Behandlet 3. november, Kunstrådet, Nyborg
Drøftelse af mulig kunstnerisk indsats med afsæt i Bodil Begtrup og Projekt Denkmal
Det indstilles, at Nyborg Kunstråd drøfter henvendelsen vedrørende Projekt Denkmal - Bodil Begtrup og tager stilling til, om rådet finder det relevant at indlede en uforpligtende dialog om projektets muligheder og et eventuelt kunstnerisk perspektiv.
Kort fortalt
- Hvem
- Kunstrådet, Nyborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Det indstilles, at Nyborg Kunstråd drøfter henvendelsen vedrørende Projekt Denkmal - Bodil
Begtrup og tager stilling til, om rådet finder det relevant at indlede en uforpligtende dialog om
projektets muligheder og et eventuelt kunstnerisk perspektiv.
Sagsfremstilling
Nyborg Kommune, Byrådssekretariatet, har modtaget en henvendelse vedrørende Projekt
Denkmal - Bodil Begtrup. Projektet arbejder med at synliggøre Bodil Begtrups betydning og
aktualisere hendes virke og historiske betydning.
I forbindelse med en dialog mellem repræsentanter for Projekt Denkmal, FN-forbundet og
Nyborg Kommune er der blandt andet blevet drøftet muligheder for at forankre arbejdet lokalt,
inddrage Ungebyrådet og skabe opmærksomhed om Bodil Begtrup og menneskerettigheder.
Der er desuden peget på muligheden for at involvere Nyborg Kunstråd i det videre arbejde.
Projektet har en mulig parallel til Kunstrådets strategiske indsatsområde Margrete I - kunst,
kulturarv og fortælling, hvor ambitionen er at undersøge mulighederne for et kunstnerisk
projekt, der forbinder en historisk betydningsfuld kvinde med en nutidig kunstnerisk fortælling.
I begge tilfælde kan der være anledning til at undersøge, hvordan kunst kan bidrage til at
aktualisere historien og skabe nye perspektiver på en historisk persons betydning. Det vil dog
kræve en nærmere dialog at afklare, om og hvordan en eventuel kunstnerisk indsats omkring
Bodil Begtrup kan udvikles, og hvilken rolle Kunstrådet i givet fald kan spille.
Hvis Kunstrådet finder henvendelsen interessant, deltager Projekt Denkmal gerne i et
uforpligtende møde og/eller fremsender en mere konkret og målrettet henvendelse til
Kunstrådet.
På den baggrund lægges der op til en indledende drøftelse af projektets mulige relevans i
forhold til Kunstrådets strategiske handleplan og rådets kunstfaglige opgave.
Drøftelsen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Ser Kunstrådet et kunstnerisk og strategisk potentiale i at gå i nærmere dialog med
Projekt Denkmal om Bodil Begtrup?
Hvilke muligheder ser rådet for at arbejde med kunst, kulturarv og historiefortælling med
afsæt i Bodil Begtrup?
Hvis rådet ønsker at gå videre, skal næste skridt være et uforpligtende dialogmøde med
Projekt Denkmal eller en mere konkret projektbeskrivelse som grundlag for den videre
drøftelse?
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Sagen afgøres i
Nyborg Kunstråd
Kilde: Nyborg Kommune, Kunstrådet, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.