Spring til indholdet
Middelfart
Skift kommune
KøbenhavnMiddelfartAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Skoleudvalget, Middelfart

3. budgetopfølgning pr. 31. oktober 2026 for Skoleudvalget

Hovedkonklusion: På Skoleudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på driften på 5,5 mio. kr. Underliggende ses et mindreforbrug på den centrale budgetramme på 5,1 mio. kr. og et mindreforbrug på skolernes decentrale ramme på 0,4 mio. kr.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Skoleudvalget, Middelfart Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på middelfart.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Hovedkonklusion:
På Skoleudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på driften på 5,5 mio. kr.
Underliggende ses et mindreforbrug på den centrale budgetramme på 5,1 mio. kr. og et
mindreforbrug på skolernes decentrale ramme på 0,4 mio. kr.
På den centrale ramme bæres mindreforbruget især af mindreudgifter til specialundervisning,
mindreudgifter til afregning af statsbidrag for efterskoler, privatskoler mv. og lavere centrale
udgifter til SFO, herunder fripladstilskud.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at store dele af det overskud, der tegner sig ved 3.
budgetopfølgning, er disponeret til anlægsprojekter og til styrkelse af myndighedsopgaven mv.
Skolernes decentrale budgetramme:
Det overordnede billede er, at skolerne holder snuden i sporet i forhold til både at arbejde ind i
de politisk vedtagne handleplaner for underskudsafvikling og samtidig at arbejde på, at flere
elever kommer med i fællesskaberne på almenområdet.
Skolerne er i gang med en omstilling til en mere inkluderende praksis. For nuværende kommer
det positivt til udtryk i budgetopfølgningen som følge af mindre segregering og dermed bedre
balance mellem budgettet til pladskøb og de faktiske udgifter.
Som eksempel kan det nævnes, at Hyllehøjskolen, for første gang siden takstafregningen blev
indført, nu har lavere udgifter til pladskøb end segregeringsbudgettet. Det skal ses i forhold til,
at skolen havde et udgangspunkt, hvor udgifterne til pladskøb lå 3,5 mio. kr. over det
budgetlagte niveau. Den positive udvikling på Hyllehøjskolen indebærer, at skolen nu er
kommet ind i en ”positiv spiral”, hvor skolen har et større råderum til tolærerordninger,
støtteindsatser i de enkelte klasser og mellemformer og samtidig har fået mere tryghed
omkring økonomien.
Der er dog en opmærksomhed på, at de manglende pladskøb også kan være et resultat af, at
kapaciteten i særligt Karlsvognen og Heldagsklasserne er udfordret. Udbredelsen af de

såkaldte ”mellemformer” kan give et mørketal eller en forsinket økonomisk effekt, hvis der i
praksis bliver tale om en forsinket segregering. Skoleafdelingen vil sideløbende udvikle en
vejledningskapacitet, der sikrer adgangen til de relevante kompetencer decentralt.
På Anna Trolles Skole, som har været væsentligt udfordret på balancen, tegner det til budgetoverholdelse, mens Østre Skole forventer at afvikle gæld som planlagt.
For så vidt angår de øvrige skoler, er der god balance på driften. Flere skoler planlægger at
bruge noget af det decentralt opsparede overskud til at indkøbe materialer og udvikle skolernes
læringsmiljøer. Det gælder fx Lillebæltskolen, som ved denne budgetopfølgning ønsker at
anvende/reservere 1,0 mio. kr. af det opsparede overskud til lokaleindretning, så skolen – også
indretningsmæssigt – kan komme i mål med den nye samlingssal.
I heldagsklasserne pågår der i øjeblikket et intensivt arbejde med at få skabt nogle nye og
bedre rammer omkring skolen. Rammer, som både sikrer god trivsel og læring hos eleverne og
et godt arbejdsmiljø for lærerne. De hermed forbundne omstruktureringsomkostninger, som
forventes at beløbe sig til 3,6 mio. kr. på driften i 2026, er indregnet i den centrale
budgetramme.
Det centrale budgetområde:
Under posten ”fællesudgifter og indtægter” forventes der at blive realiseret merudgif-ter på 1,3
mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, som bl.a. skyldes periodefor-skydninger i
projektregnskaber og mellemkommunale afregninger.
PPR forventer et merforbrug på 1,6 mio. kr. Merforbruget er et resultat af, at der inden for
skoleområdets ramme er gennemført en midlertidig opnormering. Derudover er der igangsat
en række indsatser omkring lettilgængelige behandlingstilbud, som finansieres af
midtvejsreguleringen af tilskud og udligning.
På det centrale budget til SFO forventes et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. Mindreforbruget på
SFO-området har primært baggrund i, at udgifterne til regulering af skolernes budgetter til tidlig
SFO tegner til at blive lavere end budgetlagt.
På kørselsområdet forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. Merforbruget har bl.a. baggrund i
generelt stigende priser på elevbefordring, men skyldes også en praksisændring, som betyder,
at udgifter, der tidligere blev afholdt af børne- og familieafdelingen efter serviceloven, nu
afholdes på skoleområdet efter folkeskoleloven.
På specialundervisningsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Udgifterne
til elevbetalinger til Skrillingeskolen forventes at ligge lidt over det budget-lagte niveau, mens
udgifterne til pladskøb i andre kommuner ligger på et forholdsvist lavt niveau i forhold til
tidligere år. Skoleområdet er kommet langt i forhold til at hjemtage elever fra andre kommuner
til egne specialundervisningstilbud. Det er lagt til grund i budgetopfølgningen, at de sparede
udgifter til pladskøb i andre kommuner fuldt og helt finansierer de ekstraordinære indsatser i
forhold til om- og restruktureringen af heldagsklasserne. Med andre ord er den skole, som
Heldagsklasserne er og fremadrettet måtte blive placeret under, friholdt fra byrden.

Der forventes et samlet mindreforbrug på 4,0 mio. kr. til afregning af statsbidrag til privat- og
efterskoler. Mindreforbruget afspejler, at færre elever end forventet har valgt at tage 9. eller 10.
skoleår på efterskole, samtidig med at færre har valgt private skoletilbud i skoleåret
Anlæg:
Ved 3. budgetopfølgning forventes alle anlægsprojekter at kunne gennemføres indenfor den
afsatte budgetramme.
Lillebæltskolen ønsker at anvende 1,000 mio. kr. af skolens opsparede overskud til
lokaleindretning i forlængelse af til- og ombygningen af skolen. Dette retter sig først og
fremmest mod indregning af den nye samlingssal.
Ejby Skole ønsker at anvende 0,350 mio. kr. af det opsparede overskud på at forbedre det
fysiske læringsmiljø på skolen.

Økonomi

Ved denne budgetopfølgning søges om følgende bevillinger til drift og anlæg.
Drift:
Indenfor rammerne af Erasmussamarbejdet søges om en bevilling på 1,116 mio. kr. over
3 år til Erasmus Compass projektet. Projektet er 100% finansieret af EU-tilskud.
Der søges derudover indenfor rammerne af den 10-årige psykiatriplan om 0,772 mio. kr.
til lettilgængelige psykiatritilbud til børn og unge. Opgaven varetages af PPR og er
finansieret af midtvejsreguleringen af tilskud og udligning.
Anlæg:
Lillebæltskolen ønsker at anvende 1,000 mio. kr. af skolens opsparede overskud til lokaleindretning i
forlængelse af til- og ombygningen af skolen. Dette retter sig først og fremmest mod indregning af den nye
samlingssal.

Derudover ønsker Ejby Skole at anvende 0,350 mio. kr. af det opsparede overskud på at forbedre det
fysiske læringsmiljø på skolen.

Høring
Ingen høring af ældrerådet og handicaprådet.

Klima & bæredygtighed
Ingen særlige aspekter i relation til klima og bæredygtighed.

Behandlingsplan:
Skoleudvalget 11. november 2026
(Herefter indgår udvalgets opfølgning i den sammenskrevne budgetopfølgning, som
oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet)

Kilde: Middelfart Kommune, Skoleudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.