Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 18. august, Kunstrådet, Nyborg

Orientering: Status på projekter

Det indstilles, at Nyborg Kunstråd tager orienteringen til efterretning.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kunstrådet, Nyborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Det indstilles, at Nyborg Kunstråd tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Nyborg Kunstråd har bedt om at få en status på de projekter som kunstrådet for nuværende er
involveret i. Nedenfor oplistes projekterne:

Magrete 1 - fondsansøgning
Nyborg Kunstråd er blevet præsenteret for potentialeanalysen med fokus på et kunstprojekt
omkring Magrete 1. Med afsæt i analysen har administrationen i samarbejde med kommunens
fondraiser udarbejdet og indsendt en fondsansøgning til Ny Carlsbergfondet. Der afventes
fortsat svar på ansøgningen.
Registrering af kunst i det offentlige rum
Der har været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Nyborg
Kunstråd. I samarbejde med Digitaliseringsafdelingen er der udviklet et registreringsværktøj, og
der er afholdt introduktionsmøde for de borgere, som har meldt sig frivilligt til at bistå med
registreringen.
De frivillige registrerer kunstværker frem til medio august. Der er fortsat områder i Nyborg
Kommune, som endnu ikke er dækket, men den igangværende registrering udgør første skridt i
arbejdet med at skabe et samlet overblik over kommunens kunst i det offentlige rum. Det
forventes, at der foreligger en bruttoliste i løbet af efteråret, som efterfølgende kan kvalificeres
og udbygges.

Stenblomsten ved Vor Frue Kirke
Nyborg Kunstråd har bidraget til kvalificeringen af den planlagte flytning af Stenblomsten og
har peget på Byparken som en mulig placering. Samtidig har kunstrådet anbefalet, at der
indledes dialog med kunstneren for at afklare placeringens betydning for værket.
Teknisk Afdeling har indledt dialogen med kunstneren, men der er endnu ikke truffet endelig
beslutning om værkets fremtidige placering.

Placering af Christian IX
Nyborg Kunstråd har bidraget til vurderingen af en ny placering for statuen af Christian IX og
har peget på området ved den tidligere banegård som en velegnet placering.
Arkitekt Peter Holm har arbejdet videre med anbefalingen, og der udarbejdes i øjeblikket
beregninger for anlægsarbejdet med udgangspunkt i tre mulige placeringer. Målsætningen er

at opstille statuen snarest muligt, når der er økonomisk grundlag for gennemførelse af
anlægsarbejdet.

Kunstspor i Ørbæk
Ørbæk Borgerforening og Landsbyråd inviterede i august 2025 Nyborg Kunstråd til en
byvandring med henblik på at drøfte mulighederne for mere kunst i Ørbæk Midtby.
På et efterfølgende møde drøftede Nyborg Kunstråd ønsket og de mulige rammer for projektet.
Der var enighed om at arbejde videre med etableringen af et kunstspor i Ørbæk. Arbejdet
forventes igangsat i løbet af 2026.

Økonomiske konsekvenser
Ingen

Sagen afgøres i
Nyborg Kunstråd

Aktuel beslutning på Kunstrådet 2026-2029 18-08-2026
Taget til efterretning. Der arbejdes videre med at søge fondsmidler til en realisering af et
kunstprojekt om Magrete 1 - med afsæt i potentialeanalysen.

Kilde: Nyborg Kommune, Kunstrådet, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.