Odense
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. oktober, Beskæftigelses- og Socialudvalget, Odense

Beslutning om udarbejdelsen af en forskningsstrategi i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Med denne sag skal Beskæftigelses- og Socialudvalget beslutte om Beskæftigelses- og Socialforvaltningen skal have en forskningsstrategi, og hvordan forvaltningen fremover skal holde udvalget orienteret om aktuelle forsknings- og videnssamarbejder.

Kort fortalt

Forslaget
  • Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ikke udarbejder en forskningsstrategi.
  • Udvalget får en årlig sag med overblik over projekter og samarbejder, hvor der er et relevant formål, der relaterer sig til forskning og vidensudvikling.
Hvem
Beskæftigelses- og Socialudvalget, Odense Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Udvalgsmedlem Reza Javid (Ø) stemmer imod indstillingspunkt 1 med følgende stemmeforklaring: "Enhedslisten anerkender det gode arbejde, der allerede foregår i forvaltningen, men mener fortsat, at en viden- og forskningsstrategi vil være gavnlig, fordi den blandt andet kan skabe en tydelig politisk retning, identificere områder, hvor der mangler viden, styrke formidlingen og skabe et mere formaliseret samarbejde med eksterne vidensinstitutioner ifht. til at indgå i undersøgelser og samarbejder med kommunen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:
1. At Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ikke udarbejder en forskningsstrategi.
2. At udvalget får en årlig sag med overblik over projekter og samarbejder, hvor der er et relevant formål, der relaterer sig til forskning og vidensudvikling. Dertil bliver udvalget løbende orienteret om resultaterne af relevante forskningssamarbejder og projekter, der bliver afsluttet.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet den 25. august 2026 drøftede Beskæftigelses- og Socialudvalget om forvaltningen skal arbejde mere forskningsbaseret, herunder om der er behov for en forskningsstrategi. Forvaltningen arbejder allerede systematisk med evidensbaserede metoder og deltager løbende i forsknings- og videnssamarbejder. Forvaltningen har vurderet, at der er en tilfredsstillende praksis for forskningsbaseret arbejde på nuværende tidspunkt.
På baggrund af udvalgets drøftelse foreslår forvaltningen, at der ikke bliver udarbejdet en forskningsstrategi. Forvaltningen foreslår i stedet, at udvalget får en årlig sag med overblik over aktuelle projekter og samarbejder, der har til formål at bidrage til forskning og vidensudvikling. Dertil vil udvalget løbende blive orienteret om forskningssamarbejder og -projekter, der bliver afsluttet.

Økonomi

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Beslutning

Udvalgsmedlem Reza Javid (Ø) stemmer imod indstillingspunkt 1 med følgende stemmeforklaring:
"Enhedslisten anerkender det gode arbejde, der allerede foregår i forvaltningen, men mener fortsat, at en viden- og forskningsstrategi vil være gavnlig, fordi den blandt andet kan skabe en tydelig politisk retning, identificere områder, hvor der mangler viden, styrke formidlingen og skabe et mere formaliseret samarbejde med eksterne vidensinstitutioner ifht. til at indgå i undersøgelser og samarbejder med kommunen. Derfor stemmer Enhedslisten imod indstillingspunkt 1 i sagen".
Rådmand Søren Windell (C) og udvalgsmedlemmerne Ditte Helene Vaupell Rasmussen (F) og Michael Eskamp Witek (A) stemmer for indstillingspunkt 1.
Konklusion: Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender dermed indstillingspunkt 1 og 2.
Udvalgsmedlem Marlene Ambo-Rasmussen (V) deltog ikke i mødet.

Kilde: Odense Kommune, Beskæftigelses- og Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.