Besluttet 2. november, Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved
Behandling af budgetkontrol pr. 1. september 2026
Politisk behandling Ældre og omsorgsudvalget (godkender), 02.11.2026 Budgetopfølgningen pr. 1. september 2026 viser, at der på Ældre og Omsorgsudvalget forventes et regnskabsresultat på 25,7 mio. kr. i underskud, hvilket holdt op imod indeværende års budget, svarer til et forventet overskud/underskud på 1,66 %.
Ældre og sundhedBudget og økonomi
Kort fortalt
- Forslaget
- Der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 3,5 mio. kr. til Reetablering af 9 boliger og
- Der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 6,5 mio. kr. til udvidelse af eksisterende §108
- Hvem
- Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Ældre- og Omsorgsudvalget, 02.11.2026 Ad. 1-5 godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at
1. budgetopfølgning pr. 1. september 2026 på drift godkendes
2. udvalget anbefaler flytning af 16 mio.kr. fra KMF (Kommunalmedfinansiering) til politikområde Ældre til
dækning af ændret regnskabsprincip
3. udvalget anbefaler flytning af 6,275 mio.kr. vedr. efterregulering for 2025 for KMF fra udvalget til
Politikområde Finansiering under Økonomiudvalget
4. at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 3,5 mio. kr. til Reetablering af 9 boliger og
etablering af kontorfaciliteter på Marskvej
5. at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 6,5 mio. kr. til udvidelse af eksisterende §108
tilbud med 3 nye boliger.
Sagsfremstilling
Der udarbejdes tre større budgetopfølgninger om året som præsenteres for Ældre og omsorgsudvalget. Opfølgningerne
gennemføres på data pr. 1. marts, 1. maj og 1. september og forelægges udvalget i hhv. april, juni og november.
Opfølgningen omfatter både drift og anlæg på udvalgets område.
Budgetopfølgningen pr. 1. september viser et forventet overskud på driften på 15 mio. kr. for kommunen samlet. Det er
en forbedring siden sidste budgetopfølgning på ca. 92 mio. kr., hvor de ca. 34 mio. kr. var forventet som følge af de
opbremsende tiltag, der blev besluttet i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1. maj. Den øvrige forbedring kan blandt
andet henføres til en bedre økonomisk udvikling på ældreområdet, Skole og PPR samt Børn og Unge og til gevinsten
ved ophør af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. Den positive udvikling er også et resultat af
målrettede indsatser på tværs af kommunen, hvor der har været fokus på økonomisk balance, prioritering af
ressourcerne og fastholdelse af servicen til borgerne. Der er dog fortsat betydelige forskelle mellem de enkelte
budgetområder, og flere områder forventer underskud. Servicerammen forventes fortsat overskredet, og der er derfor
fortsat behov for en stram økonomisk styring, men derudover iværksættes der ikke yderligere tiltag for
budgetoverholdelse.
Ved budgetopfølgningen pr. 1. maj blev der besluttet opbremsende tiltag for i alt 34 mio. kr. på tværs af alle områder. De
34 mio. kr. fra de opbremsende tiltag er placeret i pulje under Økonomiudvalget. Puljen er primært tiltænkt at medgå til
dækning af underskud på Ældre- og Omsorgsudvalget. Puljen fordeles i forbindelse med regnskabsopgørelsen.
Drift
Budgetopfølgningen pr. 1. september 2026 viser, at på Ældre og omsorgsudvalget forventes et regnskabsresultat på
25,7 mio. kr. i underskud, hvilket holdt op imod årets budget, svarer til et forventet underskud på 1,66 %.
Regnskabsforventningen er forbedret med 18,9 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 1. maj 2026.
Opfølgningen er fordelt med et underskud på begge udvalgets områder. På Ældreområdet har der været en forbedring
på 18,6 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 1. maj 2026, mens der på Handicap og Psykiatriområdet har været en
forbedring på 0,3 mio.kr. siden budgetkontrollen pr. 1. maj 2026.
Tabel 1: Økonomisk oversigt
Politikområde
Ældreområdet
Handicap og
Psykiatriområdet
I alt
Forventet regnskab
Budget
Afvigelse
(eller over- eller
underskud)
Bankbeholdning
(overførsel fra
I henhold til Næstved Kommunes økonomistyringsregler opgøres over- og underskud fra 2025 på fagområder og
virksomheder i forbindelse med regnskabsafslutningen og indgår efter Byrådets godkendelse af overførslerne i marts i
en særskilt bankbeholdning tilknyttet disse.
Økonomien i 2026 består dermed af to elementer: det ordinære budget for 2026 samt bankbeholdningen, der udgøres af
de godkendte overførsler fra 2025. Budgetopfølgningen viser det samlede resultat for fagområder og virksomheder.
I nedenstående beskrives væsentlige afvigelser ved budgetopfølgningen pr. 1. september. Der henvises til bilag for en
nærmere beskrivelse af de enkelte områder.
Ældreområdet
Politikområde Ældre forventer et samlet underskud på 8,2 mio.kr., hvilket er en forbedring på 18,6 mio.kr. i forhold til
opfølgningen pr. 1. maj. Underskuddet er opdelt med underskud på fagområdet med og overskud på virksomhederne.
Udviklingen fra sidste opfølgning er mere underskud på fagområdet og mere overskud på virksomhederne.
Forbedringen skyldes hovedsagelig tilbageholdenhed i driften, driftstilpasninger som udvalget besluttede 20. april som
har haft en hurtigere effekt end forudsat. Virksomhederne har ydet en stor indsat for at fastholde det lave sygefravær,
tilbageholdenhed med kurser og uddannelse. Det er en forudsætning for vurderingen af underskuddet på 8,2 mio.kr., at
virksomhederne fortsætter denne tilbageholdenhed og de gennemførte driftstilpasninger, samt sikrer det nuværende
lave sygefravær resten af 2026 ellers vil underskuddet stige.
Ældreområdet er fortsat udfordret af overgangen til de nye pleje- og omsorgsforløb, hvilket betyder, at grundlaget for en
retvisende prognose og økonomistyring endnu ikke er fuldt etableret. Administrationen arbejder fortsat tæt sammen med
Komponent, myndighed og virksomheder om at få etableret de nødvendige systemer.
Ved budgetkontrollen pr. 1. maj var en af årsagsforklaringerne underskud på budgettet til elever, som følge af et højere
optag end forudsat ved budgetlægningen. Det samlede forventede underskud på 8,2 mio.kr. skyldes derfor primært
underskud på elever. Det er dog en række overskud og underskud på de øvrige aktivitetsområder, som udligner
hinanden. Der henvises til bilag for en gennemgang.
Ændring af regnskabspraksis for køb af pladser i andre kommuner:
Næstved Kommune har udgifter til Næstved-borgere, der har en plads i en anden kommune inden for ældreområdet.
Kommunen har i en årrække betalt nogle af regningerne forskudt af det normale regnskabsår. Det vil sige, at nogle af de
regninger, som er kommet i november og december året før er blevet betalt i ”for-supplements-perioden” for det
efterfølgende år. Regningerne er blevet betalt til de andre kommuner, men ikke alle regninger har været bogført i det
rette år. Selvom der har været skubbet regninger fra de ene år til det andet, har der i det enkelte regnskabsår været
betalt regninger for 12 måneder, altså svarende til et helt år. Kommunens revision har tidligere spurgt til dette forhold, og
de har accepteret at kommunen har betalt regninger, svarende til 12 måneder i det enkelte regnskabsår.
Periodiseringen af regningerne svarer til ca. 15,8 mio. kr. Det vil sige, at der har været betalt regninger for ca. 15,8 mio.
kr. i 2026, som vedrører 2025. Det er hensigtsmæssigt og mest rigtigt i forhold til god bogførings- og regnskabspraksis,
samt økonomistyringen, at betale regninger i det år udgifterne falder.
I forbindelse med ophør af Aktivitetsbestemt medfinansiering (KMF) fra 1/1-2027, får kommunerne eftergivet 3
måneders betaling af KMF. Disse måneder bliver normalt betalt året efter at udgifterne er afholdt, da regningerne fra
regionen ikke kan nå at komme med i indeværende års regnskab. Det vil sige i 2027, efter ophør af KMF. Kommunerne
har ikke budget til disse udgifter i 2027, og regeringen har derfor besluttet at eftergive de tre måneders betalinger.
Næstved Kommune har dog budgetteret med den ene af de tre måneder i 2026, da vi normalt kun har skubbet to af de
tre måneder til året efter. Der er derfor en måneds lavere forbrug i 2026 på KMD, svarende til 30 mio. kr.
Derfor anbefaler administrationen, at praksis ændres og at der ikke fremover overføres regninger mellem kalenderår,
udover almindelig periodisering. Administrationen anbefaler, at det ikke anvendte budget i 2026 til KMF delvist anvendes
til at korrigere periodiseringen af udgifterne på ældreområdet. Det betyder at regninger for ca. 16 mio. kr., der efter
nuværende praksis skulle være skubbet til 2027, betales i 2026 af budgettet til KMF
Handicap og Psykiatri området
Politikområde Handicap og Psykiatri forventer et samlet underskud på 17,6 mio.kr., hvilket er en forbedring på 0,3
mio.kr. i forhold til budgetkontrollen pr. 1. maj.
Forbedringen er sammensat af en stigning i underskuddet på fagområderne fra 16,9 mio.kr. til 17,9 mio.kr., mens der
har været en samlet forbedring på virksomhederne med 1,3 mio.kr.
Området modtager i henhold til gældende lovgivning refusionsindtægter fra staten for blandet andet udgifter til
forsorgshjem efter § 110 i serviceloven. Her er vurderet et mindre fald i forhold til opfølgningen pr. 1. maj. Der er
ligeledes indtægter for refusion for særlig dyre borgere. Her er vurderingen pr. 1/9 i forhold til 1. maj stigende indtægter.
Samtidig vurderes udgifterne til køb af eksterne tilbud til § 85 tilbud at være stigende, men der har været faldende
udgifter til § 107 og 108, midlertidige og længerevarende tilbud i forhold til 1. maj.
Det samlede underskud på 17,6 mio.kr. skyldes som beskrevet i opfølgningen 1. marts og 1. maj følgende:
1: De 18-årige starter på området den dag de fylder 18 år. Budgettet tilpasses ikke automatisk med den tilhørende årlige
udgift. I henhold til gældende økonomistyringsregler foregår tilpasninger af budgettet ved en konkret beregning af
forventet antal x pris pr. enhed.
2: Der har været en udgiftsstigning i forhold til sidste år for de borgere, som er født i perioden 1925 til 2006, primært til
dækning af udgifter til længere varende tilbud.
For virksomhederne har der været en forbedring på 1,3 mio.kr., primært fordi en af virksomhederne har øget
overskuddet, mens virksomhederne med underskud har nedbragt underskuddet.
Kommunal MedFinansiering af sundhedsudgifterne (KMF)
Udvalget hæfter ikke for et underskud på KMF, ligesom udvalget heller ikke kan disponere over et overskud. Budgettet
og resultatet indgår derfor ikke i oversigterne.
Regeringen har besluttet at videreføre fastfrysningen af den kommunale medfinansiering i 2026.
Efterregulering KMF vedr. 2025. Næstved Kommune forventes pt. at skulle tilbagebetale ca. 6,275 mio. kr. I
budgetopfølgningen 1. september overføres budget til politikområde Finansiering, da udgiften jf. reglerne skal bogføres
der.
KMF ophører fra 1-1-2027:
Da KMF ophører fra og med 2027, er regeringen og KL enige om at eftergive den del af betalingen der vedrører 2026,
men betales i 2027. I Næstved Kommune er en andel af denne betaling, budgetlagt i regnskab 2026, hvorfor det
forventede overskud stiger fra 4,2 mio. kr. til ca. 34,8 mio. kr. Desuden sker der ekstraordinært en overførsel til
politikområde Ældre på 16 mio.kr, hvorefter overskuddet reduceres til ca. 18,8 mio.kr. Overførslen besluttes
ekstraordinært i Byrådet i forbindelse med behandling af den samlede budgetkontrol. Baggrunden for overførslen er
beskrevet i ovenstående afsnit om Ændring af regnskabspraksis for køb af pladser i andre kommuner, under
ældreområdet.
Opfølgning på driftstilpasningsforslag
Udvalget vedtog på mødet den 20. april en række driftstilpasningsforslag med virkning for både 2026 og 2027.
Administrationen har i bilag 4 udarbejdet en oversigt over status for implementering af forslagene. Bilaget indeholder en
kort gennemgang af alle forslag med status. Såfremt forslagene endnu ikke er gennemført vil der fremgå en kort
beskrivelse af, hvorfor det ikke er gennemført.
Anlæg
Ældre- og Omsorgsudvalget har i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1. marts 2026 behandlet en række
driftstilpasninger på Handicap og Psykiatri, og udvalget har i den forbindelse behov for finansiering til at igangsættelse af
to investeringsprojekter.
1) Reetablering af 9 boliger og etablering af kontorfaciliteter på Marskvej til 3,5 mio. kr.
For at imødekomme et stigende behov for midlertidige botilbud efter Servicelovens §107 foreslås det at udvide
kapaciteten med 5 interne pladser. Udvidelsen muliggør, at kommunen i højere grad kan anvende egne pladser frem for
eksterne leverandører, hvilket vil medføre en varig reduktion i de samlede udgifter pr. borger.
2) Udvidelse af et eksisterende §108-tilbud gennem opførelse af en tilbygning med 3 nye boliger til 6,5 mio. kr.
Kommunen oplever stigende udgifter til køb af eksterne pladser på det specialiserede socialområde, særligt for borgere
med meget omfattende støttebehov og komplekse funktionsnedsættelser.
Forslaget indebærer en fysisk udvidelse af et eksisterende §108-tilbud gennem opførelse af en tilbygning med 3 nye
boliger, der målrettes borgere med meget høje støttebehov.
Økonomiudvalget har den 18/5 godkendt finansieringen af de to anlægsprojekter. Finansieringen tages fra
anlægsbudget til parkeringshus i Rådmandshaven, men der skal gives anlægsbevillinger og frigives rådighedsbeløb af
byrådet. Indstillingspunkterne indgår derfor alene i denne sag for at få de nødvendige bevillingerne korrekt besluttet i
ÆOU, ØK og Byrådet.
Økonomi
Udvalgenes budgetopfølgning pr. 1. september 2026 samles til én samlet budgetopfølgningssag til
Økonomiudvalget og Byrådet, som behandles i Økonomiudvalget den 16. november 2026 og i Byrådet den 24.
november 2026.
Bevillingsændringer på driften medfører en op/nedjustering af driftsbudgettet på udvalgets område med X.
Ændringen er samlet set udgiftsneutral for kommunen.
Beslutning
Ældre- og Omsorgsudvalget, 02.11.2026
Ad. 1-5 godkendt.
Bilag
- Bilag 1: Bemærkninger budgetopfølgning politikområde ældre 1. sep 2026
- Bilag 2 - Budgetkontrol 1-9 - Handicap og Psykiatri
- Bilag 3 - KMF Politikområde
- Bilag 4 - Opfølgning på udvalgets driftstilpasningsforslag vedtaget 20-4
- Præsentation af budgetopfølgning pr. 1 September 2026-ÆOU
- Ældre- og Omsorgsudvalget 02.11.2026
Kilde: Næstved Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.