftsbudgettet løbende blevet reduceret fra 14,8 mio. kr. i 2020 til 9,1 mio. kr. i 2026 (faste 2026-priser) via en række politiske omprioriteringer. Trods disse besparelser har området løbende leveret mindreforbrug:

Korrigeret budget 14,8 mio. kr. 14,2 mio. kr. 12,4 mio. kr. 11,2 mio. kr. 13,1 mio. kr. 10,0 mio. kr.

Regnskab 4,6 mio. kr. 8,4 mio. kr. 6,4 mio. kr. 5,9 mio. kr. 7,3 mio. kr. 8,8 mio. kr.

Resultat (Mindreforbrug + / Merforbrug -) +10,1 mio. kr. +5,9 mio. kr. +6,0 mio. kr. +5,2 mio. kr. +5,8 mio. kr. +1,2 mio. kr.

Vinterdriftsbudgettet er opdelt i henholdsvis vejrafhængige- og vejuafhængige omkostninger. Det betyder, at omtrent halvdelen af de nugældende budgetterede midler anvendes med en vis garanti, da udgiften til vinterberedskabet og tilhørende kontrakter er uafhængigt af de pågældende vintres vejrforhold.

Forventning til regnskab 2026

Det nuværende driftsbudget for Vinterdrift udgør 9,08 mio. kr. i 2026.
Det faktiske forbrug i 2026 udgør indtil dato ca. 11,3 mio. kr., hvilket allerede nu indebærer et realiseret merforbrug på ca. 2,2 mio. kr. som direkte følge af den hårde vintersæson i årets første måneder.
Baseret på det gennemsnitlige udgiftstræk i årets sidste måneder (september til årsafslutning) over de seneste 3 år, kan det samlede årsforbrug for 2026 forventes at lande på ca. 14,6 mio. kr. Det giver et samlet forventet merforbrug på ca. 5,5 mio. kr.
Det er forvaltningens vurdering, at det nuværende grundbudget er tilstrækkeligt til at håndtere udgifterne forbundet med en "normal" vinter, men at de gennemførte reduktioner har fjernet den buffer, der kan absorbere hårde enkelthændelser i det pågældende år. Ved den seneste budgetreduktion besluttet på Kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2026, jf. sag nr. 10 "Budgetudfordringer på de specialiserede områder", blev det beskrevet, at "Såfremt der et år skulle komme en meget hård vinter, kan et evt. merforbrug håndteres indenfor overførselsreglerne, idet et merforbrug kan finansieres af budgettet i det efterfølgende år."
Budgettet for vinterdrift indgår desuden i den overordnede budgetramme for Arealdrift, hvorfor merforbrug på vinterdrift potentielt kan opvejes af eventuelle mindreforbrug på andre områder inden for budgetrammen. Forvaltningen vil i forbindelse med 2. budgetopfølgning beskrive forventningen til året nærmere samt håndtering af merforbrug.

Videre proces

Forvaltningen vender tilbage med en sag, der belyser eventuelt potentiale i et revideret Vinter- og renholdelsesregulativ, budgetforhold samt andre tiltag til effektiviseringer af vinterdriften.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget orienteres.
Økonomiudvalget orienteres.
BESLUTNINGSFORLØB
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2026-2029, den 22. september 2026, punkt 10:
Orientering givet.