Besluttet 19. oktober, Skoleudvalget, Middelfart
Organisering af Dansk som andetsprog (DSA) i Middelfart Kommune
Udvalget tager orienteringen til efterretning, og ønsker en midtvejsstatus i foråret 2027, og selve evalueringen i foråret 2028.
Kort fortalt
- Hvem
- Skoleudvalget, Middelfart Kommune
- Hvornår
- Mandag 19. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget tager orienteringen til efterretning, og ønsker en midtvejsstatus i foråret 2027, og selve evalueringen i foråret 2028. Præsentation Sagen omhandler orientering om status på implementering af den ny organisering af basisundervisning i dansk som andetsprog samt orientering om, at evaluering af organiseringen udsættes til foråret 2028. Forvaltningen indstiller At udvalget tager orientering om status til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Skoleudvalget fik i august 2025 en orientering om den fremtidige organisering af undervisning i
dansk som andetsprog (DSA) i Middelfart Kommune gældende fra skoleåret 2026/2027.
Byrådet vedtog i september 2025 på den baggrund principper for tildeling af ressourcer til
dansk som andetsprog gældende fra skoleåret 2026/2027.
Status
Fra skoleåret 2026/2027 er den nye organisering af basisundervisning for 0.-6. klassetrin i
dansk som andetsprog trådt i kraft. Basisundervisning for 0.-6. klassetrin gennemføres på to
skoler - Nørre Aaby og Vestre Skoler. Basisundervisning gives til nytilkomne elever med andet
modersmål end dansk, hvor det er vurderet at eleven ikke har et tilstrækkeligt dansk sprog til at
kunne deltage i den almene undervisning i folkeskolen. Basisundervisning gives i op til 2 år.
Eleven modtager basisundervisning to dage om ugen på basisskolen. Resten af ugen
undervises eleverne i deres stamklasse på den lokale distriktsskole.
Med den nye organisering er der i dag oprettet to basishold pr. basisskole:
Hold 1 målrettet 0.-3. klassetrin
Hold 2 målrettet 4.-6. klassetrin
Jf. lovgivningen må der maksimalt være 7 elever pr. hold. Aktuelt har Vestre Skole og Nørre
Aaby Skole i alt 25 elever indskrevet til basisundervisning tilsammen. Med nuværende
holddannelse er der aktuelt 3 ledige pladser tilsammen på hold 1 for 0.- 3. klassetrin.
Ungdomsskolen varetager basisundervisning i dansk som andetsprog for elever på 7.9./10. klassetrin. Eleven modtager basisundervisning én dag om ugen, og følger undervisning
på distriktsskolen øvrige hverdage. Ungdomsskolen har aktuelt et hold med 9 elever.
Evaluering
Organiseringen evalueres efter 1 års fuldt virke. For at opnå tilstrækkelig tid og erfaringer med
den nye organisering af basisundervisning på 0.-6. klassetrin gennemfører forvaltningen
evalueringen ultimo 2027. Udvalget præsenteres for evalueringsresultatet i foråret 2028.
Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter evt. behov for en midtvejsstatus i foråret 2027.
Økonomi
Byrådet har afsat en formålsbestemt budgettildeling til varetagelse af dansk som
andetsprog på 2.213.159 kr. (i 2027 priser), der tildeles som en integreret del af den
samlede ressourcetildeling.
Med ressourcetildelingen tildeles Nørre Aaby Skole og Vestre Skole 775.000 kr. pr. skole
til løn, materialer og vikardækning til varetagelse af al basisundervisning i Middelfart
Kommune på 0. - 6. klassetrin.
Den resterende del af budgettildelingen fordeles mellem alle folkeskoler til varetagelse af
supplerende undervisning for 0.-9. klassetrin på egen skole, og tildeles skolerne ud fra
faktisk indmeldte elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog
Ungdomsskolens budget til undervisning i dansk som andetsprog for 7.-9/10. klassetrin er
på 427.000 kr. som en integreret del af Ungdomsskolens samlede økonomiske ramme.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet hertil.
Beslutning
Udvalget tager orienteringen til efterretning, og ønsker en midtvejsstatus i foråret 2027,
og selve evalueringen i foråret 2028.
Præsentation
Sagen omhandler orientering om status på implementering af den ny organisering af
basisundervisning i dansk som andetsprog samt orientering om, at evaluering af
organiseringen udsættes til foråret 2028.
Forvaltningen indstiller
At udvalget tager orientering om status til efterretning.
At udvalget tager til orientering, at evaluering af organiseringen af basisundervisning i
dansk som andetsprog præsenteres for udvalget i foråret 2028.
At udvalget drøfter behovet for evt. midtvejsstatus i foråret 2027.
Kilde: Middelfart Kommune, Skoleudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.