På dagsordenen 4. november, Børne- og Skoleudvalget, Lyngby-Taarbæk
2. Budgetopfølgning 2026
Børne- og Skoleudvalget skal behandle forvaltningens redegørelse vedrørende 2. budgetopfølgning for 2026 på udvalgets område. Der forventes et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. på udvalgets serviceramme.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Budgetopfølgningen på Børne- og Skoleudvalget område vil indgå i kommunens samlede opgørelse af 2. budgetopfølgning, som forlægges Økonomiudvalget den 12. november 2026 med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 17. november 2026.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på ltk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen orienterer om 2. budgetopfølgning 2026 på fagudvalgets område.
Problemstilling
Der skal gives en status for det samlede forventede regnskab for året i kommunen, og fagudvalget
orienteres hermed om status på eget område.
Løsninger
Der følges op på forventet regnskab i forhold til korrigeret budget. På Børne- og Skoleudvalgets
område er der alene bevillinger på serviceområdet.
Der rammestyres på servicerammen, og udvalgene skal således - ved evt. merforbrug - skabe
balance på udvalgets serviceramme via modgående initiativer. Der gives altså som udgangspunkt
ikke tillægsbevillinger på service i løbet af året. En samlet overskridelse af servicerammen kan
medføre en sanktionering af Lyngby-Taarbæk Kommune. Rammestyringen er derfor en vigtig
forudsætning i overholdelse af den samlede serviceramme.
Der forventes et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. på Børne- og Skoleudvalgets serviceramme:
Vedtaget
budget
Korrigeret
budget
Forventet
regnskab
Børne- og Skoleudvalget
Afvigelse til
korr. budget
Skoler og Klubber
Udsatte børn
Dagtilbud
I alt
(+) angiver merforbrug og (-) angiver mindreforbrug
Udviklingen på de specialiserede områder
Der forventes et samlet mindreforbrug på 3,1 mio. kr. på tværs af udvalgets specialiserede områder
(specialundervisning, Udsatte Børn myndighed, udførende myndighed og myndighedsbehandling
samt dagtilbudsområdet §83).
Det er dog efter en samlet budgettilførsel på netto 13,6 mio. kr., og det forventede mindreforbrug på
3,1 mio. kr. er reelt udtryk for en forbedring på 2,0 mio. kr. i forhold til den ekstraordinære opfølgning i
august. Forbedringen er relateret til specialundervisning.
Skoler og Klubber
Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. sammensat af følgende:
4,1 mio. kr. i forventet merforbrug på det centrale skolebudget
1,7 mio. kr. i forventet mindreforbrug på specialundervisning
3,2 mio. kr. i forventet mindreforbrug på de decentrale skoler
Der er politisk handleplan på specialundervisning og en administrativ handleplan på
Lindegårdsskolen. De forventede effekter af handleplanerne er indregnet i det forventede forbrug i
budgetopfølgningen.
Udvikling i det forventede regnskab på Skoler og klubber
Den ekstraordinære opfølgning på de specialiserede områder i august viste et forventet mindreforbrug
på Visitationsbudget på specialundervisning på 7,8 mio. kr., hvoraf 7,0 mio. kr. er blevet omprioriteret
til håndtering af det forventede merforbrug på Udsatte børn. Der forventes nu et mindreforbrug på 3,8
mio. kr., hvilket er udtryk for en reel forbedring på ca. 3,0 mio. kr. siden den ekstraordinære opfølgning
i august.
Udsatte børn
Der forventes et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. på Udsatte børn. Det er dog efter en samlet
budgettilførsel på 21,6 mio. kr. siden 1. budgetopfølgning. Det forventede merforbrug på 0,5 mio. kr.
på myndighed og myndighedsbehandling er udtryk for at det forventede regnskab er stort set uændret
i forhold til den ekstraordinære opfølgning i august.
Udvikling i det forventede regnskab på Udsatte børn
Siden 1. budgetopfølgning har der været følgende bevægelser både vedr. budget og forventet
forbrug:
I juni måned blev der på baggrund af det forventede regnskab i 1. budgetopfølgning givet en
budgettilførsel på 5,4 mio. kr. i 2026 til myndighed og myndighedsbehandling i forbindelse med
sagen om den forventede udgiftsudvikling på de specialiserede områder (KMB 25.06.26 pkt. 6).
Den ekstraordinære opfølgning på de specialiserede områder i august viste dog en markant
forværring i prognosen, og dermed et forventet merforbrug på 16,2 mio. kr. på Udsatte børn
myndighed og myndighedsbehandling.
I en særskilt sag om håndteringen af denne udfordring blev det herefter besluttet at give
området en budgettilførsel på yderligere 16,2 mio. kr. i 2026 - dels finansieret af mindreforbrug
på øvrige specialiserede områder og dels finansieret af puljen til uforudsete udgifter (KMB
Det bemærkes dog, at der fortsat er usikkerhed omkring det forventede regnskab, selvom det er sent
på året, da få dyre sager kan ændre billedet.
Tandplejen har fået en budgettilførsel på 4,0 mio. kr. siden 1. budgetopfølgning, og forventer nu et
merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket således er udtryk for en lille tilsvarende forværring, som kan
henføres til etablering af nødvendige tekniske installationer (KMB 25.06.2026 pkt. 5).
Dagtilbud
Der forventes et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr., som vedrører følgende:
1,8 mio. kr. i forventet merforbrug på Demografi og tilknyttede poster
0,7 mio. kr. i forventet mindreforbrug på Dagtilbud
0,5 mio. kr. i forventet mindreforbrug på Fællesudgifter og puljer
0,2 mio. kr. i forventet merforbrug på Sundhedsplejen
I forhold til 1. budgetopfølgning er der en forværring på 1,5 mio. kr., som primært skyldes forventede
øgede udgifter til privatinstitutioner, køb og salg af institutionspladser og lavere forældrebetaling end
forventet.
Udvikling i det forventede regnskab vedr. § 83 på Dagtilbud
Den ekstraordinære opfølgning på de specialiserede områder i august viste et forventet mindreforbrug
på 1,0 mio. kr. på det specialiserede dagtilbudsområde, som primært kan henføres til at
dagtilbudsområdet i samarbejde med PPR har arbejdet målrettet efter en handleplan, der har sigte
mod at give børn og familier bedre tilbud tættere på almenområdet, øge de fagprofessionelle
kompetencer og styrke overgangen fra §83 til skole.
Det forventede mindreforbrug på 1,0 mio. kr. er blevet omprioriteret til håndtering af det forventede
merforbrug på Udsatte børn (KMB 03.09.26 pkt. 3).
Der forventes nu et merforbrug på 0,2 mio. kr. på specialområdet på dagtilbud (§83 tilbud), som
således er udtryk for en forværring på 0,2 mio. kr. siden den ekstraordinære opfølgning i august.
Refusion af særligt dyre enkeltsager
Refusion af særligt dyre enkeltsager skal registreres uden for servicerammen, og styres således
separat fra serviceudgifterne. Indtægterne ligger samlet under Økonomiudvalget, hvor der i
forbindelse med denne budgetopfølgning forventes merindtægter på 9,5 mio. kr. i refusion af særligt
dyre enkeltsager. De forventede merindtægter skal ses i lyset af, at der er givet tillægsbevillinger på
knap 70 mio. kr. til de specialiserede områder indenfor servicerammen i løbet af 2026 som følge af de
stigende udgifter primært på Social- og Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalgets
områder.
Indtægtsbudgettet vedr. Særligt dyre enkeltsager er allerede blevet hævet med 15 mio. kr. i
forbindelse med sagen om udfordringerne på de specialiserede områder i januar 2026. Der er siden
givet yderligere tillægsbevillinger primært til Udsatte børn, og der forventes på denne baggrund
yderligere merindtægter på den centrale refusionsordning.
Kommunernes samlede refusionsindtægter indgår i beregningen af bloktilskuddet.
Refusionsordningen er således finansieret af kommunerne selv og kan betragtes som en
mellemkommunal refusionsordning - En solidarisk og kollektiv foranstaltning, der beskytter den
enkelte kommunes økonomi, hvis den står med mange særligt dyre enkeltsager. Indtægterne kan
således ikke regnskabsteknisk og styringsmæssigt ses i sammenhæng med de serviceudgifter de
vedrører.
Strategisk ramme
Der er fastsat en række grundlæggende principper for kommunernes budgetopfølgning i den
kommunale styrelseslov, i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem for
kommuner, samt i ’principper for økonomistyring i Lyngby-Taarbæk Kommune’, der er udarbejdet for
at skabe de rette incitamenter i økonomistyringen i kommunen.
Økonomi
De samlede økonomiske konsekvenser af 2. budgetopfølgning fremgår af bilag 2.
Videre proces
Budgetopfølgningen på Børne- og Skoleudvalget område vil indgå i kommunens samlede opgørelse
af 2. budgetopfølgning, som forlægges Økonomiudvalget den 12. november 2026 med henblik på
godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 17. november 2026.
I forbindelse med regnskabet tages samlet stilling til overførsler til 2027 jf. Lyngby-Taarbæk
Kommunes principper for økonomistyring.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Børne- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.