Odense
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, By- og Kulturudvalget, Odense

Økonomiopfølgning for 2. halvår

Denne sag omhandler By- og Kulturforvaltningens økonomiopfølgning for 2. halvår 2026. Der er i løbet af 2026 to opfølgninger på økonomi, som fremsendes til byrådet. Den økonomiske opfølgning viser, at forvaltningen forventer et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. på driften ved udgangen af 2026.

Kort fortalt

Hvem
By- og Kulturudvalget, Odense Kommune
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på odense.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:
1. Økonomiopfølgning for 2. halvår 2026.
2. Der foretages opgaveflytninger og budgetændringer mellem udvalget og de øvrige
udvalg samt mellem styringsområderne i udvalget jf. sagsfremstillingen eller bilag
med opgaveflytninger.
3. Der overføres 0,4 mio. kr. fra 2026 til 2027 vedrørende grundkapitaltilskud under Byog Kulturudvalget.
4. Der flyttes midler til afledt drift fra økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget på 4,4
mio. kr. i 2026, 7,1 mio. kr. i 2027, 7,1 mio. kr. i 2028 og 7,1 mio. kr. i 2029 og årene
frem.

Sagsfremstilling

Dette er årets anden samlede opfølgning på By- og Kulturforvaltningens økonomi i 2026.
Parallelt med denne sag skal udvalget behandle en opfølgning på anlægsprojekter.

Opfølgning på By- og kulturudvalgets driftsområder

By- og Kulturudvalgets driftsbevilling er opdelt i Service og Særlige driftsområder, og rummer
desuden projekter med ekstern finansiering. Serviceudgifterne dækker over udgifter til den
daglige drift i By- og Kulturforvaltningen, herunder lønninger, forbrugsudgifter, materialer mv. til
udførelse af opgaver indenfor forvaltningens portefølje. Projekter med ekstern finansiering
indeholder indtægter/udgifter, hvor forvaltningen modtager midler fra f.eks. ministerier, private
fonde med videre. Særlige driftsområder omfatter støttet byggeri, ejendomsrelaterede udgifter
knyttet til beskæftigelsesindsatser samt ældreboliger.
Det samlede skøn for forventet regnskab viser et mindreforbrug på 3,6 mio. kr.

Tabel 1: Forventet regnskab - Drift

Økonomi, Ejendom og Portefølje
For afdelingen Økonomi, Ejendom og Portefølje forventes et mindreforbrug i 2026 på 8,9 mio.
kr. Det er et resultat af en række mindreforbrug på flere områder. Følgende er en beskrivelse
af de større afvigelser og/eller opmærksomhedspunkter:
Som følge af elafgiftens midlertidige bortfald forventes et mindreforbrug på kommunens
elforbrug på ca. 17,1 mio. kr. i 2026.
Der forventes en merudgift til renovation på 8,0 mio.kr. i 2026. Det skyldes, at Odense
Kommune fra 2026 modtager afregning som på samme vilkår som husholdninger og ikke
længere som erhvervsdrivende. Dette kommer på baggrund af udtalelse fra

Forsyningstilsynet.
Der forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. i Mobil i Odense som følge af færre kørsler
af borgere end forventet.
Vedligeholdelsesområdet skønnes at få et merforbrug på omkring 5,0 mio. kr. grundet
overgang til nyt Facility Management system. Der vil i givet fald være tale om en
periodisering med 2027.
Forvaltningen afventer fortsat effekten vedrørende EU dom fra 2026 om deltidsarbejde, hvor
deltidsansatte skal kompenseres for overarbejde på en anden måde end tidligere.
Konsekvenser heraf er ikke indregnet i opfølgningen, men må forventes primært at falde på
rengørings- og fritidsområdet.

Kultur, Fritid og Stab
For afdelingen Kultur, Fritid og Stab forventes et mindreforbrug i 2026 på 2,6 mio. kr. Det er et
resultat af et mindreforbrug på almindelig service på 2,9 mio. kr. og et forventet merforbrug på
projekter med ekstern finansiering på 0,3 mio. kr. Følgende er en beskrivelse af de større
afvigelser og/eller opmærksomhedspunkter:
På Fritidsområdet forventes et mindreforbrug vedrørende foreningspas på 2,1 mio. kr.
Indsatsen løber over 2026 og 2027.
Ligeledes på Fritidsområdet er der forventning om øgede indtægter som følge af
kontrakter og arrangementer på ca. 0,5 mio. kr.
Munkebjergvej 140A
Ejendommen på Munkebjergvej 140A, som tidligere har huset Kansas City, er blevet solgt af
kuratoren for 10 mio. kr. Odense Kommune har garanteret for det lån på ejendommen, der var
på salgstidspunkt på 13,3 mio. kr. inkl. diverse omkostninger. Ift. behandling af Kansas Citys
konkurs m.m. forventes kautionsforpligtelsen at ligge i omegnene af 5,0 til 5,5 mio. kr.
Kommunens kassebeholdning dækker i første omgang garantibetalingen, herunder eventuel
rest udbetaling fra konkursboet. Indtægten fra betaling fra den tidligere bestyrelse af Odense
Øvelokaleforening og daglig ledelse på op til 7,7 mio. kr. jf. dom i sagen tilfalder kommunens
kassebeholdning indtil udgiften til garantien er dækket. Overstiger tilbagebetalingen udgiften til
garantien vil resten forblive i By- og Kulturforvaltningen. Det skal bemærkes, at dommen er
anket, og afgørelsen er derfor ikke endelig.
Byudvikling
For afdelingen Byudvikling forventes et merforbrug på 7,9 mio. kr. Dette merforbrug kan
henføres til merudgifter på løn. Der arbejdes løbende i forvaltningen med at nedbringe denne
strukturelle udfordring i afdelingen.
Merforbruget på løn vedrører bl.a. stillinger, som har været finansieret af midlertidige
anlægsbevillinger som udløb i 2025: Grøn Mobilitetsplan og den tidligere kolonihaveindsats.
Dertil har der været stor efterspørgsel på opgaver, som udføres indenfor lokalplan og
arealudvikling. Der er derfor ansat ekstra medarbejdere samt en funktionsleder ud over budget
til håndtering af disse opgaver.

Der er før sommerferien truffet foranstaltninger, der skaber balancen i økonomi for 2029 og
frem.
Opfølgning på udgifter til fordrevne ukrainere

Situationen i Ukraine medfører fortsat øgede udgifter i Odense Kommune grundet fordrevne
ukrainere i byen, og forvaltningerne skal fortsat afholde de nødvendige udgifter. By- og
Kulturforvaltningen skønner udgifterne til fordrevne ukrainere for hele året til ca. 3,2 mio. kr. Byog Kulturudvalget har modtaget kompensation på 2,4 mio. kr., hvilket medfører en merudgift på
udvalgets område på 0,8 mio. kr. i 2026.
Udgifterne vedrører følgende områder:
Administrationscenter (indkvartering)
Energi
Byggeri og vedligehold
Rengøring
Teknisk Service
Mobil i Odense
Forventningen er dog behæftet med usikkerhed, da det vil afhænge af, hvor mange ukrainere
der kommer til Odense, og hvor længe de bliver. I forbindelse med forhandlingerne mellem KL
og regeringen om kommunernes økonomi for 2027 vil KL drøfte muligheden for eventuel
kompensation fra Staten til kommunerne.
Opfølgning på By- og Kulturudvalgets finansielle område

Området vedrører renter og afdrag på ældreboliger, grundkapitaltilskud til støttet boligbyggeri
samt lånoptagelse.
Tabel 2: Forventet regnskab - Det finansielle område

Korrigeret
budget 2026

Forventet
regnskab 2026

Afvigelse

Renter (ældreboliger)

Balanceforskydning (støttet byggeri)

Afdrag på lån (ældreboliger)

Lånoptagelse (ældreboliger)

I alt

Afvigelse: (+) =mindreforbrug, (-) =merforbrug

Grundkapitaltilskud ydes, når kommunen giver tilsagn til opførelse af nye almene boliger.
Forventningen til omfanget af tilsagn er nedjusteret i forhold til budgettet, da der er projekter,
som først skønnes at nå i mål i 2027. De 0,4 mio. kr. søges overført til 2027.

Udmøntning af afledt drift

Afledt drift er de driftsudgifter, der følger med et nyt anlægsprojekt. F.eks. medfører opførelsen
af en ny daginstitution, at der kommer udgifter til rengøring og græsslåning m.v. Odense
Kommune har principper for, at der altid skal afsættes afledt drift, når der igangsættes nyt
byggeri. Den afledte drift afsættes i en pulje under Økonomiudvalget og udmøntes, når
anlægget er færdigt.
Ved denne opfølgning udmøntes der afledt drift i 2026 og frem til afsluttede anlægsprojekter i
2026 fra puljen under Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget. Der udmøntes 4,4 mio. kr. i
2026, 7,1 mio. i 2027, 7,1 mio. kr. i 2028 og 7,1 mio. i 2029 og frem. Bilag 1 vedrørende
udmøntning af afledt drift i 2026 indeholder en oversigt over udmøntningen på projektniveau.

Tabel 3: Overblik Afledt drift

Den resterende del af puljen i 2026 tilgår kassen.

Opgaveflytninger og budgetændringer

Med Økonomiopfølgningen for 2. halvår 2026 flyttes budgetter mellem udvalg og
styringsområder. Budgetflytninger er som følger:
Der flyttes 0,1 mio. kr. fra By- og Kulturudvalgets område til Klima og Miljøudvalget i
2026. Midlerne vedrører en 1-årig kompensation for den nye Gigabyteinfrastrukturordning (master mv.) og er en del af årets Lov- og Cirkulæreprogram.
Midlerne blev placeret under By- og Kulturudvalget, men hører rettelig til under Klima og
Miljø udvalget.
Der flyttes 1,2 mio. kr. i 2026 og 1,3 mio. kr. i 2027 og årene frem fra service til særlig drift
under By- og Kulturudvalget. Det skyldes, at rengøringsudgifter vedrørende tilbud på
Jarlsberggade rettelig hører under dette styringsområde.
Der flyttes 42.400 kr. i 2026 og 0,1 mio. kr. i 2027 og årene frem fra By- og Kulturudvalget
til Børn- og Ungeudvalget. Dette vedrører nedjustering af rengøring på Seden Skole.
Der flyttes 0,4 mio. kr. i 2026, 0,8 mio. kr. i 2027, 2,0 mio. kr. i 2028 og 0,1 mio. kr. i 2029.
Dette vedrører bibliotekernes medfinansiering til Nordea Fondsprojekt Nyt børnebibliotek,
som samles på anlægsområdet.

Økonomi

By- og Kulturudvalgets økonomiopfølgning for 2. halvår 2026 påvirker Odense
Kommunes kassebeholdning som vist i nedenstående skema:
Tabel 4: Overblik over kassepåvirkning
Kassebeholdning

(-) = kassetræk, (+) = kasseforbedring

Ændringen i kassebeholdningen vedrører, at der flyttes budget til grundkapital tilskud fra
I bilag 2 og 3 fremgår en udspecificering af de bevillingsmæssige konsekvenser af
indstillingspunkterne.

Kilde: Odense Kommune, By- og Kulturudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.