Besluttet 2. november, Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved
Godkendelse af takst for tøjvask hos hjemmeboende borgere
Politisk behandling Ældre- og Omsorgsudvalget (anbefaler), 02.11.2026 Byrådet (godkender), 24.11.2026 Ældre- og Omsorgsudvalget godkendte 20. april 2026 drifttilpasningsforslag vedr. 1) tøjvask hos privat leverandør for alle hjemmeboende borgere der få tøjvask i forløb efter Ældreloven eller efter §83 i Serviceloven samt 2) egenbetaling for tøjvask hos borgere der allerede får vasket tøj af privat leverandør.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Ældre- og Omsorgsudvalget, 02.11.2026 Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at takster for tøjvask ved hjemmeboende borgere godkendes.
Sagsfremstilling
Ældre- og Omsorgsudvalget godkendte i april 2026 to driftstilpasningsforslag omkring tøjvask, der samlet skal bidrage
med 720.000 kr. til området. Besparelsen er beregnet ud fra fordelingen af borgere med tøjvask samt hyppigheden af
tøjvask, da tøjvask lå under Serviceloven. Dette er seneste tal for antallet, da tøjvask i dag er indeholdt i forløb efter
Ældreloven. Beregningen tog desuden udgangspunkt i andre kommuners takster samt daværende kendskab til
udgifterne ved ekstern leverandør.
Driftstilpasningen har krævet et udbud af tøjvask, der nu er afsluttet, og ordningen starter op 15. januar 2027. Byrådet
skal godkende taksterne for tøjvask i eget hjem. Taksterne skal blandt andet dække forbrugsudgifter som el, vand og
vaskemiddel samt transport. Såfremt borger ikke opkræves en takst, vil kommunen overkompensere borgerne i
forbindelse med tøjvask.
Administrationen har undersøgt takster i andre kommuner, og der viser sig en forskel i, hvordan man fastlægger
taksterne. Nogle kommuner har samme takst uanset tøjmængde og hyppighed, mens andre kommuner har lagt et loft
over taksterne eller dækker udgifterne til transport. I administrationens forslag nedenfor betaler borgerne for både
forbrug og transport.
Administrationen anbefaler følgende takster for at opnå den besluttede besparelse:
Hyppighed og mængde
Takst pr måned
1-8 kg tøj v. levering/afhentning hver 2. uge (for enlige) kr. 186
1-12 kg tøj v. levering/afhentning hver 2. uge (for par)
1-8 kg v. levering/afhentning hver uge (for enlige)
1-12 kg v. levering/afhentning hver uge (for par)
Byrådet skal godkende taksterne, der fremadrettet skal indgå i det kommunale takstblad.
Økonomi
Administrationen har ikke yderligere bemærkninger.
Ældre- og Omsorgsudvalget 02.11.2026
Beslutning
Ældre- og Omsorgsudvalget, 02.11.2026
Anbefales.
Kilde: Næstved Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.