Behandlet 18. august, Kunstrådet, Nyborg
Drøftelse og beslutning: Opsamling på strategidag og valg af prioriteringer
Det indstilles, at Nyborg Kunstråd: 1. drøfter og udpeger strategiske fokusområder for perioden 2026-2029 2. beslutter den videre proces for det strategiske arbejde med fokusområderne
Kort fortalt
- Hvem
- Kunstrådet, Nyborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Det indstilles, at Nyborg Kunstråd:
1. drøfter og udpeger strategiske fokusområder for perioden 2026-2029
2. beslutter den videre proces for det strategiske arbejde med fokusområderne
Sagsfremstilling
Nyborg Kunstråd afholdt i foråret 2026 en strategidag med det formål at skabe et fælles billede
af rådets rolle, ambitioner og strategiske retning for de kommende år. Strategidagen tog afsæt i
et oplæg om kunstens betydning for byudvikling, identitet og lokalsamfund, og resulterede i en
række ønsker, idéer og strategiske perspektiver for rådets fremtidige arbejde.
Opsamlingen fra strategidagen er vedlagt som bilag og peger blandt andet på et ønske om:
at styrke kunstens rolle i byudviklingen og sikre en tidligere involvering af de kunstfaglige
kompetencer i kommunale projekter
at arbejde mere strategisk med kunst som identitetsskaber og som en integreret del af
borgernes hverdag
at styrke Nyborg Kunstråds synlighed, samarbejdsrelationer og rådgivende funktion på
tværs af kommunen
På baggrund af drøftelserne lægges der op til, at kunstrådet identificerer de tre vigtigste
strategiske fokusområder, som skal danne grundlag for rådets prioriteringer i den kommende
periode.
Derudover skal kunstrådet drøfte, hvordan arbejdet bedst organiseres. Dette kan eksempelvis
ske gennem udarbejdelse af en handleplan, nedsættelse af arbejdsgrupper eller en anden
model for opfølgning på de strategiske prioriteringer.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Sagen afgøres i
Nyborg Kunstråd
Aktuel beslutning på Kunstrådet 2026-2029 18-08-2026
Nyborg Kunstråd drøftede strategidagen og fik samlet op på, hvad der skal indgå i det videre
arbejde. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med udarbejdelsen af
dogmer og en strategisk prioriteret handleplan for Nyborg Kunstråds arbejde. Der er blevet
nedsat en arbejdsgruppe, der skal kvalificere drøftelsen af, hvordan der skal arbejdes med et
kunstspor i Ørbæk.
Kilde: Nyborg Kommune, Kunstrådet, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.