På dagsordenen 9. november, § 17, stk. 4-udvalget for sygefravær og arbejdsmiljø, Odsherred
Status på sygefravær (pr. 30.9.) og personaleomsætning (30.9.)
Det indstilles til § 17, stk. 4-udvalget at: 1. Tage aktuel status på sygefravær og personaleomsætning til efterretning
Kort fortalt
- Hvem
- § 17, stk. 4-udvalget for sygefravær og arbejdsmiljø, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på odsherred.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Personaleomsætning pr. 30. september 2026
Der er vedlagt:
personaleomsætning for hele organisationen på afdelinger
personaleomsætning fordelt på overenskomster
personaleomsætning fordelt på skolematrikler
En tommelfingerregel er, at en passende personaleomsætning er på mellem 10-15 %.
Personaleomsætningen for Odsherred Kommune er i de seneste 12 måneder 18 % og må
derfor betragtes som til den høje side.
En passende personaleomsætning på mellem 10-15 % kan være med til at sikre, at frisk viden
og nye kompetencer og perspektiver bringes ind i organisationen, samtidig med at der fortsat
er kontinuitet i arbejdet.
En personaleomsætning på under 10 % kan bidrage til stabilitet og kontinuitet i afdelingen og
mindske rekrutterings- og oplæringsomkostninger. Men den kan også medføre risiko for
stagnation og mindre udvikling i afdelingen samt give risiko for, at der udvikles en kultur, hvor
det kollegiale fællesskab kommer til at stå foran løsningen af kerneopgaven.
En høj personaleomsætning betyder, at organisationen både taber viden og erfaring, når
mange medarbejdere "går ud af døren". Desuden medfører en høj personaleomsætning store
omkostninger til ansættelse, udvælgelse og oplæring/uddannelse af nye medarbejdere. Og der
kan være risiko for en "smitteeffekt", hvor en medarbejders eller leders fratræden kan føre til, at
arbejdspladsen bliver præget af uro og usikkerhed, hvilket kan føre til, at der er flere, der søger
væk.
I bilagene med omsætningstal for henholdsvis afdelinger og overenskomster ses at nogle
afdelinger såvel som overenskomstområder er registreret med en høj personaleomsætning på
+20 %. Nogle af disse tal repræsenterer kun et mindre antal medarbejdere, hvilket betyder, at
hvis 4-6 medarbejdere i en afdeling eller inden for en overenskomst fratræder, så bliver
personaleomsætningsprocenten meget høj.
I bilaget med omsætningstal for alle afdelinger i organisationen fremgår høje
personaleomsætningsprocenter på skolerne og plejecentrene, her er det vigtigt at være
opmærksom på, at en del af fratrædelserne i perioden er sket fordi medarbejderne er flyttet
over i Ejendomme i Center for Organisation i forbindelse den nye organisering af Ejendomme
og serviceområdet. Den samme type opmærksomhed gør sig gældende i forhold til
Familieafdelingen, hvor en del af personaleomsætningen skal tilskrives at medarbejdere er
flyttet til det nyetablerede Centersekretariat i Børn, Unge og Familier. Når medarbejdere skifter
mellem afdelinger, der ligger forskellige steder i systemhierarkiet, vil det påvirke
omsætningsprocenten i de relevante afdelinger. Vi har ikke data til at differentiere, om
medarbejderen flytter af egen drift eller som led i en organisationsændring. Interne rokeringer
vil dog ikke påvirke den samlede omsætningsprocent for kommunen.
I det sidste bilag om personaleomsætning ses personaleomsætningen på de enkelte
skolematrikler og de medarbejdere, der er flyttet til Ejendomme er taget ud af denne oversigt,
hvilket betyder, at personaleomsætningstallene er mindre end i oversigten for hele
organisationen fordelt på afdelinger.
Sygefravær pr. 30. september 2026
Der er vedlagt:
Sygefraværstal for hele organisationen fordelt på centre pr. kvartaler (sidste side viser
dog seneste 12 måneders fravær)
Sygefraværstal for hele organisationen fordelt på overenskomster
Sygefraværstal udspecificeret for skolematrikler
Oversigt over ansatte, årsværk og ledelsesspænd i Hjemme- og sygeplejen og
Plejecentre
For organisationen som helhed ses en svag faldende tendens i sygefraværet, hvis vi
sammenligner 3. kvartal 2026 (6,41 %) med 3. kvartal i både 2024 (6,59 %) og 2025 (7,23 %).
Kigger vi ned i de bilag om status på sygefravær som udvalget har fået præsenteret på de
seneste møder, så ser udviklingen i 12 måneders fraværet for organisationen som helhed
sådan ud:
efter 1. kvartal 2026 8,5 % fravær de seneste 12 måneder
efter 2. kvartal 2026 8,7 % fravær de seneste 12 måneder
efter 3. kvartal 2026 8,3 % fravær de seneste 12 måneder
Center for Omsorg og Sundhed oplever i 3. kvartal 2026 et fald i fraværet i forhold til de
sammenlignelige kvartaler i 2024 og 2025. Pr. 30. september 2026 var fraværsprocenten for
Centrets seneste 12 måneder 11,1 %, hvilket er et fald på 0,4 pct.point i forhold til 12
måneders-fraværet pr. 30. juni 2026. Hjemme- og sygeplejen oplever også et tilsvarende fald,
da der i 3. kvartal 2024 var et fravær på 12,16 %, i 3. kvartal 2025 et fravær på 13,52 % og i 3.
kvartal 2026 et fravær på 11,81 % og her er de seneste 12 måneders fravær på 16,2 %, hvor
12 måneders-fraværet pr. 30. juni 2026 var 17,0 %
I Center for Social og Arbejdsmarked var sygefraværstallet for Thorshøj i 2. kvartal 2026
markant bedre end det havde været længe, efter 3. kvartal spores en stigning. Socialpsykiatri
Odsherred oplevede i 1. og 2. kvartal en stor stigning i fraværet, det ser efter 3. kvartal ud til at
være faldende. Botilbuddet Grønnehaven har i alle tre kvartaler i 2026 haft et sygefravær på
11,6 % eller derover.
I Center for Børn, Unge og Familier er der i Dagtilbud og Børnesundhed en stigning i fraværet i
3. kvartal 2026 (7,05 %) i forhold til de sammenlignelige kvartaler i 2024 (5,82 %) og 2025
(6,27 %). Stigningen dækker dog over store forskelle mellem stigninger og fald i sygefraværet i
de enkelte dagtilbud. Det er værd at bemærke, at Børnehuset Regnbuen, Rørvig Rødderne,
Solbakken, Moselinden, Skovinstitutionerne og Tengslemark Specialbørnehave alle har en
fraværsprocent for 3. kvartal 2026 der ligger under 3,5 %.
I status pr. 30. juni 2026 fremgik, at der på skolerne i de foregående kvartaler har været en
stigende tendens i fraværet, men at der i 2. kvartal 2026 var tegn på at tendensen måske var
brudt, da fraværet i 2. kvartal 2026 lå 1,3 pct.point lavere end 2. kvartal 2025. Tendensen ser
ud til at fortsætte da fraværet i 3. kvartal 2026 er 2,78 pct.point lavere end samme kvartal i
2025. I bilaget med sygefraværet udspecificeret på skolematrikler fremgår samme tendens.
Indstilling
Det indstilles til § 17, stk. 4-udvalget at:
1. Tage aktuel status på sygefravær og personaleomsætning til efterretning
Kilde: Odsherred Kommune, § 17, stk. 4-udvalget for sygefravær og arbejdsmiljø, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.