På dagsordenen 27. oktober, Beskæftigelses- og Socialudvalget, Odense
Opfølgning på forsørgelses- og sikringsydelser 2. halvår 2026
Beskæftigelses- og Socialudvalget modtager i denne sag en opfølgning på økonomien for området for forsørgelses- og sikringsydelser samt en status på investeringsprojekter. På udvalgsmødet modtager udvalget også den halvårlige økonomiopfølgning på service.
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelses- og Socialudvalget, Odense Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på odense.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:
1. Den samlede økonomiopfølgning for området for forsørgelses- og sikringsydelser.
2. Der flyttes i alt 16,3 mio. kr. i 2026 fra budgetværnet under Økonomiudvalget til
Beskæftigelses- og Socialudvalget på styringsområdet Særlige driftsområder.
3. Status på investeringsprojekterne.
Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen for 2. halvår 2026 viser et øget udgiftsskøn på 16,3 mio. kr. på
forsørgelses- og sikringsydelser. Nedenfor redegøres for udviklingen og de væsentligste
afvigelser på de enkelte ydelsesområder.
De væsentligste budgetafvigelser på udgiftsområderne er beskrevet nedenfor. Forvaltningen
forventer især øgede udgifter til A-dagpenge og førtidspension, mens der forventes reducerede
udgifter til sygedagpenge.
A-dagpenge: Forvaltningen forventer øgede udgifter på 16,7 mio. kr. i 2026 som følge af et
højere antal dagpengemodtagere og et højere gennemsnitligt ydelsesniveau end forudsat ved
budgetlægningen. Odense har det seneste år haft den største stigning i dagpengeledigheden
blandt 6-byerne, når dimittendledige holdes udenfor. Fra juni 2025 til juni 2026 steg
dagpengeledigheden ekskl. dimittender med 14,4 pct. i Odense mod 5,1 pct. på landsplan.
Udviklingen i Odense har således været mere markant end den generelle udvikling på
landsplan.
Forvaltningen oplever samtidig en forholdsvis høj ledighed blandt akademikere. Det gælder
både nyuddannede dimittender og akademikere, som efter deres første job igen bliver ledige.
Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af fyringsrunder i statslige styrelser, hvor akademikere
udgør en væsentlig medarbejdergruppe. Det peger på, at udfordringen ikke alene er knyttet til
overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked, men også til at fastholde fodfæstet på
arbejdsmarkedet.
Den nationale udvikling er samtidig i overensstemmelse med Skatte- og Vækstministeriets
Økonomiske Redegørelse, august 2026, hvor der forventes et lidt højere ledighedsniveau end
tidligere forudsat.
Førtidspension: Forvaltningen forventer stigende udgifter på 7,7 mio. kr. til førtidspension i
2026. Udgiftsstigningen skyldes primært en højere tilgang fra jobafklaringsforløb end forudsat,
særligt i juni, samt en lavere afgang fra førtidspension end budgetteret. Forvaltningen vurderer,
at den øgede tilgang til førtidspension er midlertidig og den forventes ikke at fortsætte resten af
året.
Sygedagpenge: Forvaltningen forventer reducerede udgifter på 5,9 mio. kr. i 2026.
Reduktionen skyldes, at antallet af borgere, der modtager sygedagpenge er faldet mere end
forudsat og nu ligger tæt på niveauet i 2025. Skønnet bygger på en forventning om, at denne
udvikling fortsætter resten af året. Vurderingen er dog behæftet med usikkerhed som følge af
beskæftigelsesreformen, der reducerer antallet af opfølgningssamtaler med sygemeldte
borgere hvilket kan påvirke sagsvarigheden og udgiftsudviklingen.
Beskæftigelsesindsatser: Budgettet til beskæftigelsesindsatser, herunder til Øvrig vejledning
og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte (ØVO), forventes overholdt. ØVO‑udgifter dækker
kommunens udgifter til jobrettede indsatser, der ikke er ordinær uddannelse – fx kurser,
vejledning, opkvalificeringsforløb og lignende tilbud til borgere på vej mod job eller uddannelse.
Forvaltningens ØVO-udgifter er med beskæftigelsesreformen underlagt et nationalt loft. Loftet
betyder, at forvaltningen i de kommende år skal tilpasse og reducere ØVO‑udgifterne for at
holde sig inden for de politisk fastsatte rammer.
Status på investeringsprojekter
Investeringsprojekter er ekstraordinære indsatser, hvor der investeres ud over de almindelige
budgetrammer med henblik på at opnå faglige resultater og økonomiske gevinster. Projekterne
baseres på businesscases, hvor gevinsterne som minimum skal finansiere investeringen og
kunne realiseres inden for budgetperioden. Projekter, der ikke leverer de forventede gevinster,
stoppes som udgangspunkt, mens projekter med dokumenterede resultater kan
permanentgøres.
Forvaltningen giver med denne sag en status på de igangværende investeringsprojekter pr. 31.
august 2026.
Øget kontrol med sociale ydelser – Kontrolgruppen
Byrådet besluttede den 24. april 2024 at styrke Kontrolgruppen med to årsværk. Indsatsen skal
øge antallet af behandlede sager og styrke kontrollen gennem yderligere
registersammenkøring.
Kontrolindsatsen medfører kommunale besparelser ved blandt andet at stoppe uberettigede
udbetalinger. Ved denne opfølgning udgør nettobesparelsen 1,9 mio. kr. pr. årsværk årligt,
mod ca. 1,5 mio. kr. i de senere år. Investeringen forventes dermed at tjene sig selv hjem i
projektperioden og opfylder kommunens kriterier for økonomiske investeringsmodeller.
Der er afsat samlet 3,4 mio. kr. i projektperioden fra den 1. august 2024 til den 31. december
Flere seniorer i beskæftigelse
Byrådet godkendte den 26. juni 2024 at videreføre Flere seniorer i beskæftigelse som
investeringsprojekt fra 1. august 2024 til udgangen af 2027. Indsatsen skal forebygge
langtidsledighed blandt seniorer og understøtte, at flere kommer i varig beskæftigelse.
Målopfyldelsen er siden 31. marts 2026 steget fra 64 pct. til 75 pct. Den økonomiske gevinst er
dog fortsat 1,2 mio. kr. under det budgetterede niveau.
Beskæftigelses- og Socialudvalget godkendte den 23. september 2025 anvendelsen af 1,3
mio. kr. i eksterne midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. En del af midlerne er
anvendt til en ekstra rådgiver, som tiltrådte den 1. marts 2026. Samtidig er målgruppen siden 1.
januar 2026 blevet screenet systematisk med henblik på tidligere deltagelse. Den styrkede
indsats skal bidrage til øget målopfyldelse og til, at projektet kommer tættere på den
budgetterede økonomiske gevinst.
Der er afsat samlet 5,1 mio. kr. i projektperioden fra den 1. august 2024 til den 31. december
Alle unge skal med
Byrådet godkendte den 14. august 2024 at forlænge Alle unge skal med til og med 2027,
delvist finansieret som et investeringsprojekt. Indsatsen omfatter løbende 300 borgere mellem
18 og 29 år, der modtager kontanthjælp, og har til formål at understøtte, at flere unge bliver
selvforsørgende.
Indsatsen har været gennemført siden 2020 og er siden blevet udvidet på baggrund af
tilfredsstillende resultater.
Projektet afrapporteres særskilt til udvalget. Seneste opfølgning blev behandlet den 16.
december 2025, og den 24. februar 2026 besluttede udvalget, at afrapporteringen fremover
sker årligt, næste gang i 4. kvartal 2026.
Der forventes en samlet gevinst på 12,3 mio. kr. i projektperioden. Frem til 31. august 2026 er
137 fuldtidspersoner kommet i selvforsørgelse, svarende til en realiseret gevinst på 8,7 mio. kr.
og en mergevinst på 1,8 mio. kr. i forhold til det forventede niveau. Der er samlet afsat 15,1
mio. kr. i projektperioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2027.
Småjobsindsats
Byrådet godkendte den 12. august 2026 et treårigt investeringsprojekt, der skal styrke
småjobsindsatsen for borgere på kontanthjælp. Projektet gennemføres fra medio 2026 til
medio 2029 og skal gennem en mere systematisk og virksomhedsrettet indsats skabe flere
konkrete jobåbninger og understøtte borgernes vej ind i ordinære løntimer.
Investeringscasen er baseret på, at der etableres 350 småjobs i projektperioden, og at 80
borgere overgår til fuldtidsbeskæftigelse. Indsatsen gennemføres i samarbejde med Code of
Care og består dels af et virksomhedsrettet spor med fokus på etablering af småjobs, dels af
en målrettet borgerindsats med tæt opfølgning og fokus på progression mod flere arbejdstimer
og fuldtidsbeskæftigelse. Opfølgning på projektets gevinster indgår i næste status på
investeringsprojektet pr. 31. marts 2027.
Der er afsat samlet 4,5 mio. kr. i projektperioden fra medio 2026 til medio 2029.
Økonomi
Budgetværnet under Økonomiudvalget udgør forskellen mellem forvaltningens skøn for
årets udgifter til forsørgelses- og sikringsydelser og Kommunernes Landsforenings skøn
for kommunens udgifter på området. Budgetværnet justeres løbende på baggrund af nye
skøn og opgøres endeligt i forbindelse med regnskabet.
Ved vedtagelsen af budget 2026 udgjorde budgetværnet 156,7 mio. kr. Budgetværnet er
siden løbende blevet reguleret, herunder blev der i forbindelse med Økonomisk Status
2026 og Budget 2027 frigivet 82,1 mio. kr. til politisk prioritering og styrkelse af
kassebeholdningen, jf. Beskæftigelses- og Socialudvalgets behandling den 26. august
Ved denne budgetopfølgning reduceres budgetværnet med yderligere 16,3 mio. kr. til
28,8 mio. kr., svarende til 110,9 mio. kr. inkl. de frigivne midler.
Udviklingen i budgetværnet i 2026 fremgår af tabellen nedenfor.
Det øgede udgiftsskøn på 16,3 mio. kr. ved denne budgetopfølgning søges finansieret af
budgetværnet under Økonomiudvalget og overført til styringsområdet Særlige
driftsområder under Beskæftigelses- og Socialudvalget.
Kilde: Odense Kommune, Beskæftigelses- og Socialudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.