På dagsordenen 12. november, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk
Status på boligplacering af flygtninge
Med denne sag forelægges status på boligplacering af flygtninge, herunder fordrevne fra Ukraine, som opfølgning på Kommunalbestyrelsens behandling af emnet senest i oktober
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 12. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Forvaltningen arbejder fortsat med at sikre midlertidig indkvartering til alle de personer, som anvises til kommunen.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 12. november 2026. Du finder dem på ltk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen orienterer om status på boligplacering af flygtninge, herunder fordrevne fra
Ukraine.
Problemstilling
Siden februar 2022 har kommunen, foruden asylansøgere og kvoteflygtninge også modtaget
fordrevne fra Ukraine. Forvaltningen oplever fortsat et jævnt indtag af fordrevne fra Ukraine
samt enkelte kvoteflygtninge, hvilket presser indkvarteringskapaciteten i kommunen.
Siden 2022 har Udlændingestyrelsen behandle 83.911 ansøgninger vedr. ophold efter
ukrainesærloven. Lyngby-Taarbæks andel er ca. 1% af godkendte asylansøgninger. På
baggrund af de seneste udmeldinger fra Udlændingestyrelsen forventes det, at kommunen skal
modtage 48 personer pr. hver 5.000 ansøgninger. Der er på nuværende tidspunkt ledig
kapacitet til cirka 40 personer. Der er dog mulighed for etablering af yderligere kapacitet i
baghuset på Toftebæksvej 8, såfremt det skulle blive nødvendigt. Indretningen vil have
karakter af sovesale, da etagerne i baghuset er åbent plan.
Den på Kommunalbestyrelsen godkendte anvendelse af lejemål i udlejningsejendomme (okt.
2024) som indkvarteringskapacitet, sker i tæt sammenhæng med anvisning fra den
boligsociale liste. Som udgangspunkt anvendes boliger, som ikke kan anvendes til borgere på
den boligsociale liste, idet flere af de boliger, som kommunen får til anvisning, er for dyre for
enlige borgere på kontanthjælp. De kan derimod tages i brug til midlertidig indkvartering af
fordrevne, idet de kan være flere voksne om at dele lejlighederne.
En andel af de indkvarterede flygtninge samt fordrevne fra Ukraine, er enlige ældre/ personer
med handicap uden udsigt til at komme i arbejde. Denne målgruppe har, selv ved boliger til
meget lav husleje, ikke råd til egen bolig, hvorfor der p.t. er ca. 20 personer, der forventeligt vil
skulle fortsætte i midlertidig indkvartering. Dette tal vil forventeligt stige i takt med, at nye
flygtninge tildeles Lyngby-Taarbæk Kommune som opholdskommune, idet forvaltningen
oplever, at der kommer flere ældre flygtninge og flere med handicap, som forventeligt ikke kan
komme i beskæftigelse..
Oversigt over flygtninge inkl. fordrevne fra Ukraine i kommunale midlertidige indkvarteringer:
Lundtofteparken (6 store lejligheder):
23 personer
Furesøvej 165:
4 personer
Lundtoftevej 51B:
4 personer
Chr. X's Allé 95A: (handicapvenlige boliger)
3 personer
Melagervej 3, st. tv.:(anvendes til sygdomsramt)
1 person
Virumvej 121:
6 personer
Sorgenfrivej 21:
14 personer
Buddingevej 39:
6 personer
Grønnevej 248:
8 personer
Jernbanepladsen 22:
30 personer
Toftebæksvej 8:
22 personer
I alt er der aktuelt indkvarteret 121 personer i midlertidige indkvarteringer - heraf 100 fordrevne
fra Ukraine og 21 andre flygtninge.
Løsninger
I 2026 (pr 4.10) har kommunen modtaget 100 fordrevne fra Ukraine, 83 voksne og 17 børn.
I 2026 (pr 4.10) har kommunen modtaget 17 flygtninge 7 voksne og 10 børn fra andre lande.
Lyngby Taarbæk Kommune har frem til 04.10.2026 modtaget i alt 700 fordrevne fra Ukraine,
hvoraf 100 er midlertidig boligplaceret i de kommunale indkvarteringsejendomme - jfr.
ovennævnte opgørelse.
Opholdstilladelse efter særloven er gyldig frem til marts 2028.
Modtagne flygtninge/andre og fordrevne fra Ukraine fordeler sig således:
Indkvartering midlertidig :
antal i Antal
alt
Indkvarterede i midlertidig kommunal
indkvartering: Fordrevne fra Ukraine
Indkvarterede i midlertidig kommunal
indkvartering:, (kvoteflygtninge,
asylansøgere og lignende) 2026
Permanent bolig:
Fordrevne fra Ukraine ( voksne, børn og
unge) i alt 2022-2026. Flyttet i egen bolig, 276
anvist af kommunen i alt 2022-2026
Andre (kvoteflygtninge, asylansøgere og
lignende) Flyttet i egen bolig, (anvist af 2
kommunen) 2026
Privat indkvartering, Fordrevne fra
Ukraine (tallet forbundet med en vis
usikkerhed)
Udrejst af Danmark, fordrevne fra
Ukraine
Opholder i anden kommuner pga. diverse
forhold ( job, studie, bolig m.m.),
fordrevne fra Ukraine
Andet (afgået ved døden mv.) Fordrevne
fra Ukraine.
I alt
Forventning om nyt lovforslag vedr. fordrevne fra Ukraine (Oktober 2026):
Regeringen forventes at vedtage yderligere markante stramninger, i form af udelukkelse af
personer fra mindre krigsramte områder, unge mænd for alene ophold frem til de fylder 23 år,
med mindre de er fritaget for militærtjeneste, samt arbejdspligt:
Pr. oktober 2026 er 84% af de jobparate ukrainere i Lyngby-Taarbæk Kommune i arbejde.
Forvaltningen vender tilbage med en særskilt sag, når lovforslaget om stramninger er endelig
godkend, idet det forventeligt vil medføre behov for ressourcer på beskæftigelsesindsatsen,
blandt andet ift. t indførelse af arbejdspligt.
Strategisk ramme
Boligplacering af flygtninge og fordrevne fra Ukraine sker med henvisning til integrationsloven.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
Videre proces
Forvaltningen arbejder fortsat med at sikre midlertidig indkvartering til alle de personer, som
anvises til kommunen. Flygtninge og deres familier, der kommer i beskæftigelse, vil hurtigst
muligt blive anvist en permanent bolig i kommunen, idet individuel bolig understøtter
integrationsprocessen og samtidig frigør kapacitet i de midlertidige indkvarteringsfaciliteter.
Forvaltningen vender tilbage med en sag vedr. de seneste 2 lovforslag hhv. forlængelse af den
nuværende særlov for fordrevne fra Ukraine, samt stramning af lovforslaget i form af at
personer fra mindre krigsramte områder ikke får tildelt ophold, at unge mænd under 23 år,
alene får ophold frem til de fylder 23 år, med mindre de er fritaget for militærtjeneste, herunder
at alle Ukrainske flygtninge i lighed med øvrige flygtninge har arbejdspligt.
Som led i boligplacering af flygtninge er boligerne i Rævehøjparken i et begrænset omfang
udlejet tidsbegrænset i en 5-årig periode til flygtninge – typisk enlige kvinder med børn. Nogle
af disse lejemål udløber i sommeren 2028 og løbende derefter. Forvaltningen vender tilbage
med en særskilt sag omkring evt. forlængelse af lejemålene ved udløb, eller boliganvisning til
anden bolig i kommunen, såfremt krigen ikke er afsluttet inden udløb af lejeaftalerne.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 12. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.