Besluttet 2. november, Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved
Godkendelse af udkast til ny partnerskabsaftale med Frivilligcenter Næstved fra 2027
Politisk behandling Ældre- og Omsorgsudvalget (godkender), 02.11.2026 Nuværende partnerskabsaftale mellem Frivilligcenter Næstved og Næstved Kommune udløber 31. december 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Ældre- og Omsorgsudvalget, 02.11.2026 Ad. 1: Godkendt Ad. 2: Godkendt Ad. 3: Godkendt Mikkel Lerrin Schannong (F) stemmer imod pkt. 1-3, da han ikke kan støtte indstillingspunkterne, fordi en toårig aftale giver for usikre rammer for en fast samarbejdspartner. Opgaven vedrørende gældsrådgivningen bør fremgå tydeligere som en opgave, Frivilligcenteret har påtaget sig, og ikke i et samarbejde med kommunen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget godkender udkast til ny partnerskabsaftale med Frivilligcenter Næstved for
perioden 2027-2028 med administrationens anbefalinger i forhold til uenighedspunkter, således at:
1. Frivilligcentret får det administrative ansvar for Frivilligkonferencen
2. Frivilligcentret får det administrative ansvar for Det Tværgående Dialogmøde
3. Partnerskabsaftalens løbetid bliver 2 år.
Sagsfremstilling
Med udgangspunkt i temadrøftelse på Ældre- og Omsorgsudvalgets møde 24.08.2026 og dialog med Frivilligcenter
Næstved har Administrationen udarbejdet udkast til ny partnerskabsaftale mellem Frivilligcenter Næstved og Næstved
Kommune til godkendelse i Udvalget (bilag 1 og 2: Ny partnerskabsaftale NK-FC 2027-2028, Ny partnerskabsaftale med
korrektur, og Frivilligcentrets kommentarer til aftaleudkastet).
Grundlæggende har både Frivilligcentret og Administrationen været tilfredse med den gældende partnerskabsaftale. I
den version af aftaleudkastet, der har synlige korrekturer, er der dog rettelser og tilføjelser (bilag: Ny partnerskabsaftale
med korrektur). Det meste skyldes dels opstramninger med henblik på at skabe overskuelighed og mere læsevenlige,
letforståelige og ordrette formuleringer, dels opdateringer af partsnavne, datoer og økonomi. Derudover er der enkelte
større ændringer.
Fælles vision om at få flere med i frivillige fællesskaber - men hvor mange opgaver?
Frivilligcentret er en vigtig partner i Kommunens samarbejde med Civilsamfundet, fordi Frivilligcentret både selv er med
til og understøtter mange civile aktører, der løser opgaver, som det offentlige ikke formår. Af hensyn til tydelighed er den
nye aftale tilføjet den række opgaver, som Frivilligcentret løser ud over deres primære opgaver, og som understøtter
Kommunens vision om at få flere med i frivillige fællesskaber (bilag 3: Ny partnerskabsaftale NK-FC 2027-2028, § 5,
afsnittet 'Opgaver i samarbejde mellem Frivilligcenter Næstved og Næstved Kommune').
I forbindelse med valget af de opgaver, som er ud over Frivilligcentrets primære opgaver, er Frivilligcentrets hidtidige
sekretærfunktion for Næstved Frivilligråd skrevet ud af aftalen (bilag 3: Ny partnerskabsaftale NK-FC 2027-2028, § 5,
afsnittet 'Frivilligcenter Næstved udfylder sin rolle bl.a. ved at:'). I stedet er administration af Trelleborg Fondens Pris til
det Frivillige Sociale Arbejde skrevet ind.
I listen over de opgaver, som er ud over Frivilligcentrets primære opgaver, er der desuden indskrevet yderligere 2
opgaver, som der dog er uenighed om (bilag 4: Uenighedsbilag). Det er Administrationens opfattelse, at Frivilligcentret
med Kommunens merbevilling på 500.000 kr. årligt fra 2026 kan varetage de opgaver, der er skrevet ind i
aftaleudkastet.
Hvor lang løbetid skal partnerskabsaftalen have?
I aftaleudkastets § 8 er der indskrevet en løbetid på 2 år, men der er uenighed om, hvor lang partnerskabsaftalens
løbetid skal være (bilag 4: Uenighedsbilag). Administrationen anbefaler en 2-årig aftale for at give et kommende udvalg
mulighed for at sætte sit præg på en aftale, der kommer til at virke i deres udvalgsperiode, og for at skabe bedre
opsigelsesvilkår set i lyset af Næstved Kommunes generelle økonomiske situation. Aftalen kan fortsætte uændret, hvis
der ikke er behov for ændringer til en ny periode.
Imødekommenhed på opsigelsesvarsel
Det normale opsigelsesvarsel i tilsvarende aftaler er 6 måneder. Næstved Kommune har dog hidtil imødekommet
Frivilligcentrets ønske om 12 måneders opsigelsesvarsel af hensyn til ansættelseskontrakter og andre aftaler. I udkastet
til ny partnerskabsaftale er opsigelsesvarslet på 12 måneder. Administrationen indstiller, at
Udvalget fortsat imødekommer dette ønske.
Stabilt økonomisk grundlag
Ifølge aftaleudkastet videreføres aftalens økonomi på det nuværende niveau med årlige pris- og lønfremskrivninger.
Dialog og inddragelse
I processen med udarbejdelsen af den nye partnerskabsaftale har Administrationen holdt dialogmøde med
Frivilligcentret, og udkast til aftalen har været til kommentering i Frivilligcentrets bestyrelse. Frivilligcentrets bidrag er
indarbejdet enten i selve aftaleudkastet, eller i nærværende sagsfremstilling og tilhørende bilag.
Forhandlingerne mellem Frivilligcentret og Administrationen har været konstruktiv, og Frivilligcentrets bestyrelse bakker
op om aftaleudkastet.
Økonomi
Administrationen har ikke yderligere bemærkninger.
Beslutning
Ældre- og Omsorgsudvalget, 02.11.2026
Ad. 1: Godkendt
Ad. 2: Godkendt
Ad. 3: Godkendt
Mikkel Lerrin Schannong (F) stemmer imod pkt. 1-3, da han ikke kan støtte indstillingspunkterne, fordi en toårig
aftale giver for usikre rammer for en fast samarbejdspartner. Opgaven vedrørende gældsrådgivningen bør fremgå
tydeligere som en opgave, Frivilligcenteret har påtaget sig, og ikke i et samarbejde med kommunen.
Bilag
- Bilag 1. Ny partnerskabsaftale med korrektur
- Bilag 2. Frivilligcentrets kommentarer til aftaleudkastet
- Bilag 3. Ny partnerskabsaftale NK-FC 2027-2028
- Bilag 4. Uenighedsbilag
- Ældre- og Omsorgsudvalget 02.11.2026
Kilde: Næstved Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.