Besluttet 2. november, Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved
Godkendelse af bevilling til mentor til elever med udfordrede læringsforudsætninger
Politisk behandling Ældre- og Omsorgsudvalget (godkender), 02.11.2026 Center for Sundhed og Ældre (Uddannelsesenheden) har ansøgt Undervisningsministeriet (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) om puljemidler til et projekt, hvor mentorstøtte skal hjælpe til, at flere SOSU-elever i Næstved gennemfører uddannelsen.
Skoler og børnUnge og uddannelseÆldre og sundhedBudget og økonomi
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Ældre- og Omsorgsudvalget, 02.11.2026 Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at bevillingen fra Undervisningsministeriet (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)
godkendes.
Sagsfremstilling
Projektet "Mentor til elever med udfordrede læringsforudsætninger" målretter sig en gruppe af SOSU-elever, der er i stor
risiko for at falde fra uddannelsen, fordi de har særlige udfordringer omkring fx ordblindhed, diagnoser og generel
sårbarhed.
For nuværende er der ingen særlige støttemuligheder i kommunens uddannelsesindsats for disse elever, men de
støttes gennem ZBC. Med projektet vil mentorstøtten i elevernes praktikperiode blive flyttet fra ZBC til
Uddannelsesenheden.
Ca. 35-45 elever årligt har en diagnose eller ordblindhed, der gør, at de har behov for særlig støtte. Med projektet
styrkes ressourcerne til denne målgruppe, så der kan laves en særlig indsats for at øge gennemførslen. Samtidig vil det
have en afsmittende effekt på oplæringen af de øvrige elever, da forventningen er, at viden og værktøjer med fordel
også kan bruges til andre elever. Forventningen er også, at oplæringsvejlederne på praktikstederne bliver styrket i deres
opgave og i højere grad kan imødekomme og mestre den enkelte elevs udfordrede læringsforudsætninger.
Vi forventer, at eleverne med mentorstøtte i højere grad kan mestre sit uddannelsesforløb med understøttelse af nye
tilgange og redskaber.
Økonomi
Projektets økonomi udgør kr. 722.066,40. Der er en egenfinansiering på 50% hvilket udgør kr. 361.033. Heraf forventes
omkring 220.000 at blive finansieret med SPS midler, der søges efterhånden som elever i målgruppen identificeres. De
resterende kr. midler finansieres med allerede budgetteret mødeaktivitet for oplæringsvejledere (ca kr. 77.000) samt
inden for budgettet på Politikområde Ældre i 2027 (ca kr. 66.000)
Efter projektperioden forventes mentor-funktionen at kunne blive driftet af SPS-midler.
Administrationen har ikke yderligere bemærkninger.
Ældre- og Omsorgsudvalget 02.11.2026
Beslutning
Ældre- og Omsorgsudvalget, 02.11.2026
Godkendt.
Kilde: Næstved Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.