Spring til indholdet
Middelfart
Skift kommune
KøbenhavnMiddelfartAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Børn- Kultur og Fritidsudvalget, Middelfart

Orientering om sagsbehandling ved anbringelser af børn

Rigsrevisionens beretning viser, at 69 pct. af de undersøgte anbringelsessager i 2024 indeholdt ét eller flere tilfælde, hvor lovkrav til sagsbehandlingen ikke var overholdt.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børn- Kultur og Fritidsudvalget, Middelfart Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på middelfart.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Rigsrevisionens beretning viser, at 69 pct. af de undersøgte anbringelsessager i 2024
indeholdt ét eller flere tilfælde, hvor lovkrav til sagsbehandlingen ikke var overholdt. Social- og
Boligministeren indskærper derfor, at kommunerne skal overholde alle proceskrav i Barnets lov
og de generelle forvaltningsretlige regler. Derudover fremhæves betydningen af korrekt
registrering og dokumentation, blandt andet fordi manglende opfyldelse af lovkrav kan have
betydning for statsrefusion.
En stor del af landets kommuner, herunder Middelfart Kommune, har afgivet høringssvar til
Rigsrevisionens beretning. Kommunerne har blandt andet peget på, at Rigsrevisionens
opgørelsesmetode ikke i alle tilfælde afspejler den kommunale praksis og kan medføre, at
forhold registreres som lovbrud, selvom der i praksis er tale om fejl eller mangler af mere
teknisk eller registreringsmæssig karakter. Dette skal ses i sammenhæng med, at
kommunernes lokale ledelsestilsyn på området generelt viser et væsentligt lavere omfang af
fejl.
Middelfart Kommune fører et risikobaseret ledelsestilsyn med sagsbehandlingen i
Familieafdelingen. De faglige ledere gennemfører kvartalsvist ledelsestilsyn med
udgangspunkt i risikovurderinger og rådgivernes sagsstammer. Derudover gennemføres
sagsgennemgang af den enkelte rådgivers samlede sagsstamme to gange årligt. Alle sager i
Familieafdelingen gennemgås dermed løbende.
Det lokale ledelsestilsyn i Middelfart Kommune viser et begrænset antal fejl og mangler. De
konstaterede fejl vedrører i overvejende grad teknikaliteter og registreringsforhold i systemet.
Ledelsestilsynet anvendes samtidig til at identificere fejl og mangler samt følge op på kvalitet
og ensartethed i sagsbehandlingen. Fokusområderne tilpasses løbende på baggrund af
identificerede fejl og risici.

Økonomi

Ikke relevant.

Høring
Ingen høring af Handicap- og Ældrerådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.

Kilde: Middelfart Kommune, Børn- Kultur og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.