Mere analog undervisning i folkeskolen - efter høring (Beslutning) (Genforelæggelse)

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at udvalget beslutter, hvilke modeller der skal arbejdes videre med.

Problemstilling

I juni 2026 blev der fremlagt en række modeller for øget anvendelse af analog undervisning i
folkeskolen (bilag). Børne- og Skoleudvalget besluttede på den baggrund at sende forslagene i
høring. Forvaltningen pegede ikke på en anbefalet model. På baggrund af de indkomne
høringssvar skal der nu tages stilling til, om forvaltningen skal arbejde videre med at
implementere en eller flere af de foreslåede modeller for at understøtte mere analog
undervisning på skoleområdet.

Løsninger

Forslagene har frem til den 8. juli 2026 været i høring hos skolebestyrelserne og i
Fælleselevrådet.
Forvaltningen har modtaget ni høringssvar fra følgende:
Skolebestyrelsen på Taarbæk Skole
Skolebestyrelsen på Trongårdsskolen
Skolebestyrelsen på Engelsborgskolen
Skolebestyrelsen på Lundtofte Skole
Skolebestyrelsen på Virum Skole
Skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen
Skolebestyrelsen på Fuglsanggårdsskolen
Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole
Skolebestyrelsen på Lindegårdsskolen
De modtagne høringssvar er vedlagt sagen i deres fulde længde. I det bilagte notat
"Opsamling på høringssvar" har forvaltningen tematiseret de input, der er modtaget, og tilføjet

bemærkninger hertil (jf. bilag).
Resumé af de indkomne høringssvar

Følgende fire modeller blev sendt i høring:
Nedskalere device-ratioen i indskolingen fra 1:4 (1 device til 4 elever) til 1:6 eller 1:8
(model 1)
Udskyde udlevering af digital enhed fra 5. klassetrin til 6. klassetrin eller 7. klasse (model
Øget brug af BYOD, hvor elever medbringer egen enhed (model 3)
Kapacitetsopbyggende aktiviteter (model 4)
De ni høringssvar peger på, at skolebestyrelserne generelt bakker op om intentionen om mere
analog undervisning og mindre uhensigtsmæssig skærmbrug. Der er dog væsentlig bekymring
for, at de fremlagte modeller i for høj grad kobler pædagogiske ambitioner med økonomiske
besparelser.
Model 1: Nedjustering af device-ratio i indskolingen fra 1:4 til 1:6 eller 1:8

Høringssvarene viser generel forståelse for at reducere skærmbrugen i de yngste klasser, hvor
undervisningen ofte allerede er overvejende analog. Flere vurderer, at en mere analog tilgang i
indskolingen kan understøtte koncentration, fordybelse og fællesskab. Samtidig peges der på
praktiske udfordringer ved en markant reduktion i antallet af digitale enheder, da nationale test,
trivselsmålinger og andre digitale aktiviteter fortsat forudsætter adgang til devices. Lave
device-ratioer vurderes desuden at kunne give organisatoriske eller logistiske vanskeligheder,
spildtid og manglende fleksibilitet. Der er derfor opbakning til en vis justering i indskolingen,
men med forbehold for, at adgangen til digitale enheder fortsat er tilstrækkelig.
Model 2: Senere udlevering af individuel digital enhed fra 5. klassetrin til 6. eller 7. klassetrin

Flere høringssvar bakker op om, at udlevering af egen digital enhed kan udskydes til 6. klasse,
hvis det sker som led i en pædagogisk ambition. Det fremhæves, at behovet for digitale
arbejdsformer stiger på mellemtrinnet og i udskolingen, og at eleverne gradvist skal opbygge
digitale kompetencer. Der er samtidig skepsis over for en udskydelse til 7. klasse, da det kan
gøre det vanskeligt at leve op til faglige krav, digitale prøver og forberedelsen til
ungdomsuddannelser. Flere peger også på, at en senere udlevering ikke nødvendigvis giver
de i høringsmaterialet fremlagte besparelser, da bestyrelserne ikke mener, at eleverne kan
genanvende pc'er i det omfang beregningerne lægger op til.
Model 3: Øget brug af BYOD, hvor elever medbringer egen enhed

Høringssvarene er overvejende kritiske over for en model, hvor elever medbringer egne
digitale enheder. Modellen vurderes at kunne skabe social og økonomisk ulighed og udfordre

princippet om, at det skal være gratis at gå i folkeskole. Der peges desuden på udfordringer
med it-sikkerhed, filtrering, GDPR, support og drift, hvis private enheder skal anvendes i
undervisningen. Flere anfører, at modellen ikke i sig selv vil føre til mere analog undervisning,
men snarere fremstår som en økonomisk løsning. Modellen vurderes af forvaltningen derfor at
have meget begrænset opbakning.
Model 4: Kapacitetsopbyggende aktiviteter

Model 4 fremstår som den model, der bedst imødekommer de hensyn, som høringssvarene er
mest positive overfor. Flere fremhæver behovet for en fælles politisk retning, der understøtter
mere analog undervisning, men samtidig giver lokalt handlerum til at vælge
undervisningsformer efter fag, klassetrin og elevgrupper. Der lægges vægt på, at omlægningen
bør følges af kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling og investeringer i tidssvarende
analoge læremidler. Modellen vurderes at give mulighed for en balanceret anvendelse af
analoge og digitale læremidler, hvor digital dannelse fortsat prioriteres.
Generelle bemærkninger fra skolebestyrelserne

Høringssvarene viser opbakning til intentionen om mere analog undervisning og mindre
uhensigtsmæssig skærmbrug. Samtidig fremhæves det, at udviklingen bør begrundes
pædagogisk og ikke økonomisk. Flere peger på, at en omlægning kræver investeringer i
tidssvarende analoge læremidler, kopiering, opbevaring og kompetenceudvikling af personalet,
som i de seneste 15 år har omstillet undervisningen til digitale læremidler. Der efterlyses derfor
et mere gennemarbejdet økonomisk grundlag for modellerne. Det bemærkes også, at elever
med særlige behov fortsat skal have adgang til digitale hjælpemidler, og at eleverne fortsat
skal understøttes i at opbygge digitale kompetencer til test, prøver, digital dannelse og videre
uddannelse. Forvaltningen bemærker, at det er indtænkt i forslaget, at elever med særlige
behov fortsat har adgang til digitale hjælpemidler.
Andre bemærkninger fra skolebestyrelserne

Flere høringssvar bemærker, at høringsperioden lå tæt på eller i sommerferien, hvilket
vanskeliggjorde en bred behandling af materialet. Der efterspørges mere tid og et mere belyst
beslutningsgrundlag, før der træffes beslutning om større ændringer. Enkelte udtrykker
interesse for pilotprojekter, hvis de bygger på frivillighed, tilstrækkelige ressourcer,
medarbejderinddragelse og lokal tilpasning. Samlet peges der på behovet for en fælles
kommunal retning for mere analog undervisning med mulighed for lokal tilpasning.
Opsamling

Høringssvarene peger samlet på, at kommunen bør arbejde videre med en balanceret model,
hvor analog undervisning styrkes gennem investeringer i tidssvarende fysiske/analoge
læremidler, kompetenceudvikling og fælles pædagogisk retning. Samtidig efterspørges der
mere tid og et mere belyst beslutningsgrundlag, herunder økonomien, før der træffes
beslutning.

Strategisk ramme

Folkeskoleloven og Styrelsesvedtægten for Lyngby-Taarbæk Kommune.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Tabellen viser forventeligt besparelsespotentiale fraregnet eventuelle investeringer,
eksempelvis indkøb af analoge læremidler.
Modeller forslag

Model 1: Nedskalering af device-ratio i
indskoling fra 1:4 til 1:8

Årlig
gennemsnitlig
besparelse i hele kr.

Varig? ja/nej

ja

ja

ja

ja

ja

Model 2A: Udskydelse af elevernes 1:1-adgang
til digitale enheder fra 5. klassetrin til 6.
klassetrin
Model 2B: Udskydelse af elevernes 1:1-adgang
til digitale enheder fra 5. klassetrin til 7.
klassetrin.
Model 3: Opskalering af, at flere elever end i
dag selv medbringer en digital enhed i 8.-9.
klasse.
Model 4: Kapacitetsopbyggende aktiviteter

Videre proces

Såfremt en eller flere af modellerne for mere analog undervisning besluttes politisk, vil
forvaltningen udarbejde en plan for proces og implementering af den eller de pågældende
modeller, herunder justering af den eksisterende struktur for udlevering af digitale enheder i
Lyngby-Taarbæk Kommune (beskrevet i bilag til Styrelsesvedtægten), hvis relevant.