Nordfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 13. august, Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, Nordfyn

Kultur og Fritid - Overførsel af midler fra aktivitetstilskud til voksenundervisning i 2026

Sagens kerne Medlemsaktivitetstilskuddet til frivillige folkeoplysende foreninger blev på Folkeoplysningsudvalgets møde den 9. juni 2026 fastlagt til 260 kr. pr. aktivt medlem under 25 år. Der er dermed fremkommet et overskud på budgetposten for aktivitetstilskud på 178.774 kr.

Skoler og børnBudget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, Nordfyns Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sagens kerne
Medlemsaktivitetstilskuddet til frivillige folkeoplysende foreninger blev på
Folkeoplysningsudvalgets møde den 9. juni 2026 fastlagt til 260 kr. pr. aktivt medlem under 25
år. Der er dermed fremkommet et overskud på budgetposten for aktivitetstilskud på 178.774
kr.
Folkeoplysningsudvalget behandlede på deres møde den 9. juni 2026 forslag til, hvordan
overskuddet kan udmøntes.
Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget har den endelige beslutningskompetence.

Administrationens indstilling
Folkeoplysningsudvalget indstiller til Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, at restmidlerne på
178.774 kr. overføres til folkeoplysende voksenundervisning i 2026 og fordeles således:

1. 50.011 kr. fordeles i aconto-tilskud til undervisning og debatskabende arrangementer.
2. De resterende 128.763 kr. kan aftenskolerne søge om til yderligere undervisning,
lokaletilskud eller som tilskud til små hold.

Sagens baggrund
På Folkeoplysningsudvalgets møde den 9. juni 2026, pkt. 23 (Referat) blev
medlemsaktivitetstilskuddet fastlagt til 260 kr. pr. aktivt medlem under 25 år. Derved
fremkommer der 178.774 kr. i restmidler på aktivitetstilskuddet til frivillige folkeoplysende
foreninger i 2026.
Alle faste tilskud, der er budgetlagt på folkeoplysningsområdet i 2026, er fordelt. Dog kunne der
ikke ydes fuldt tilskud til aftenskolerne på grund af manglende budgetmidler, da acontotilskuddet for 2026 blev fordelt i december 2025.
Aftenskolerne modtager i december et aconto-tilskud til afholdelse af undervisning og
debatskabende aktiviteter i det kommende kalenderår. Tilskuddet er beregnet ud fra det
gennemsnitlige antal undervisningstimer, som er afholdt i aftenskolerne i de seneste to
afsluttede regnskabsår. Tilskuddet reguleres endeligt efter, at aftenskolerne har aflagt
regnskab for det pågældende kalenderår. Der er praksis for, at et eventuelt restbudget kan
benyttes ved, at aftenskolerne kan søge om yderligere tilskud til undervisning og lokaler, hvis
de underviser ud over den allerede tildelte ramme. Derudover er der også praksis for, at
restmidlerne benyttes som tilskud til små hold.
Det maksimale tilskud for 2026 var på 730.263 kr., men budgettet til fordeling var kun på
680.252 kr., hvilket betød, at der ikke var mulighed for at give fuldt tilskud til undervisning og
debatskabende aktiviteter, ligesom det hidtil heller ikke har været muligt at yde tilskud til små
hold i 2026. Derfor foreslår Folkeoplysningsudvalget, at der flyttes restmidler fra

aktivitetstilskuddet til de frivillige folkeoplysende foreninger over til den folkeoplysende
voksenundervisning i aftenskolerne.

Økonomiske oplysninger
Efter fordeling af medlemsaktivitetstilskud er der et restbudget på 178.774 kr.

Beslutningskompetence
Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget.

Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven.

Aktuel beslutning på Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget 2026-2029 13-08-2026
Indstillingen godkendes.

Kilde: Nordfyns Kommune, Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.