Nordfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 11. september, Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, Nordfyn

Budgetopfølgning pr. 30. juni 2026 - Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget

Sagens kerne Udvalget skal godkende budgetopfølgningen pr. 30. juni 2026, og udvalgets anbefalinger sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen. Budgetopfølgningen viser overordnet positive forventninger til overholdelse af budgettet.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, Nordfyns Kommune
Hvornår
Fredag 11. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sagens kerne
Udvalget skal godkende budgetopfølgningen pr. 30. juni 2026, og udvalgets anbefalinger
sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen.

Budgetopfølgningen viser overordnet positive forventninger til overholdelse af budgettet.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at:

1. Budgetopfølgningen for udvalgets områder godkendes.
2. Anlægsprojektet 'Reparation af tage, Bogense og Otterup Museer' afsluttes, og
restbudgettet på 1.642.000 kr. tilgår den likvide beholdning.

Sagens baggrund
Med henvisning til "Principper for økonomistyring i Nordfyns Kommune" har administrationen
udarbejdet budgetopfølgningen pr. 30. juni 2026.
Budgetopfølgningen består af en særskilt opfølgning på udvalgets driftsområder samt en
tværgående opfølgning på alle anlægsprojekter i kommunen.

Økonomiske oplysninger
Budgetopfølgningen pr. 30. juni 2026 viser for udvalgets områder følgende:
Forventninger til driftsregnskab 2026
Budgetopfølgningen pr. 30. juni viser en forbrugsprocent på 54,1 %, hvilket er lidt over den
forventede forbrugsprocent på 50,0. Den høje forbrugsprocent kan primært henføres til
Fritidsområdet, hvor der er udbetalt tilskud for hele året.
Den samlede budgetramme på udvalgets område forventes overholdt.
Forventede budgetoverførsler fra 2026 til 2027
Jf. Nordfyns Kommunes Principper for økonomistyring kan områder med
decentraliseringsaftale samt områder med særlig overførselsadgang overføre mer- eller
mindreforbrug mellem årene.
På udvalgets områder forventes der på nuværende tidspunkt overført 2.513.000 kr. til 2027.
Forventninger til anlægsregnskab 2026
Budgetopfølgningen pr. 30. juni 2026 viser en forbrugsprocent på 25,9, og det forventes, at der
i 2026 anvendes 27,9 mio. kr. af udvalgets samlede bevilling på 49,0 mio. kr.
Under udvalgets område kan projektet 'Reparation af tage, Bogense og Otterup Museer'

afsluttes, og restbudgettet på 1.642.000 kr. kan tilgå den likvide beholdning.
Status for de enkelte anlægsprojekter under udvalgets områder fremgår på side 7-8 i sagens
bilag "ANLÆG - Budgetopfølgning pr. 30. juni 2026".

Beslutningskompetence
Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget.

Lovgrundlag
Principper for økonomistyring i Nordfyns Kommune.
Nordfyns Kommunes økonomiske politik.

Aktuel beslutning på Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget 2026-2029 11-09-2026
Indstillingen godkendt.

Kilde: Nordfyns Kommune, Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet fredag 11. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.