Muligheder ved anvendelse af biofaktor

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at biofaktor drøftes som klima- og naturredskab sammenholdt med
øvrige redskaber, der støtter op om en grøn kommune i Kommuneplan 2025.

Problemstilling

På Byplanudvalgets møde 10. juni 2026 blev det på baggrund af anmodningssag fra
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti godkendt, at forvaltningen skulle udarbejde et
fagligt grundlag, der belyser mulighederne ved at indføre biofaktor, som udvalget kan tage
stilling til. Udvalget ønsker at drøfte muligheder, der ligger i at anvende biofaktor som et klimaog naturredskab i udviklingen af kommunen som grøn kommune.
Biofaktor

Biofaktor anvendes primært som et planlægningsredskab, hvor formålet er at sikre og øge
mængden af grønne elementer og bynatur, når der udvikles nye byområder eller sker
fortætning af eksisterende byer (bilag 1). Biofaktor er et tal, der fastlægger, hvor "grønt" et
areal er eller et fastsat mål for, hvor "grønt" et areal ønskes at blive i forhold til et afgrænset
områdes samlede areal. Biofaktor er således et mål for det fysiske omfang af grønne og blå
elementer.
Anvendelsen af biofaktor findes i forskellige udgaver og kan derfor have forskellige
udregningsmodeller og skalaer, men grundprincippet er det samme. Forvaltningen har valgt
herunder at vise en beregning på baggrund af et regneark udviklet af BUILD (tidligere Statens
Byggeforskningsinstitut, SBi).
Beregningsmodel

De forskellige typer af belægning og beplantning tildeles en værdi ud fra deres bidrag til
områdets grønne eller blå arealer. Skovområder opnår den højeste værdi, mens almindelige
græsarealer har en relativt lav værdi. Befæstede arealer som asfalt tildeles fx værdien nul.

Skemaet herunder viser en række arealer med tilhørende biofaktor-point. Kategorien "Krat og
buske over to meter (m²)" vil normalt dække over forskellige beplantningstyper og karakterer.
Skemaet udfyldes alene med det antal kvadratmeter, der findes af de forskellige arealtyper.
Både eksisterende beplantninger og ny beplantning kan tælles med. Den samlede biofaktor for
hele området udregnes ved, at størrelsen på de forskellige arealer ganges med deres
respektive biofaktor-point og derefter divideres med det samlede areal. Jo "grønnere" et areal
er, desto højere biofaktor vil det få.
Forvaltningen har udarbejdet et eksempel (bilag 2), der viser, at biofaktor som
planlægningsværktøj ikke i sig selv sikrer størrelsen af det grønne areal, kvaliteten eller
variationen af arter, men primært vægter omfanget og typen af grønne og blå elementer.
En parcelhushave med klippet græs (0,5), buske og hæk (0,5) opnår på det viste eksempel en
biofaktor på 0,3, mens den samme have med en relativ stor terrasse (0,0), naturgræs (1,0) og
hæk (0,5) opnår en biofaktor på 0,5.
På den viste måde er biofaktor kun et tal, som man kan omgå ved at anlægge naturgræs med
relativ høj biofaktor-point, for at skabe mulighed for fast belægning af en vis størrelse. En
større andel af fast belægning kan påvirke nedsivningsmulighederne negativt. Se endvidere
forvaltningens vurdering til sidst.
Basisarealer
Asfalt, fliser o.l. (m2)
Grusarealer, græsarmering. (m2)
Klippet græs/boldbaner (m2)
Krat og buske under to meter (m2)
Naturgræs (m2)
Krat og buske over to meter (m2).
Træ- og skovplantninger (m2)
Vandareal, ikke permanent
Søareal, permanent

Biofaktorpoint

Samlet udeareal (m2)
Biofaktor
Tillægsarealer
Tag- og facadebeplantning (m2)
Enkeltstående træers kroneareal (m2)
Regnvandsnedsivning fra belagt areal
Areal dækket af egen kompost (m2)

Biofaktor-tillæg
Biofaktor inkl. tillæg
Kilde: BUILD - Biofaktor 5.5 (.xlxs)
opdateret
Brugen af biofaktor

Nogle kommuner anvender biofaktor som planlægningsredskab, ofte med lokale tilpasninger.
Kommunerne fastsætter forskellige målsætninger og krav til den samlede biofaktorværdi i fx

nye byudviklingsområder og ved større byggeprojekter. Biofaktor kan derudover anvendes til at
måle før (baseline) og efter planlægning af ny bebyggelse for at sammenligne ændringerne før
og efter af det grønne og det blå i et område.
Ved en fastsættes af krav om biofaktor i lokalplaner, vil kravet først slå igennem, når
kommunen får en byggeansøgning. Her kan kommunens byggesagsafdeling stille krav om
overholdelse af biofaktor. Over tid kan en grundejer fx efter ibrugtagningstilladelse ændre
udearealerne, uden kommunen har kendskab til det, da det ikke kræver byggetilladelse fx at
øge arealet med belægninger i en villahave eller klippe naturgræs til en plæne i en større
bebyggelse. Det er således kun, hvis kommunen bliver gjort opmærksom på overtrædelse af
lokalplanens bestemmelser fx øget fast belægning eller slåning af græs, hvor der skulle være
naturgræs, at kommunen vil kræve lovliggørelse på baggrund af, at en ejendom ikke længere
lever op til krav om en fastsat biofaktor. Ligeledes er der ikke handlepligt forbundet med
lokalplaner, hvorfor ejere af eksisterende befæstede arealer i fx villaområder ikke kan forventes
at ændre disse på baggrund af en biofaktor fastlagt i en ny lokalplan.

Løsninger

Forvaltningen har undersøgt, hvordan andre kommuner anvender biofaktor som redskab i
planlægningen. Herunder gives desuden en redegørelse af de muligheder, kommunen allerede
har for at stille krav i lokalplaner med henblik på at understøtte en grøn udvikling af kommunen.
Eksempler fra andre kommuner

Gladsaxe Kommune satte i Kommuneplan 2021´s generelle rammer krav til biofaktor. Kravene
varierer afhængigt af områdets anvendelse. For eksempel stilles der krav om en biofaktor på
0,5 i boligområder og blot 0,3 i erhvervsområder, mens biofaktorværdien i øvrige områder
vurderes i de konkrete tilfælde.
Roskilde Kommune afprøver et nyt bæredygtighedsværktøj til brug i lokalplanlægningen.
Biofaktor indgår som ét af flere redskaber til at understøtte bæredygtig udvikling. Kommunens
målsætning er, at biofaktoren som udgangspunkt skal forbedres med minimum 10 pct. i forhold
til det eksisterende niveau. I områder med ingen, eller meget lav, biofaktor kan der i stedet
arbejdes med minimumskrav på 0,5 i byområder og 0,8 i landområder for at sikre et grønt
bundniveau i det enkelte projekt.
Odense Kommune fastsætter retningslinjer for grønne værdier (biofaktor) med varierende
minimumskrav afhængigt af anvendelse mv. Der stilles eksempelvis krav om en biofaktor på
0,4 for parcel- og rækkehuse, mens kravet for etageboligbebyggelse og erhvervsområder er
0,6. Kravene er således højere i områder med etageboliger og erhverv end i
parcelhusområder, hvilket er modsat den praksis, der anvendes i Gladsaxe Kommune.
Herudover stiller Odense Kommune krav om, at den fastsatte biofaktor for den enkelte matrikel
som minimum skal være opnået senest fem år efter, at der er meddelt ibrugtagningstilladelse til
bebyggelsen.
Af øvrige kommuner, der anvender biofaktor og som kan inspirere kan nævnes Middelfart,
Svendborg, Frederiksberg og Aarhus (bilag 3, side 16-23). Forvaltningen har på nuværende
tidspunkt ikke indhentet erfaringer herfra.

Krav i Kommuneplan 2025 og gældende lokalplaner, for at fremme en grøn kommune.

Krav i gældende Kommuneplan 2025:
Friarealer: Ved tæt-lav bebyggelse og etageboliger skal mindst 40 % af
bruttoetagearealet udlægges som friareal, mens der ved erhvervsbyggeri skal udlægges
mindst 10 %. Rammerne i lokalplaner skal sikre, at der ved ny bebyggelse etableres
tilstrækkelige arealer til opholds- og friarealer, som kan bidrage til øget grønt areal.
Ved udarbejdelse af lokalplaner skal der derudover foretages en vurdering af, hvordan en
række bæredygtighedshensyn kan indarbejdes i lokalplanlægningen - herunder tiltag, der
støtter op om en grøn kommune, fx krav om en varieret beplantning, krav om bedst
mulige vækstbetingelser til træer, udpegning af bevaringsværdig beplantning og udlæg af
arealer til nedsivning, grønne rabatter samt udlæg af størst mulige arealer forbeholdt vild
natur frem for faste belægninger (bilag 4).
Ovenstående generelle rammer blev indarbejdet i Kommuneplan 2025. Der er således få
erfaringer med kravene. De konkrete krav vil blive fastlagt i fremtidige lokalplaner.
Forvaltningen vurderer, at rammerne giver mulighed for at sikre grønne arealer og grønne
kvaliteter på et niveau, der i praksis svarer til de krav, som blandt andet Gladsaxe, Roskilde og
Odense Kommuner fastsætter ved brug af biofaktor.
Krav i gældende lokalplaner

I Lokalplan 302 for Kongevejen 79 og Kongevejen 83-85A (Classic Carhouse) understøttes
både omfanget af det grønne areal samt biodiversiteten med krav om et 9 m bredt
beplantningsbælte, hvor eksisterende beplantning suppleres med overvejende
hjemmehørende arter. Bestemmelsen indeholder forslag til forskellige hjemmehørende buske
og træer.
I Lokalplan 310 for Kongevejen 91-93 (udvidelse af Classic Carhouse) er fastlagt, at
beplantningen alene kan bestå af udvalgte arter for at understøtte biodiversitet.
Bestemmelserne i lokalplan 302 og 310 går videre end, hvad man kan med biofaktor, da der
stilles krav om særlige arter.
I Lokalplan 311 for Hvidegårdsparken, indgår bestemmelse om, at de grønne bælter langs
vejene skal bevares beplantet enten med græs eller med varieret bunddække af vilde blomster
og græsser. Bestemmelsen er understøttet af forslag til hjemmehørende arter. Der har været
tilslutning men også modstand mod "vild beplantning" hos borgerne i området. I Lokalplan 312
for Trongårdsparken udgik selvsamme mulighed efter indsigelser fra nogle af beboerne. I dette
tilfælde vil udvalget formentlig skulle dispensere fra et krav om biofaktor.
Lokalplanen 298 for et område syd for Lyngby Station (COWI's nye hovedsæde) giver
mulighed for, at den eksisterende terrænparkering midt i området kan omdannes til en grøn
bypark. Inden der kan udstedes ibrugtagningstilladelse til kontorbebyggelsen, skal byparken
være etableret. Dette eksempel viser, at kommunen allerede anvender planredskaber, der kan

sikre konkrete grønne kvaliteter uden brug af biofaktor.
Nogen af de ovenstående krav i kommune- og lokalplanlægningen er eller forventes at blive
udført i forbindelse med byggetilladelse og anlæg ved byudviklingsprojekter, mens fx
lokalplaner for villaområder ikke medfører handlepligt, men kun giver mulighed for en mere
grøn udvikling i området.
Det er således primært ved byudviklingsprojekter, at det at stille krav til fri- og opholdsarealer,
varieret beplantning eller fx en biofaktor giver den største effekt. Kommunen har allerede
gennem kommune- og lokalplanlægningen mulighed for at stille krav til grønne kvaliteter i disse
projekter, hvilket i praksis kan understøtte de samme formål som anvendelsen af biofaktor i
andre kommuner.
Forvaltningens samlede vurdering

Forvaltningen vurderer, at Lyngby-Taarbæk Kommune allerede gennem kommuneplanen,
lokalplanlægningen og kommunens øvrige strategier og politikker råder over
planlægningsredskaber, der kan understøtte de samme hensyn og formål, som biofaktor er
udviklet til at fremme. Det gælder blandt andet krav til friarealer, beplantning, grønne strukturer
og bæredygtighed samt målsætninger i kommunens arkitekturpolitik og træpolitik.
Forvaltningen vurderer dog på baggrund af de indhentede erfaringer fra andre kommuner, at
biofaktor kan bidrage til at understøtte en grøn kommune, men at redskabet i sig selv ikke
sikrer fx biodiversitet eller landskabelig kvalitet.
Forvaltningen vurderer derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er et fagligt behov for at
indføre biofaktor som et selvstændigt planlægningsredskab. Anvendelse af biofaktor vil
desuden medføre et øget ressourceforbrug til analyse, implementering, administration og
eventuelt drift, uden at det i sig selv sikrer de ønskede kvaliteter frem mod en grøn kommune.
Såfremt udvalget ønsker, at biofaktor skal indgå i planlægningen som et supplement til de
eksisterende redskaber, anbefaler forvaltningen, at redskabet forankres i kommuneplanens
generelle rammer og baseres på en nærmere analyse af kommunens eksisterende begrønning
i de forskellige anvendelsesområder og af i hvor høj grad og fx efter hvor mange år en given
biofaktor ønskes opnået.

Strategisk ramme

Nedenstående strategier og politikker har også fokus på at udvikle kommunen som en grøn
kommune, både i forhold til grønne områder, biodiversitet samt rekreative værdier.
Strategi for Lyngby-Taarbæk Kommune

Det nuværende strategiske arbejde i Kommunalbestyrelsen, der behandles i
kommunalbestyrelen i december, beskriver blandt andet følgende to tværgående emner:
Byudvikling samt Bæredygtighed og klimatilpasning
Derunder arbejdes der med følgende udvalgte pejlemærker - i udkast - i henholdsvis
Byplanudvalget og Teknik- og Miljøudvalget:

1. Kvalitet i arkitektur og bæredygtig byudvikling (Byplanudvalget)
Vi sikrer høj kvalitet i arkitektur og byrum, hvor nye byggerier indpasses i omgivelserne
og understøtter bæredygtighed, grønne byrum, lokal identitet og en helhedsorienteret
byudvikling, hvor eksisterende kvaliteter bevares.
2. Styrket natur, med særligt fokus på vandmiljøet (Teknik- og Miljøudvalget)
Vi skal have fokus på styrket natur og biodiversitet, et sundt vandmiljø for flere fisk og
planter, særligt fokus på Mølleåen og et tværgående samarbejde med nabokommuner
om fælles natur- og vandmiljøindsatser.
Der afholdes en workshop om strategien i Kommunalbestyrelsen 19. november 2026.
Træpolitik

Træer er vigtige for byens karakter, biodiversitet og rekreative værdier. Kommunen overvejer
hvilke typer af træer, der passer til sted og omgivelser, når kommunen planter (art, størrelse,
biodiversitet, allergi). Samtidigt vælges en bred vifte af hjemmehørende træarter for at
understøtte biodiversiteten.
Arkitekturpolitik

Et mål i arkitekturpolitikken lyder: Størst muligt grønt areal og biodiverse omgivelser ved
nybyggeri, i byrum og parker. For at støtte op om målet er en af handlingerne, at der sker
vejledning om beplantning mht. arter, biodiversitet m.m. og at friarealer, bynatur og
biodiversitet sikres i lokalplaner og at redskaber til måling af større grad af bæredygtighed
herunder også biodiversitet undersøges og anvendes.
Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum

Udviklingsstrategi 6: Et grønnere og mere biodiverst centrum. Udviklingsplanen peger på en
række virkemidler, herunder biofaktor, der kan bidrage til at understøtte ambitionen om et
grønnere bycentrum.

Økonomi

Drøftelsessagen har umiddelbart ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Ressourceforbrug ved implementering af biofaktor

Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt foretaget et estimat af ressourceforbrug ved
indførsel af biofaktor som redskab. Der er ikke afsat midler til implementering af biofaktor i det
netop afsluttede budgetforlig.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelse samt kommunalbestyrelsens nuværende strategiske
arbejde og kommende arbejde med den lovpligtige planstrategi kan emnet inddrages.