Odense
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. oktober, Beskæftigelses- og Socialudvalget, Odense

Afrapportering af tilsyn med sociale tilbud

Med denne sag orienteres udvalget om Socialtilsynets nye risikobaserede tilsynspraksis, som trådte i kraft den 1. januar 2026, samt om de tilsyn, Socialtilsynet har gennemført på Beskæftigelses- og Socialforvaltningens område siden den seneste afrapportering den 6. oktober 2025.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Socialudvalget, Odense Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Orientering givet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Vurdering

Godkendt Godkendt

Bedømmelse i 2025 (Bedømmelse i 2024)

Alkoholbehandlingen

Godkendt

Hos Unge & Rusmidler, Behandlingscenter Odense er scoren steget fra 4,79 til 4,97 på en 5trinsskala. Stigningen skyldes særligt medarbejdergruppens viden om og erfaring med målgruppen. Socialtilsynet fremhæver, at medarbejderne i meget høj grad har relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder.
Hos Alkoholbehandlingen er scoren steget fra 4,99 til 5,00 på en 5-trinsskala. Stigningen skyldes, at der i tilbuddet var en lidt højere personalegennemstrømning end sammenlignelige arbejdspladser, hvilket ikke længere er tilfældet.
Kvalitetsmodelrapporterne for de tre tilbud er vedlagt som bilag. Socialtilsynet udarbejder eller opdaterer ikke længere disse efter den 1. januar 2026.

Tilsyn efter den 1. januar 2026 (nye regler)

Socialtilsynet anvender nu tre typer tilsyn:
1. Lovpligtigt tilsyn Alle tilbud får som minimum et tilsynsbesøg hvert tredje år. Ved tilsynet vurderer Socialtilsynet, om tilbuddet fortsat lever op til betingelserne for godkendelse og har den nødvendige kvalitet for borgerne.
2. Stikprøvetilsyn Socialtilsynet kan gennemføre ekstra tilsynsbesøg på udvalgte tilbud mellem de lovpligtige tilsyn. Udvælgelsen sker på baggrund af en faglig vurdering og oplysninger fra socialtilsynets risikomodel, som hjælper med at identificere tilbud, hvor der kan være behov for nærmere opfølgning.
3. Reaktivt tilsyn Socialtilsynet kan iværksætte et tilsyn, hvis der opstår bekymrende oplysninger eller konkrete hændelser på et tilbud. Det kan eksempelvis være henvendelser via whistleblowerordningen, oplysninger fra kommuner eller andre forhold, som giver anledning til at undersøge kvaliteten eller borgernes trivsel nærmere.
Tabel 2 nedenfor viser de tilsyn, Socialtilsynet har gennemført efter at den nye tilsynspraksis trådte i kraft. Socialtilsynet har fortsat godkendt alle tilbud, som har haft tilsyn i perioden. Det betyder, at Socialtilsynet samlet vurderer, at tilbuddene lever op til kravene og har den nødvendige kvalitet.
Tabel 2 - oversigt over gennemførte tilsyn fra den 1. januar 2026 til nu

Tilbud
Kirkens Korshærs Herberg

Dato 9. april 2026

Tilsynstype Lovpligtigt

Bedømmelse Opfylder krav

CSV Odense - STUBo Brangstrup
Behandlingscenter Odense, Unge & Rusmidler

Reaktivt Lovpligtigt

Opfylder krav Opfylder krav

Det reaktive tilsyn hos CSV Odense - STU-Bo Brangstrup blev gennemført administrativt uden fysisk tilsynsbesøg og omfattede Socialtilsynets opfølgning på et hændelsesforløb, hvor tilbuddet blev bedt om at redegøre for forløbet. Tilsynet gav ikke anledning til yderligere opfølgning, og Socialtilsynet vurderer fortsat, at tilbuddet har den nødvendige kvalitet og lever op til betingelserne for godkendelse.
Kvalitetsvurderingerne for de tre tilbud er vedlagt som bilag.
Der er ikke gennemført tilsyn på følgende tilbud i perioden:
St. Dannesbo
Krisecenter Odense
Det hænger sammen med den nye risikobaserede model, hvor Socialtilsynet som udgangspunkt besøger tilbuddene én gang hvert tredje år, og derudover prioriterer indsatsen ud fra en konkret risikovurdering.

Forvaltningens erfaringer med den nye tilsynsmodel
Forvaltningen oplever, at selve indholdet af tilsynene i store træk gennemføres på samme måde som tidligere. Den største ændring i praksis er, at tilsynsbesøgene som udgangspunkt gennemføres uanmeldt. Det giver Socialtilsynet et mere aktuelt billede af den daglige drift, men betyder samtidig, at ledelse og medarbejdere i højere grad skal afsætte tid til tilsynet med kort varsel.
Forvaltningen oplever samtidig, at tilsynsrapporterne er blevet kortere og mere fokuserede. Hvor tilbuddene tidligere blev vurderet på en skala fra 1 til 5, vurderer Socialtilsynet nu, om de enkelte krav er opfyldt eller ikke opfyldt. Det gør rapporterne enklere at læse, men betyder også, at det ikke længere er muligt at følge udviklingen i kvalitet gennem sammenligning af scores over tid.
Forvaltningen vurderer samlet set, at tilsynene fortsat bidrager med et vigtigt eksternt blik på tilbuddenes praksis og skaber grundlag for faglig refleksion og udvikling.

Indstilling

Sagen fremsendes til orientering.

Beslutning

Orientering givet.

Udvalgsmedlem Marlene Ambo-Rasmussen (V) deltog ikke i mødet.

Kilde: Odense Kommune, Beskæftigelses- og Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.