Spring til indholdet
Middelfart
Skift kommune
KøbenhavnMiddelfartAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Teknisk Udvalg, Middelfart

Brugsretsaftale for areal til Middelfart Sejlforening

Middelfart Kommune har på baggrund af en anmodning fra Middelfart Sejlforening udarbejdet en brugsretsaftale for kommunens areal beliggende på matr.nr. 46c Middelfart Markjorder, Havnegade 139, 5500 Middelfart.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Teknisk Udvalg, Middelfart Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på middelfart.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Middelfart Kommune har på baggrund af en anmodning fra Middelfart Sejlforening udarbejdet
en brugsretsaftale for kommunens areal beliggende på matr.nr. 46c Middelfart Markjorder,
Havnegade 139, 5500 Middelfart. Aftalen erstatter den hidtidige aftale af 2. juli 1954 mellem
den daværende Middelfart Kommune og Middelfart Sejlforening.
Brugsretten omfatter anvendelse af arealet til aktiviteter med tilknytning til sejlforeningens virke,
herunder vinteropbevaring af sejlbåde. Brugsretten er vederlagsfri, og sejlforeningen afholder
selv alle udgifter til drift og vedligeholdelse.
Aftalen løber til den 31. december 2036. Sejlforeningen kan opsige aftalen med 3 måneders
varsel, mens kommunen efter aftalens udløb eller tidligere, hvis kommunen får behov for
arealet, kan opsige aftalen med 6 måneders varsel efter dialog med sejlforeningen.
Om sommeren har Middelfart Kommune råderet over arealet til f.eks. parkering.
Arealet forventes på sigt at skulle anvendes til andet formål, med baggrund i at Gl. Havn er
udpeget som Maritim kulturhavn.
Ved aftalens ophør skal arealet som udgangspunkt ryddeliggøres efter kommunens anvisning.
Aftalen indeholder endvidere bestemmelser om vedligeholdelse, offentlig adgang til arealet,
parkering, strandbeskyttelse samt misligholdelse.

Økonomi

Ingen.

Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed
Sejlforeningens aktiviteter er med til at understøtte brugen af naturen ved deres sejladser og
derved også en bæredygtig interesse.

Sagens forløb
31/08/2026 Teknisk Udvalg
Udsat

Kilde: Middelfart Kommune, Teknisk Udvalg, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.