Spring til indholdet
Lyngby-Taarbæk
Skift kommune
KøbenhavnLyngby-TaarbækAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Børne- og Skoleudvalget, Lyngby-Taarbæk

Opsamling sundhedsstrategien 2026

Kommunalbestyrelsen besluttede som en del af Budgetaftalen 2025-2028, at Sundhedsstrategien med tilhørende handleplan ophører med udgangen af 2026. Forvaltningen orienterer om erfaringer og resultater som følge af iværksatte indsatser fra handleplanen.

Ældre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Hvis det besluttes at overføre midler til de 6 prioriterede indsatser, orienteres de relevante enheder i forvaltningen, og økonomien flyttes ud som beskrevet i økonomiafsnittet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på ltk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at
1. der orienteres om evaluering af Sundhedsstrategiens handleplan 2024-2026,
2. indsatserne 1, 2, 6, 8, 10 og 11 fortsætter i 2027, og at de bevillingsmæssige ændringer
godkendes, jf. økonomiafsnit.

Problemstilling

Handleplanen for Sundhedsstrategien består af 14 indsatser:
1. Forebyggende indsats på almenområdet (E)
2. Understøttelse af far-barn-relationen (E)
3. Børn som pårørende
4. Sammen om trivsel i udskoling (E)
5. Inspirationskatalog til undervisere i grundskolen
6. Forebyggelse af alkohol (E)
7. Forebyggelse af tobak og andre nikotinprodukter
8. Supplerende seksualundervisning (E)
9. Forebyggende undervisning om stoffer
10. Temamøder for forældre til teenagere (E)

11. Mentorforløb til unge (E)
12. Tværgående udviklingsnetværk
13. Kompetenceudvikling af frivillige og kommunale aktører
14. Udvikling af lokale fællesskaber
Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. februar 2025 en plan for at understøtte igangværende
indsatser i handleplaner frem til udgangen af 2026. På møde den 14. marts 2024 i Forebyggelseog Socialudvalget blev forvaltningens oplæg til evaluering drøftet. Udvalget bemærkede, at det
skulle prioriteres at evaluere 7 enkelte indsatser mere i dybden og dermed ikke evaluere
samtlige indsatser. De 7 indsatser er markeret med (E) ovenfor. Ved indsats 4 har det ikke været
muligt at indhente data om evaluering. Evaluering af de 6 andre indsatser er beskrevet i
løsningsafsnittet.
Med Sundhedsreformen fra 2024 følger en folkesundhedslov. Lovgivningsarbejdet er på grund af
folketingsvalget i foråret 2026 blevet forsinket. Den nye lovgivning træder forventelig i kraft i
sommeren 2027. Det er en mulighed at videreføre udvalgte af de igangværende indsatser i
Som en del af beslutningen om ophør af Sundhedsstrategien blev også nedlagt en stilling som
tværgående projektleder. De frigivne midler blev allokeret til en styrket forebyggelse, og Ældreog Sundhedsudvalget prioriterede efterfølgende at styrke demensindsatsen, herunder særligt
med fokus på at støtte de pårørende. Demensindsatsen indgår ikke som en særskilt indsats i
handleplanen for Sundhedsstrategien. Evaluering af demensindsatsen fremgår af en særskilt
sag på indeværende dagsorden.

Løsninger

Forvaltningen har samlet op på resultater og erfaringer med indsatserne i handleplanen for
Sundhedsstrategien. Et samlet overblik over indsatserne er bilagt (bilag 1).
Indsats 1 i handleplanen: Forebyggende indsats på almenområdet

Formålet med indsatsen er at give fagmedarbejdere og forældre i dagtilbud og skoler viden og
specialpædagogiske redskaber til at håndtere trivselsudfordringer hos børn og unge. Der har
været afholdt 6 kurser for fagpersoner i "Forstå børn med autisme og ADHD", og 4 kurser i
"Udvikling og handleplaner". Der er ikke foretaget systematisk evaluering af effekten, men
fagpersoner har evalueret udbyttet af kurserne. 92 % af fagpersonerne vurderer at udbyttet har
været godt eller virkelig godt. Fagpersonerne fremhæver især, at kurserne bidrager til en fælles
forståelsesramme og et fælles vidensgrundlag. I skoleåret 2026/27 afholdes forældretilbuddet
"hvordan støtter jeg mit barn, når det bliver svært".
Indsats 2 i handleplanen: Understøttelse af far-barn-relationen

Der har i 2024-2026 været gennemført et gruppeforløb årligt i samarbejde mellem
sundhedsplejen og Familiecentret i Center for Social Indsats. På de 3 forløb har i alt 22 fædre
har deltaget. Efter hvert forløb er fædrenes udbytte af forløbet systematisk evalueret.

Evalueringen viser, at fædrene har oplevet tilbuddet som relevant og nødvendigt. Fædrene har
især fremhævet, at forløbet har bidraget til at skabe mere realistiske forventninger til dem selv,
øget deres forståelse for forældreskabets udfordringer, og givet dem et godt udbytte af at kunne
spejle sig i andre fædre. Som en del af indsatsen er der også etableret samarbejdet med BABA
(ordet for "far" på en lang række sprog), som er et tilbud under civilsamfundsorganisationen
Fonden for socialt ansvar, målrettet fædre. Sundhedsplejen henviser til BABA's tilbud, når det er
relevant.
Indsats 6 i handleplanen: Forebyggelse af alkohol

Formålet med indsatsen er at forebygge alkoholindtag blandt unge. Der er uddannet 6 lokale
ungeguider, som er blevet uddannet i at formidle viden og facilitere dialog mellem de unge og
deres forældre. Der er over 3 år afholdt dialogmøder hvert skoleår for elever og forældre på 7 af
kommunens skoler. I skoletiden er der faciliteret dialoger med elever klassevis, mens der samme
aften er faciliteret dialoger med forældre i samlet gruppe. I forlængelse af arrangementerne har
179 elever og 248 forældre svaret på en evaluering af dialogmøderne. Evalueringen viser, at 70
% af de unge oplever større styrke til at sige nej til alkohol, blandt andet fordi de gennem
dialogmøderne har fået ændret deres opfattelse af, hvor meget andre unge drikker.
Dialogmøderne har givet hovedparten af de unge ny viden om alkohols negative virkning på
kroppen. Det samme ses hos forældrene, hvor 82 % angiver, at de har fået ny viden om alkohol.
Et vigtigt resultat af indsatsen er, at 90 % af forældrene oplever, at de efter dialogmøderne har
fået inspiration til at tale med deres børn om alkohol. Det underbygges af, at 96 % af de unge
oplever, at forældrene har lyttet til deres holdning, og det billede går igen ved, at 98 % af
forældrene siger, at de kan anvende unges råd til forældrene. Forældrene tilkendegiver også, at
de oplever en øget dialog mellem forældrene i klassen om de unge og alkohol.
Indsats 8 i handleplanen: Supplerende seksualundervisning

Det har været et ønske fra skolernes side at supplere den obligatoriske seksualundervisning
med undervisning af ung-til-unge formidler, som har større viden om de emner, som unge er
optaget af, samt at ung-til-unge formidlere er mere i øjenhøjde med eleverne. Der er i
samarbejde med Sex og Samfund afholdt undervisningsforløb i 11 klasser i skoleåret 2024-2025
og i 9 klasser i skoleåret 2025-26. Evalueringen er foretaget af Sex og Samfund, og i skoleåret
2024-2025 har 62 svaret på evalueringen og i 2025-2026 har 44 elever svaret på evalueringen det vil sige at evalueringen bygger på besvarelser fra 106 elever i alt. Samlet set peger
evalueringen på et positiv udbytte af undervisningen. Ud af de 106 elever vurderer 89 %
undervisningen som god eller meget god. Ca. 87 % oplever at have lært noget nyt og over to
tredjedele af eleverne oplever, at undervisningen er anvendelig.
Indsats 10 i handleplanen: Temamøder for forældre til teenagere

Formålet er gennem temamøder at ruste forældre til at støtte deres teenagers trivsel og
sundhed. Der er over 3 år afholdt 6 temamøder. De seneste to møder har været afholdt i
samarbejde med Furesø og Rudersdal Kommuner samt Headspace Lyngby-Taarbæk med god
erfaring. Samlet har over 700 forældre deltaget i temamøderne. Der har især været stor
interesse for emner som digital dannelse og perfekthedskultur. Der har ikke været gennemført
spørgeskemaundersøgelse.

Indsats 11 i handleplanen: Mentorforløb til unge

Uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet er en beskyttende faktor i forhold til sundhed.
Formålet med indsatsen er at give et tilbud om håndholdt støtte i overgangen mellem grundskole
og ungdomsuddannelse til unge. Evalueringen viser, at i alt 57 unge har fået et mentorforløb, og
heraf er 88 % fortsat i uddannelse ved afslutning af forløbet. Ca. 5 % er i stedet for uddannelse
kommet i arbejde eller praktik. Det vil sige, at mentorstøtte bidrager til, at unge fortsætter i
uddannelse eller kommer videre efter frafaldstruede forløb.
Opsummering

De seks beskrevne indsatser, der er evalueret, er også de indsatser, som har vist sig at være
bedst forankret i driften. Da det konkrete indhold af folkesundhedsloven endnu er ukendt, og
sundhedsfremmemidlerne derfor ikke er allokeret til nye tværgående indsatser, foreslår
forvaltningen, at ovenstående indsatser understøttes i 2027 med samme beløb som tildelt i 2026.

Strategisk ramme

Den strategiske ramme er den tværgående Sundhedsstrategi 2020-2026. Medio 2027 kommer
en ny Folkesundhedslov som forpligter kommunerne til at arbejde systematisk og på tværs af
velfærdsområder med at styrke folkesundheden. Loven sætter rammerne for at kommunerne
kan fastlægge konkrete mål for indsatsen.

Økonomi

Sundhedsstrategien og den tilhørende handleplan ophører ved udgangen af 2026. Der er varigt
afsat 280.000 kr. årligt til aktiviteter under Sundhedsstrategien. På baggrund af forsinkelsen af
den kommende folkesundhedslov lægger forvaltningen op til, at seks af handleplanens 14
indsatser videreføres i 2027 inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Der er på landsplan afsat 250 mio. kr. årligt fra 2027 til at styrke kommunernes
forebyggelsesarbejde i forbindelse med den kommende folkesundhedslov. Det er endnu
uafklaret, hvordan midlerne udmøntes, og i hvilket omfang de videreførte indsatser vil være
omfattet af loven. De bevillingsmæssige ændringer er af mere teknisk karakter og har ingen
kassemæssig påvirkning.
Tabel til bevillingsmæssige ændringer:
t. kr. i 2026 p/l

Udvalg /
Aktivitetsområde

Varig?
ja/nej

Forebyggende indsats på Børne- og
Skoleudvalget / Skoler 0
almenområdet, PPR
og Klubber

Nej

Børne- og
Understøttelse af far-barnSkoleudvalget /
relationen, Sundhedsplejen
Dagtilbud

Nej

Social- og
Beskæftigelsesudvalget/ 0
Ungeindsats
Temamøder til forældre til Børne- og
teenagere,
Skoleudvalget / Skoler 0
Ungdomsskolen
og Klubber
Social- og
Mentorstøtte til unge,
Beskæftigelsesudvalget/ 0
Ungeenheden
Ungeindsats
Ældre- og
Sundhedscentret
Sundhedsudvalget /
Sundhed
I alt
Forebyggelse af
alkohol, Ungeenheden

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Note: Indsatsen vedrørende supplerende seksualundervisning er forankret i Sundhedscentret og
kræver derfor ingen bevillingsmæssige ændringer.

Videre proces

Hvis det besluttes at overføre midler til de 6 prioriterede indsatser, orienteres de relevante
enheder i forvaltningen, og økonomien flyttes ud som beskrevet i økonomiafsnittet. I forhold til
den kommende Folkesundhedslov, igangsætter Sundhedscentret medio 2027 forberedelserne til
implementering af loven. Prioritering af nye tværgående og systematiske indsatser fremlægges
politisk i slutningen af 2027 med henblik på opstart 1. januar 2028.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Børne- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.